SPIRER

Spirer er en plantes første stadie.
Nogle dyrkes kun til en kort rod på 1-3 dage.
Andre dyrkes til de får første sæt blade efter 6 dage.

Bønner, Linser, Ærter og Kikærter er i den første gruppe.
Broccoli, Kål, Radise, Kløver, Lucerne, Solsikke o.a. er i anden gruppe.
Bukkehorn kan du enten dyrke til kort rod eller til de danner blade.

Du kan se under FRØ, hvilke frø der er egnet til Spirer.

SÅDAN DYRKER DU SPIRER

Du kan dyrke dine spirer i en SpirePerle på 2 til 6 dage.
Du skal kun bruge Frø + Vand + Spirebeholder.

1
AFMÅL DINE SPIREFRØ

Spirer har brug for ilt og plads for at trives, så præcis afmåling af mængden er vigtig.

2
IBLØDSÆTNING

Når du køber spirefrø, er de tørre og i dvale. De ‘vågner’, når du lægge frøene i blød.

3
OP I BEHOLDER

Når dine spirefrø har ligget i blød, er de klar til spirebeholderen, hvor de begynder at gro.

4
PLACERING

Spirer elsker at vokse i let skygge, da sol er for varmt. Tæt ved køkkenvasken er et godt sted.

5
SKYL 2 x HVER DAG

Spirer skal være en smule fugtige hele tiden. Det klarer du med at skylle morgen og aften.

6
HØST & SPIS

Når planterne er den ønskede størrelse, kan du høste, skylle og spise dem i alle retter

DEN BEDSTE BEHOLDER TIL SPIRER

Du kan dyrke dine egne spirer med succes i flere beholdere:

spireperle

SpirePerle

En SpirePerle er en nem beholder til Spirer. Den dræner overskydende vand fra dine frø og planter gennem rillerne. Samtidig holder den stadig tilpas på fugten til at planterne ikke tørrer ud mellem skylningerne morgen og aften. På den måde er dine planter sikret et godt gromiljø.

Hvis du har stillet bakken lidt for mørkt eller du gror Solsikkespirer, bliver spirerne ekstra høje. I det tilfælde, kan du fjerne låget på perlen, når spirerne har dannet blade. Det skyldes, at bladene selv danner en tæt krone, som begrænser fordampning af fugten i bakken.

Du kan dyrke 25 sorter af spirefrø i en SpirePerle. De eneste frø, som ikke er egnede i denne spirekasse er de geldannende Karse, Mizuna, Rucola og Sennep. Gelfrø trives bedst i en SpireSkål.

Som et plus kan du dyrke mange spirer samtidig i en SpirePerle ved at bygge op til 5 frøbakker ind i højden på samme beholder. Det sparer dig bordplads, og lader dig høste friske spirer hver dag.

Du kan genbruge en SpirePerle igen og igen.

spireperle

SpireSkål

En SpireSkål er en smart lille beholder, som er skabt til at dyrke geldannende spirefrø som Sennep, Rucola, Karse, Chia og Mizuna.

Geldannende frø  har brug for et specielt ekstra drænende underlag kombineret med høj fugtighed. Derfor kan de ikke gro i et Spireglas. En SpirePerle fungerer kun til gelfrø, hvis du lægger vat eller hampmåtte i bunden af frøbakken, men det ser ikke så pænt ud. En SpireSkål er derfor en god løsning, da den både er elegant og nem at bruge til gelfrø. Jeg forhandler en glas og en keramik spireskål.

Du kan dyrke andre små frø end kun de geldannende frø i en SpireSkål. De små Kløver, Karse, Broccoli, Raps og Pinkkål er gode til denne beholder.

SpireSkålen er derimod ikke egnet til de store Linser, Ærter, Kikærter, Bønner og Solsikke. Du kan dog godt dyrke mellemstore frø som Radise og Bukkehorn i spireskålen af glas.

Du kan dyrke én sort af spirer i SpireSkålen ad gangen og høste en stor håndfuld friske spirer fra den ad gangen. Du kan genbruge en SpireSkål.

Spireglas

SpireGlas

SpireGlas er en beholder, som er både elegant og nem at bruge. Det opvejer for, at du kun kan dyrke en type spirer i den ad gangen.

Du kan bruge SpireGlasset til at dyrke mange forskellige sorter af spirer. Ligesom en SpirePerle kan du dyrke både bønner, linser, kikærter og ærter med en kort rod i den. Du kan også dyrke spirer med blade som Kløver, Radise, Bukkehorn og Rødbede i denne beholder.

Den fungerer dog ikke til geldannende frø som Karse og Rucola. Gelfrø trives bedst i en SpireSkål, på vat, hampmåtte eller vermecilite.

Solsikkespirer fungerer heller ikke optimalt i et SpireGlas, da de lange planter vikler sig rundt om hinanden, så de hårde frøkapsler er svære at sortere fra ved høst.

De små, iltkrævende Broccoli, Raps, Pinkkål og Rødkål er svære at dyrke i et glas. De trives i stedet godt i en SpirePerle eller en SpireSkål.

Du kan genbruge et SpireGlas igen og igen.

TIPS TIL SUCCES

Find flere tips på bloggen.

HVILKE FRØ KAN DU DYRKE TIL SPIRER?

Du kan dyrke disse frø til spirer.

Dage viser spiretiden indtil spiren er moden til høst. Rod betyder, at spiren høstes, når den har 1 cm lang rod. Blad betyder, at spiren høstes, når de har fået det første sæt små farverige blade.

Broccolispirer

BROCCOLI
Blade
6 dage

Bukkehornspirer

BUKKEHORN
Rod/Blade
3 dage/6 dage

Endivespirer

ENDIVE
Blade
6 dage

Fennikelspirer

FENNIKEL
Blade
8 dage

Hvid kløverspirer

KLØVER
Blade
6 dage

Grøn linsespirer

GRØN LINSE
Rod
2 dage

Karsespirer

KARSE
Blade
6 dage

Kikærtspirer

KIKÆRT
Rod
3 dage

Kinaradisespirer

KINARADISE
Blade
6 dage

Lucernespirer

LUCERNE
Blade
6 dage

Majsspirer

MAJS
Blade
8 dage

Mizunaspirer

MIZUNA
Blade
6 dage

Mungbønnespirer

MUNGBØNNE
Rod
2-3 dage

Pinkkålspirer

PINKKÅL
Blade
6 dage

Rapsspirer

RAPS
Blade
6 dage

Rosenradisespirer

ROSENRADISE
Blade
6 dage

Rucolaspirer

RUCOLA
Blade
6 dage

Rød linsespirer

RØD LINSE
Rod
2 dage

Rødbedespirer

RØDBEDE
Blade
8 dage

Rødkålsspirer

RØDKÅL
Blade
6 dage

Sennepsspirer

SENNEP
Blade
6 dage

Solsikkespirer

SOLSIKKE
Blade
6 dage

Violetradisespirer

VIOLETRADISE
Blade
6 dage

Ærtespirer

ÆRT
Rod
2 dage

FIND DINE SPIREFRØ

Du finder alle økologiske frø i FRISKE SPIRER shop.

den rette spiretid
ibloedsaetning af spirefroe
den bedste spirebakke
rene spirer til maden
dyrk selv aerteskud