Hvad er Bukkehornspirer og mikrogrønt?
Spirer og mikrogrønt af Bukkehornfrø er de to første stadier af planten.
Du kan dyrke økologiske Bukkehornsspirer på 6 dage eller Bukkehorn microgreens på 12 dage.
Den eneste forskel er dyrkningstiden og mikrogrønt skal have lys + gødning.
Næring i Bukkehorn spirer til din mad
Rig på frisk næring og lækker smag
Bukkehorn mikrogrønt og spirer indeholder:
Vitaminer A, C, B3, B6
Mineraler Kalium, Jern, Kalcium, Kobber, Magnesium, Zink, Fosfor, Mangan, Natrium.
Bukkehornspirer og mikrogrønt er milde og smager af frisk salat med et strejf af karry. De er lækre i salater, wraps, bowls, supper og som pynt på smørrebrød. Det større mikrogrønt er flot som fyld i salat, wraps og sandwiches.

Hvordan dyrker du Bukkehornspirer?
Bukkehornspirer dyrkes, indtil de første små kimblade er grønne.
Du skal kun skylle med friskt vand, da de lever af næringen i frøet.
Spirebakken i guiden er en SpirePerle.
Se SpirePerle i shop →






Sådan får du sprøde Bukkehornspirer
Opnå sikker succes med dyrkningen også som begynder
Iblød
Ryst frøene i glasset med vand, så alle frø frø trækker vand jævnt.
Tid
Du kan helt unikt spise Bukkehorn på alle stadier af planten – lær mere >
Fugt
Frø og spirer skal holdes fugtige men ikke direkte våde indtil høst.
Smag
Spirer og mikrogrønt får mere rund smag med lys fra vækstpære.
Gødning
Spirer dyrkes kun med vand – men mikrogrønt skal have gødning fra dag 7.
Spirer med duft af karry
Bukkehorn har en lækker smag af karry på alle stadier af dyrkningen. Jo længere du dyrker bukkehorn, des mildere bliver planterne i smagen. Den krydrede smag er dermed mest kraftig, når frøene kun lige er spiret en dag eller to. Da er smagsstofferne så kraftige, at du kommer til at dufte af karry i flere dage – selv hvis du kun spiser en håndfuld spirede frø.
Jeg dyrker af samme grund mine Bukkehornsspirer i 5-6 dage, indtil de har foldet deres første kimblad ud. På det tidspunkt smager de af frisk salat med en snert af friskt karrypulver. De kan stadig give dig en mild duft af karry, hvis du træner hårdt, men duften er langt mere dæmpet.
Hvis du gerne vil dyrke Bukkehorns mikrogrønt, giver de en smuk mikrogreen plante med mørkegrønne blade. På det stadie er smagen af karry ret dæmpet, men du kan booste smagsoplevelsen med karrypulver i en ret.
Så dine økologiske Bukkehornsfrø er særdeles alsidige til dyrkning og i din mad.

Gode spirebeholdere
Bukkehorn gror nemt i alle spirebeholdere hele året.
SpirePerle
SpirePerle spirebakke er ideel til at dyrke Bukkehornspirer og mikrogrønt. Frøene fordeles nemt i bakkerne, får ilt og dræn nok og er nemme at skylle morgen + aften. Læs mere >
Spireskål
Keramik Spireskål er flot til at dyrke Bukkehornspirer. Du holder frøene fugtige ved at fylde skålen med vand til lige under sien og senere lige under rødderne. Læs mere >
750 ml spireglas
Spireglas er populære til at dyrke dine friske spirer af bukkehorn. Glasset er til dyrkning af spirer – ikke mikrogrønt der skal have gødning kun på rødderne. Læs mere >
Bukkehornspirer i maden
Bukkehornspirer er alsidige i maden
Bukkehornspirer er nemme at elske, fordi de er så alsidige. Du kan enten spire frøene en enkelt eller to dage og blende disse spirede frø i dips, hvor du ønsker intens karrysmag. Nogle bruger også de knuste, spirede bukkehornsfrø i te. Når spirerne er så små, smager de meget af karry.
Når spirerne har fået stængler og grønne blade, bliver de små planters karrysmag mindre kraftig og kan de ikke bære karrysmagen i en ret alene. Men hvem siger, at du ikke også må bruge karrykrydderi til at opnå den perfekte balance?! I så fald kan Bukkehornsspirer indgå som en elegant del af karryretter.
Hvis du dyrker dine spirer videre i 5 dage mere til det større Bukkehorn mikrogrønt, har planterne kun et strejf af frisk karry. På mikrogrønt spiser du kun stængler og blade. Det gør Bukkehorn microgreens til god fyld i indisk inspirerede salater, bowls og hvad du måtte ønske at forskønne på bordet. Se opskriften>











