Hvad er Sennepsspirer og mikrogrønt?
Sennepsspirer og -mikrogrønt er de to første stadier af planten. Sennepsspirer har en dejlig stærk smag af sennep. Smagen er ekstra markant i de små, elegante spirer. Det betyder at bare et par spirer kan tilføre lækker smag og skønhed i din mad.
Næring i Sennepsspirer til mad
Stærk smag og smuk pynt til maden
Økologiske sennepsspirer dyrket af frø med det latinske navn Sinapis alba giver dig:
Vitaminerne B1, B3, B6, E.
Mineraler Jern, Kalcium, Magnesium, Mangan, Fosfor, Zink, Selen.
Dine friske dyrk selv sennepsspirer giver planter med kraftig aroma og smag. Smagen er mere intens des tidligere, du høster spirerne til maden. De er flotte som pynt på dips, salater, bowls, smørrebrød og sandwiches.
Du kan spise rødderne, hvis du dyrker dem i en keramik spireskål. Hvis du dyrker på vat eller hampmåtte, spiser du kun stængler og toppe.

Sådan dyrker du Sennepsspirer i skål
Guiden viser, hvordan du dyrker sennepspirer i en SpireSkål af keramik.
Se Spireskål i shop →
Sådan dyrker du Sennep spirer på vat
Guiden viser, hvordan du dyrker sennepsspirer på økologisk vat.
Læs mere om vat →
Fugtige Sennepsfrø med slim
Sådan kan du dyrke sennepsfrø til spirer
Sennepsfrø danner mindre gel, når de bliver fugtige end du kender fra Karse og Rucola. Gelfrø vil sige, at frøet danner en gelhinde, når det bliver vådt. På grund af den naturlige hinde har gelfrø som sennep brug for at gro på et underlag, der giver frø og spirer godt med ilt og dræning. Det er heldigvis nemt at opnå.
Spireglas til sennepsfrø fungerer ikke, men dyrkning på økologisk bomuldsvat, på Hampmåtte eller i en Spireskål med rist er ideelt De metoder holder tilpas godt på fugten om frø og spirer, men giver også dræn nok til at frø og planter får ilt nok. Læs om metoderne >
Den tynde hinde beskytter frøene imod at tørre ud. Du bør derfor ikke forsøge at rense frøene med varmt vand eller gnide på frøene. Gelen forsvinder af sig selv, efterhånden som frøene spirer og bliver til miniature sennepsplanter.

De bedste spiremetoder
Sennepsspirer kan dyrkes på flere måder
Keramik Spireskål
Keramik SpireSkål er ideel til at dyrke Sennepsspirer. Du holder frøene fugtige ved at fylde skålen med vand til lige under sien og senere lige under rødder. Læs mere >
Hampmåtte
Hampmåtte er god til dyrkning af Sennepsspirer og mikrogrønt. Dæk frø med madpapir de første dage, så frø bevarer fugt, indtil rødder er hæftet i måtten. Læs mere >
SpirePerle
Du kan dyrke gelfrø som sennep ved at lægge et lag fugtig vat i frøbakken. SpirePerle med vat under disse unikke frø gør det nemt at skylle og dyrke sennepspirer. Læs mere >
Sådan får du krydrede Sennepsspirer
Tips til knasende lækre spirer rige på smag og duft.
Iblød
Læg frø i blød i vand eller på våd vat de første 8 timer. Det giver frø en god start.
Ilt
Fordel frøene jævnt på si, måtte, vat så hver lille spire får plads til at gro optimalt.
Fugt
Stil spirerne i skygge, så de ikke får solskader eller tørrer ud af varm sol.
Smag
Dine Sennepsspirer får en mere rund og blød smag des længere tid de gror.
Høst
Høst spirer når de har fået grønne blade omkring dag 6 – hurtigere i varmt vejr.
Friske Sennepsspirer i din mad
Forkæl maden med sennep i spireform
Du fornemmer sikkert, at jeg er ret lun på sennepsspirer. De er ganske enkelt elegante med deres smukke buede blade der er violette på undersiden og grønne på oversiden. Sennepsspirer er ret sarte, så de skal bruges i kolde retter for at holde det friske udseende. Pynt på smørrebrød eller ovenpå små skåle med sennep er en god rolle til dem.
Sennepsspirer smager ret kraftigt af dijonsennep. Deres smag er så tydelig, at de kan sagtens bære en del af sennepssmagen i salater, sandwiches eller bowls. Du kan også bruge de smukke sennepsspirer som pynt på dressinger.
Du kan skabe smuk og spiselig bordpynt med Sennepspirer ved at dyrke dem i små skåle med vat eller hampmåtte i bunden. Skålene med de modne spirer kan du stille på festbordet og lade dine gæster selv høste spirer til maden. Det bliver et blikfang der skaber smil hos alle. Find opskriften til billedet >




















