SpirePerle spirekasse
SpirePerle er en spirekasse skabt til både Spirer og Mikrogrønt.
Beholderen er 18 cm i diameter og hver del er 4 cm i højden.
Spirebakken er farveløs og gennemsigtig. Sådan du kan nyde dine små planter på deres smukke rejse fra frø til høstmoden plante.
Du kan genbruge beholderen igen og igen i mange år.
Sådan dyrker du spirer i SpirePerle
Guiden viser en SpirePerle
SHOP →







Multifunktionel spirebakke
Skabt til alle spirer og mikrogrønt
SpirePerle spirebakke er designet til at være multifunktionel.
Det oplever du ved, at du kan dyrke både de små Spirer og det høje Mikrogrønt i beholderen. Det vil sige alt fra små Broccoli til de store Solsikkespirer og alt fra de hurtige Ærter og Mungbønner til den langsomme Rødbede.
Du kan også dyrke gelfrø som Karse, Rucola, Sennep og Mizuna i SpirePerlen. Disse fire frø kræver bare en let modificering. Se forklaringen >
Du kan desuden tilpasse din SpirePerle efter behov. Det gør du ved at sætte ekstra frøbakker ind i beholderen eller tage nogen ud afhængig af mængden af spirer du vil dyrke til din mad.
Der er en fast skillevæg i hver frøbakke, så du kan dyrke to sorter i hver bakke og dermed få mere variation. Et ekstra plus er, at der er dupper under bunden, så beholderen bliver løftet over bordpladen.

100% dansk spirebakke
Klimavenlig dansk spirebeholder
SpirePerlen er designet af FRISKE SPIRER ejet af Miriam Sommer.
Jeg valgte at sætte min egen spirebakke i produktion i 2017, fordi jeg savnede en elegant spirebeholder til det danske køkken.
Da jeg har stort fokus på miljøet i mine valg, bliver SpirePerlen produceret af et dansk plastfirma på Sjælland. Det betyder kort transport til mit lager på Amager.
Produktionen i Danmark giver samtidig en høj grad af kvalitetskontrol og ensartethed i hver eneste bakke. Derfor kan du købe en ekstra del til din beholder selv 5 år efter du købte din første SpirePerle. Den nye del vil stadig passe i størrelse og gennemsigtighed til din oprindelige bakke.
Da jeg selv pakker hver ordre, tjekker jeg desuden, at bakkerne passer sammen og er flotte i støbningen. Det giver dig glæden ved at modtage en æstetisk og funktionel spirebeholder hver gang.
SpirePerlen er desuden støbt af fødevaregodkendt, ftalat- og BPA-fri plast. Bakkerne tåler lette stød, og kan holde i flere år til fordel for dig og miljøet.
Broccoli i SpirePerle
Broccoli, Rødkål, Raps og Pinkkål har brug for jævn fordeling af frø og spirer for god ventilation. Disse spirefrø har også brug for, at frøene ikke ligger i vand, men stadig er konstant let fugtige. SpirePerlen gør den balance nem.
Du kan dyrke to lag af disse ventilationskrævende spirer ad gangen i beholderen.
Gelfrø i SpirePerle
Karse, Rucola, Mizuna, Chia og Sennep danner naturlig gel / slim, når frøet bliver fugtigt. Det betyder, at denne gruppe af spirer har brug for meget ilt og dræning for at gro godt.
De kan ikke gro direkte i en SpirePerle men hvis du lægger økologisk vat under frøene, vil de trives i bakken. Det hvide vat med frø og planter er stadig flot.
Mikrogrønt i SpirePerle
Mikrogrønt og Ærteskud er spirer, du dyrker i op til 14 dage, indtil planten får 2-3 sæt blade. Mikrogrønt er derfor meget større planter end spirer og kræver mere plads i en spirebeholder.
Når du nøjes med at dyrke et enkelt lag planter, giver SpirePerlen plads til både de længere rødder og de højere stængler på mikrogrønt.
Tips til at dyrke lækre spirer
Det er nemt at dyrke friske spirer og mikrogrønt med et par smarte tricks.
Iblød
Lad dine valgte frø ligge i blød så længe som vist på FRISKE SPIRER frøposer.
Placering
Stil SpirePerlen på køkkenbordet i let skygge, da sol er for varmt.
Fugt
Skyl 2 x daglig, så dine frø, spirer og mikrogrønt er konstant let fugtige.
Høsttid
Høst når planten ligner billedet på FRISKE SPIRER frøposer.
Viden
Du kan se flere gode tips til din dyrkning via den medfølgende manual.

Smuk, moderne spirebakke
Sådan holder du Spireperlen ren og flot
SpirePerle spirebakke er designet til at matche det moderne, danske køkken. I mit design har jeg fokuseret på at skabe en æstetisk spirebeholder, der understreger planternes elegance. Derfor er beholderen gennemsigtig, så du kan nyde synet af dine planter time for time. Det elegante design gør det også sjovere at vise spirebakken til dine gæster.
Du kan holde din SpirePerle spirebakke flot med et par tips:
- Brug normalt opvaskemiddel uden parfume til rengøringen.
- Brug altid en blød, ridsefri svamp til at vaske beholderen.
- Læg frøbakken i koldt vand mixet med 3% brintoverilte en gang om måneden. Det fjerner naturlig bakteriedannelse, som kan give rillerne en gule farve.
Sådan kan du nyde en smuk, ren spirebakke til dine friske spirer og mikrogrønt.
Nyd dine spirer i maden
Sådan tilbereder du dine spirer
Du kan nyde dine friske, økologiske Spirer til mange lækre retter.
Personligt spiser jeg mange salater, smoothies og wraps. Alle de spirer du kan dyrke i dit hjemmelavede glas er gode til den type retter.
Du kan også bruge spirer med blade som bukkehorn, radise og kløver i sandwich og wokretter, Eller som smuk, smagfuld pynt på dips, juice, smørrebrød og supper.
Bælgfrugtspirer som Linser, Bønner, Kikærter og Ærter er specielt gode i hummus og spreads, hvor de giver god fylde. Du kan også bruge dine bælgfrugter i lune supper, ovnretter og wok.
Sidst men ikke mindst er Ærtespirer en skøn snack rig på planteprotein og fibre.






















