Hvad er Rucolaspirer og mikrogrønt?
Rucolaspirer og -mikrogrønt er de to første stadier af salaten. Mange elsker rucolasalat for dens peberagtige smag. Den smag er ekstra markant i de små, elegante spirer. Det betyder at bare et par spirer kan tilføre lækker smag og skønhed i din mad.
Næring i Rucolaspirer til mad
Krydret smag og pynt til mange retter
Økologiske rucolaspirer af frø med det latinske navn Eruca vesicaria ssp. sativa giver dig:
Vitaminerne A, B3, C, E, K.
Mineraler Kalium, Jern, Kalcium, Magnesium, Fosfor.
Dine friske dyrk selv Rucolaspirer giver planter med kraftig aroma og smag. Smagen er mere intens des tidligere, du høster spirerne til maden. De er flotte som pynt på dips, salater, bowls, smørrebrød og sandwiches.
Du kan spise rødderne, hvis du dyrker dem i en keramik spireskål. Hvis du dyrker på vat eller hampmåtte, spiser du kun stængler og toppe.

Sådan dyrker du Rucolaspirer i skål
Guiden viser, hvordan du dyrker rucolaspirer i en SpireSkål af keramik.
Se mere >
Sådan dyrker du Rucolaspirer på vat
Guiden viser, hvordan du dyrker rucolaspirer på økologisk vat.
Se mere >
Fugtige Rucolafrø med slim
Sådan kan du dyrke rucolafrø til spirer
Rucolafrø er det man kalder ‘gelfrø’. Det vil sige, at de danner gel, når de bliver våde. Slimhinden på rucolafrø betyder, at de har brug for at gro på et underlag, der giver frø og spirer godt med ilt og dræning. Det fungerer derfor ikke at dyrke rucolaspirer i spireglas.
I stedet trives rucola på økologisk bomuldsvat, på Hampmåtte eller i en Spireskål med rist. De metoder holder tilpas godt på fugten om frø og spirer, men giver også dræn nok til at frø og planter får ilt nok. Læs om metoderne >
Slimen på rucolafrø de første dage af dyrkningen er et sundhedstegn på gelfrø. Den tynde hinde beskytter frøene imod at tørre ud. Du bør derfor ikke forsøge at rense frøene med varmt vand eller gnide på frøene. Gelen forsvinder af sig selv, efterhånden som de små spirer gror sig længere.

De bedste spiremetoder
Rucola kan dyrkes på flere måder
Keramik Spireskål
En Keramik SpireSkål er ideel til at dyrke Rucolaspirer. Du holder frøene fugtige ved at fylde skålen med vand til lige under sien og senere lige under rødder. Læs mere >
Hampmåtte
Hampmåtte er god til dyrkning af Rucolaspirer. Dæk evt. frø med madpapir de første dage, så frøene bevarer fugt, indtil rødder er hæftet i måtten. Læs mere >
SpirePerle
Du kan dyrke gelfrø som rucola ved at lægge et lag fugtig vat i frøbakken. SpirePerle med vat under disse unikke frø gør det nemt at skylle og dyrke rucolaspirer. Læs mere >
Sådan får du krydrede Rucolaspirer
Tips til knasende lækre spirer rige på smag og duft.
Iblød
Læg rucolafrø i blød i vand eller på våd vat de første 8 timer. Det giver frø en god start.
Ilt
Fordel frøene jævnt på si, måtte, vat så hver lille spire får plads til at gro optimalt.
Fugt
Stil spirerne i skygge, så de ikke får solskader eller tørrer ud af varm sol.
Smag
Dine Rucolaspirer får en mere rund og blød smag des længere tid de gror.
Høst
Høst spirer når de har fået grønne blade omkring dag 6 – hurtigere i varmt vejr.
Friske Rucolaspirer i din mad
Forkæl dine smagsløg med stærk rucola
Du kan anvende Rucolaspirer i dine opskrifter helt ligesom du kender det fra den fuldvoksne rucola salat. Nogle blender dem ind i hjemmelavet pesto. Jeg laver selv min pesto af økologisk rucolasalat fra supermarkedet, men pynter den færdige ret med masser af spirer.
Andre gange laver jeg en salat af pinjekerner, fint snittede tomater, grøn salat, rødløg, olivenolie og et hav af rucolaspirer. Rucola er nemme at bruge i maden. De bærer den lækre peberagtige smag af rucola gode, så du kun behøver nogle få spirer til at tilføre din mad den skønne rucolasmag.
Du kan skabe smuk og spiselig bordpynt med dine Rucolaspirer ved at dyrke dem i små skåle med vat eller hampmåtte i bunden. Skålene med de modne spirer kan du stille på festbordet og lade dine gæster selv høste spirer til maden. Det bliver et blikfang der skaber smil hos alle. Find opskriften til billedet >
Spørgsmål fra andre dyrkere
Rucolaspirer er nemme at dyrke selv på Økologisk vat, Hampmåtte eller en SpireSkål med en si under frøene. Frø og spirer skal bare holdes konstant let fugtige med rent vand. Det er muligt, da der er næring i frøene til planternes første 7 dages vækst. Du høster rucolaspirer, når deres blade har fået farve dag 5-6.
Dine økologiske rucolafrø vil spire i løbet af en-to dage. Du får dem til at spire hurtigere og mere jævnt ved at lægge frøene i blød i koldt vand i 8 timer. Hæld dem derpå op i din spirebakke, hold dem let fugtige og en dags tid senere kan du se roden dryde frem af frøet i din spirebakke.
Når dine Rucolaspirer har foldet deres første sæt blade ud og har fået dybt grøn farve i bladene, er de klar til høst. Du kan spise stængler og blade, når du gror dem på vat eller hampmåtte. Dyrker du dem i en SpireSkål fra FRISKE SPIRER kan du også spise rødderne.
Ja, du kan dyrke friske Rucolaspirer hele året. De gror nemt uden jord i små bakker på dit køkkenbord. Du kan finde forskellige dyrkningsmetoder i artiklen tilknyttet dette tip.
Rucolaspirer er en naturlig kilde til vitaminer og mineraler. De indeholder blandt andet vitamin C, K, K, jern, magnesium og antioxidanter.
Dine friske økologiske Rucolaspirer er lækre i salater, sandwiches eller som topping på dips og supper. Hvis du dyrker rucolaspirer på vat eller hampmåtte, spiser du kun stængler og blade. Hvis du dyrker i en spireskål med si uden vat, kan du også spise rødderne. Du kan se metoderne i artiklen til dette tip.





















