HVORFOR DYRKE
SPIRER & MIKROGRØNT
8 gode grunde til at dyrke dine egne Spirer og Mikrogrønt.
SUNDHED
Spirer og Mikrogrønt er fulde af naturlige vitaminer, mineraler, enzymer, proteiner, antioxidanter, klorofyl og livskraft.
Dine friske Spirer og Mikrogrønt er også kaloriefattige, fiberrige og fedtfri, så du kan spise dem i store mængder.
Derfor kan planterne i din lille indendørs køkkenhave støtte din krops naturlige balance, sundhed og trivsel.
ØKOLOGISK
Når du dyrker friske Spirer og Mikrogrønt af økologiske frø, er planterne fri for klor, pesticider og jordbakterier.
Som ekstra plus er dit økologiske grønt helt frisk, for dine dyrk selv Spirer og Mikrogrønt gror, lige til du spiser dem.
Derfor kan du som spiredyrker nære din krop med helt rent, frisk økologisk grønt dyrket i kendte omgivelser.
LÆRERIGT
Dine Spirer og Mikrogrønt lærer dig om planters fascinerende liv.
Når du dyrker Spirer selv, får du glæden ved at se en plantes rejse fra frø til kimplante på nært hold. Den udvikling er normalt skjult nede i eller tæt på jorden.
Du får også glæden af at bidrage til den lille plantes behov for vand, ilt, lys og næring.
GOURMET
Spirer og Mikrogrønt er naturens små kunstværker.
De små planter er ikke bare smukke. Deres smag og dugfriske sprødhed gør det til en glæde at pynte maden med dem.
Du kan endda vælge, om dine Spirer og Mikrogrønt skal have lige stængler eller være snoede. Planternes form, stænglernes form og længde afhænger af, hvordan du dyrker dem.
NÆRING
Spiring bevarer næringsstofferne i din mad.
Når du spirer frø, korn, kerner, linser og bønner i stedet for at koge dem, får du langt bedre udbytte af deres varmefølsomme vitaminer, antioxidanter og aminosyrer.
Rå spirer er desuden nemme at fordøje og fylder dig med naturligt overskud fra planternes næring.
BEROLIGENDE
Dine Spirer og Mikrogrønt passer sig selv.
Du skal bare skylle Spirer 2 x daglig under køkkenhanen. Mikrogrønt skal derpå have et par sprøjt gødning. Det er alt. Så pasningen er beroligende og giver dig et lille pusterum i din dag.
En pause, du kan bruge til at give dig selv lidt vand, et par dybe åndedrag og en kærlig tanke til resten af din dag.
PROTEINRIGE
Spirer og Mikrogrønt er rige på protein.
Specielt spirer af Linser, Ærter, Mungbønner og Kikærter har et højt proteinindhold. Fordi spirer er levende planter, er proteinerne nemme at arbejde med for din krop.
Da du spiser dine Spirer rå, danner de desuden ikke syre i din krop under fordøjelsen af dem.
KLIMAVENLIGE
Tørre frø vejer 1/15 af dyrkede Spirer og Mikrogrønt.
Frøene kan holde i mange måneder. Du dyrker kun den mængde, du kan spise nu. Så spild er meget begrænset.
Hvis du desuden dyrker de små Spirer eller Mikrogrønt i en SpirePerle bakke, kræver de hverken jord, hampmåtte eller ekstra varme.
Derfor er dyrk selv Spirer & Mikrogrønt bæredygtig mad.
UNDERHOLDENDE
Det er spændende at dyrke sin egen mad.
Hvis du skal dyrke sammen med børn, er Ært, Linse og Mungbønne de nemmeste og hurtigste spirer. Lucerne, Kløver, Bukkehorn Radise og Solsikke er lige så nemme. De tager bare lidt flere dage om at modne.
Så du har en en sjov, fælles fornøjelse for små og store planteelskere foran dig med dyrk selv Spirer.