Fennikel spirer & mikrogrønt

Naturlig skønhed til maden

Dyrk selv økologiske fennikelspirer i små bakker i dit køkken – nemt og uden jord. Du kan høste sprøde spirer på 8-10 dage eller lade dem gro videre til det større mikrogrønt. De modne spirer smager af sød lakrids som Kongen af Danmark.

Fennikelspirer og mikrogrønt til mad

Hvad er Fennikelspirer og mikrogrønt?

Fennikelspirer og -mikrogrønt er de to første stadier af planten.
Du kan dyrke økologiske Fennikelspirer på 10 dage eller microgreens på ca 16 dage.
Forskellen er dyrkningstiden + at mikrogrønt skal have lys og gødning.

Næring i Fennikelspirer til din mad

Lakridssmagende spirer med frisk næring

Fennikelspirer dyrket af Foeniculum vulgare frø indeholder:
Vitaminer A, C, B3, B6

Mineraler Kalium, Jern, Natrium, Kalcium, Kobber, Magnesium, Zink, Fosfor, Mangan.

Fennikelspirer har en lækker smag af sød lakrids med et friskt strejf af feldsalat. De er lækre på alle retter og desserter med lakridsrod til at forstærke smagen yderligere. Det høje indhold af mineraler gør dem til en næringsrig miniatureplante.

Økologiske Fennikelspirer dyrket til salat
Vandhane adapter for blide stråler til skylning

Vandhane
adapter

Økologiske Fennikelfrø til spirer

Økologiske
Fennikelfrø

Fennikelfrø til mikrogrønt

Økologiske
Fennikelfrø

Hvordan dyrker du Fennikelspirer?

Fennikelspirer skal kun gro, indtil de første små kimblade er grønne.
Du skal kun skylle med friskt vand, da de lever af næringen i frøet.
Spirebakken i guiden er en SpirePerle.
Se SpirePerle i shop →

trin 1 spireguide
trin 2 spireguide
trin 3 spireguide
trin 4 spireguide
trin 5 spireguide
trin 6 spireguide

Tricket til Fennikelspirer er fugt

Fennikelspirer gror langsomt men er lækre

Nøglen til at få dine fennikelspirer til at lykkes er fugt og tålmodighed. Pres frøene under vand, imens de ligger i blød, så alle frø får trukket vand nok. Hold derefter frøene konstant fugtige under hele dyrkningen – de må ikke tørre ud. Du må gerne lade frøene klumpe de første dage for at bevare fugten.

Fennikel er en spire for den tålmodige dyrker. Det er helt normalt, at frøene ligger stille de første 4–5 dage, før de begynder at spire. Fortsæt roligt med at skylle blidt morgen og aften, også selvom det ikke ser ud som om, der sker noget endnu.

Du kan spise hele fennikelspiren fra rod til top. De hårde frøkapsler bør du dog sortere fra, da de ikke er behagelige at spise. Hvis fugtigheden er høj nok under dyrkningen, slipper frøkapslerne selv under dyrkningen.

Fennikelspirer dyrket til maden

Gode spirebeholdere

Fennikel trives i disse spirebeholdere

Spireperle

SpirePerle

Spirer er muligt i Spireperle ved at klumpe frøene for høj fugt de første fire dage og derpå fordele frø jævnt. Bakken er ideel til Fennikel mikrogrønt, fordi du nemt kan gøde og give lys til planterne. Læs mere >

400 ml spireglas

400 ml Spireglas

Et lille spireglas er godt til at holde på den vigtige fugt om rødbedefrø, indtil de spirer. Glasset er kun til at dyrke rødbedespirer – ikke det større mikrogrønt som vil fylde for meget i glasset. Læs mere >

750 ml Spireglas

750 ml spireglas

Et stort spireglas er godt til Rødbedepirer. Ryst frøene væk fra sien, så du bevarer den vigtige fugt de første 5 dage af dyrkningen. Glasset er kun til spirer – ikke mikrogrønt, som skal have gødning kun på rødderne. Læs mere >

Sådan får du flotte Fennikelspirer

Det er nemt at få lækre spirer og mikrogrønt med et par smarte tricks.

Iblød

Pres fennikelfrø helt under vand, så de luftfyldte frø alle trækker vand.

Tid

Fennikelfrø spirer først efter 4 dage og gror langsomt så vær tålmodig.

Fugt

Frøene skal holdes konstant fugtige men ikke direkte våde de første 4 dage.

Smag

Spirer og mikrogrønt får mere rund smag med lys fra vækstpære.

Gødning

Spirer dyrkes alene med vand – kun mikrogrønt skal have gødning fra dag 7.

Fennikelspirer i din mad

Fennikelspirer til pynt og desserter

Fennikelspirer og fennikel mikrogrønt er elegante på hver deres måde. Fennikelspirer er fine og lette med deres slanke, lyse stængler og små, delikate blade, og du spiser hele spiren inkl. rod.

Fennikelspirer har en mild, frisk smag af lakrids som Kongen af Danmark bolcher. Det gør dem helt særlige i køkkenet. De er perfekte som dekorativ topping på desserter, kager, is og frugt – men også lækre i salater, hvor du finder lakridsnoten interessant.

Fennikel mikrogrønt har en lidt mere afrundet smag, stadig med den karakteristiske lakridsaroma. Da mikrogrønt er næste stadie efter spirer, er stængler og blade blevet større og mere fyldige. Her spiser du ikke rødderne – kun de fine stængler og de bløde, grønne blade, som giver både smag og et elegant udtryk på tallerkenen.
Se opskriften med fennikelspirer >

Kakaosmoothie med ærteskud og fennikelspirer
Vandhane adapter for blide stråler til skylning

Vandhane
adapter

Økologiske Fennikelfrø til spirer

Økologiske
Fennikelfrø

Fennikelfrø til mikrogrønt

Økologiske
Fennikelfrø

Miriam Sommer FRISKE SPIRER

Rådgivning

Jeg rådgiver dig gerne om dine spirer, så du får glæde af din dyrkning.
Kontakt >