Bliv din egen bedste Ven

Viser du dig selv kærlighed og omtanke? Eller er din indre stemme derimod fuld af selvkritik? Så kan du have glæde af mine kærlige tips til at blive din egen bedste ven.

Dyrk din Sundhed · Episode #28

Episode #28 Bliv din egen bedste Ven.
Du kan finde den på alle podcast platforme som Google, Spotify eller Apple ved at søge på Dyrk din Sundhed.

I hate nothing about you

Er du en god ven for dig selv?

Kan du ærligt sige, at du er din egen kæreste ven? Hvis du er i tvivl, kan du overveje:

  • Ville du tale til en ven, som du taler til dig selv?
  • Sætter du gode mål, roser og belønner du dig selv?
  • Opfordrer du andre til at opføre sig pænt overfor dig?
  • Formulerer du klart dine grænser og holder dem?
  • Passer du godt på din krop, så du har det fysisk godt?

Det kan tage tid og fokus at blive en god ven for dig selv. Vi er alle på en personlig rejse. Din rejse bør føre dig til et positivt mål, der gavner dig. Hvis dit mål desuden gavner andre omkring dig, er det endnu bedre. For så vinder alle af din sunde selvudvikling ♥

Hvordan bliver du din bedste ven?

Det første skridt til at blive din egen bedste ven, er at definere meningen af det for dig selv.

Hvad vil det sige, at være din egen bedste ven? Hvis du ikke kan sætte ord på tankerne, kan du forestille dig, at du har fået en ny, dejlig veninde. Hun ligner dig overraskende meget af sind, men hun arbejder på at have det fantastisk med sig selv. Nu er det din opgave at hjælpe hende til at beslutte alt for sit liv, så hun vågner med et smil hver morgen.

Skriv dine tanker ned for hendes arbejde, fritid, relationer, hobbyer, motion, kost, søvn, tanker og brug af medier.

Med andre ord: Hvordan ser hendes liv ud for, at hun trives optimalt? Skriv løs indtil alle dine tanker er tydelige for dig selv.

Planen for at blive din bedste ven

Når du har skrevet alle dine tanker ned, kan du gå to retninger:

a)Du kan skrive en liste med ting, du vil ændre over tid. Det kan være tanker, relationer, adfærd, arbejde. Derfra er det et spørgsmål om at være opmærksom på dit liv hver dag og ændre lidt efter lidt.

Eller

b) Du kan skabe et vision board med billeder og tekst for dit ønskede liv. Derpå lægger du en plan for at opnå dine mål lidt ad gangen. I det tilfælde kan du have gavn af at læse min artikel om Vision Board. 

Grønne organisationer i Dyrk din Sundhed podcast

Fokusér på dine positive styrker

Fokuserer du på dine fejl og mangler? Det har ingen gavn af, så skift dit fokus.

Vi har alle styrker og egenskaber, der kan gavne ikke kun os selv men alle omkring os. Hvis du går rundt med bøjet nakke og kun ser dine mangler, går verden glip af dit talent. Du har smukke gaver i dit indre. Evner, egenskaber og færdigheder, der kan glæde andre mennesker, dyr eller naturen. Du er født lige nu, fordi du er et vigtigt menneske for alle os andre.

Så tænk over hvad du kan bidrage med? Hvad er dine styrker? Er du kreativ og kan inspirere andre med din kunst. Hvad er din unikke færdighed? Er du god til at lave mad, bygge ting eller udtænke smarte løsninger? Faktum er, at du er unik. Vælg at fokusere på dine styrker. Del dem med os andre og bliv endnu bedre til at være lige præcis dig.
Hvis du ikke kan se din gave, så lad mig give dig en: Din evne til at smile. Bare det at du spreder glæde omkring dig er en vidunderlig evne. Et smil kan være med til at andre føler sig set i en verden, hvor de fleste kigger på en skærm.

Tip 2 Tilgiv dig selv

Har du en tendens til at harpe på dig selv for ikke at kunne jonglere alle bolde til perfektion? Jeg kender det desværre godt. Jeg har en fjer på min ene skulder og en tung sten på den anden. Hele tiden skal jeg minde mig selv om, at jeg gør mit bedste for at komme fremad. Så jeg tilgiver mig selv for, at jeg ikke for længst er i mål.

Lad mig give et eksempel: Jeg har et mål om at udgive en podcast episode hver mandag. Det er ikke lykkes endnu. Jeg gør mit bedste, men jeg er stadig ved at lære, hvordan jeg podcaster godt. Og jeg er ved at finde min stemme i det medie. Det tager tid. Sådan er det bare. Jeg arbejder effektivt på at blive bedre hver dag. Mere kan jeg ikke gøre lige nu. Resten er øvelse.

Husker du at tilgive dig selv? At sætte dine handlinger i det rette perspektiv, så du ser på dig selv med kærlige øjne? Når du gør det, gavner det ikke kun dig selv, men alle omkring dig.

Meditationsformer

Tip 3 Vælg dine idoler med omhu

Takket være de sociale medier, kan du komme meget tæt på andre mennesker med nogle få klik. Men husk at du kun kan se det udtryk, som de ønsker, du skal se af dem og deres liv.

Ingen mennesker er perfekte, og ingen menneskers liv er altid lyserødt. Så tag en sund distance til det, du ser på skærmen. Videnskaben viser, at social proof – altså sammenligning med andre – kan gøre dig meget trist.

Personligt lader jeg mig gerne inspirere af andre menneskers tanker og adfærd. Nogle gange fordi jeg gerne vil være mere som dem på et bestemt område. Andre gange, fordi jeg ikke ønsker deres tanker, sprog eller opførsel.

I sidste ende er det din opgave at sørge for at leve et liv, du med glæde ville byde din bedste ven – hver dag.

Tip 4 Bliv bedre – ikke perfekt

Jeg tror på, at så længe du gør dit allerbedste, er det godt nok.
Med det mener jeg, at vi vitterlig skal gøre en reel indsats hver dag på at være den bedste udgave af os selv. Du ved, tale pænt til andre. Opføre os venligt i trafikken og så videre. Kort sagt tage ansvar for, hvordan vi påvirker andres liv med vores handlinger.

På trods af din konstante indsats vil du alligevel fejle og træde ved siden af. Sådan er det at være menneske.

Hvis du tager så meget ansvar, at selv små fejltrin fører til lange indre diskussioner, har jeg en god teknik mod det. Du beder simpelthen de tanker om at gå en lang tur og fare vild på vejen. Hvordan gør du det?
Der er en smart metode til at slippe tankerne. Det hedder Metakognitiv tanketerapi. Du kan lære teknikken i denne artikel >

Tip 5 Stærk krop & Stærkt sind

Din krop og sind påvirker i høj grad hinanden.

Jeg tænker, du er helt med på tanken, eftersom du læser denne artikel. Men har du overvejet, hvordan dine handlinger påvirker din evne til at være din egen bedste ven?

Hvis du ikke spiser sundt, træner jævnligt og holder en god døgnrytme, bliver dine tanker påvirket til det værre. Du behøver ikke at teste teorien. Bare tænk tilbage på en periode, hvor du havde det specielt godt…eller skidt. Hvordan var din kost og vaner i den tid?

Hvis du vil være din egen bedste ven, så pas godt på din krop. Når du har fysisk overskud, er det nemmere at opnå mentalt overskud. Det gavner ikke kun dig selv. Du bliver også en bedre ven for alle omkring dig. Uanset om du kender dem eller ej.

Metakognitiv Terapi for indre ro og glæde

Giv din krop naturlig Energi

Alt er nemmere, når du giver din krop sund mad, god søvn og regelmæssig træning. Min egen erfaring er, at mine tidsplaner konstant skrider med uventede opgaver. Et er dog konstant: Jeg spiser store mængder frisk grønt, træner og får 7 timers søvn hver dag. Hvis et af de elementer vakler, kan jeg ikke holde fremdriften.

Søger du grønt, der er i top på livsenergi, vitaminer, mineraler, antioxidanter og grønne proteiner? Så kan du nemt dyrke friske, økologiske spirer i dit køkken hele året. Du skal hverken bruge jord, gødning eller vækstlys. Spirer gror af næringen i deres frø.

Det eneste, du skal gøre er at skylle dine spirer morgen og aften med vand fra køkkenhanen. Naturen klarer resten. En del spirer er høstklar efter 2-3 dage. Andre tager 5-6 dage.

Du kan spise de modne spirer rå i salater, smoothies, wraps, dips, supper og andre lune retter.

SpirePerle spirebakke i køkken

Sådan dyrker du Spirer

Guide til at dyrke Spirer på 2-6 dage. Den viste beholder er en SpirePerle.

1 Vælg din spirebeholder

Trin 1
Vælg en Spirebeholder der passer dig og dine frø.

2 Afmål frø til spirebeholderen

Trin 2
Afmål en mængde spirefrø som passer til din beholder.

3 Læg frøene i blød i vand

Trin 3
Læg frøene i blød i køligt vand i glas som vist på frøposen.

4 Hæld frøene op i spirekasse

Trin 4
Hæld våde frø op i SpirePerle og skyl med køligt vand i 10 sek.

5 Skyl spirer morgen og aften

Trin 5
Skyl spirer morgen og aften med køligt vand fra hanen.

6 Høst modne spirer efter 2-6 dage

Trin 6
Høst modne spirer efter 2-6 dage afhængig af frøets sort.

Juice og smoothie med Mikrogrønt

Spirer i alle dine opskrifter

Når du begynder at dyrke dine egne spirer, opdager du hurtigt, at de har mange forskellige smage.

Nogle som Radise, Sennep og Rucola er stærke i smagen. Det gør dem egnede som pynt på dine salater, dips og appetizere.

Andre som Kløver, Broccoli, Solsikke og Lucerne er milde i smagen. Det gør dem nemme at bruge i større mængder i salater, wraps, sandwich og smoothies.

Og så er der Linser, Ært, Mungbønne og Kikært som er milde i smagen men rige på protein og fibre. Det gør dem gode som ekstra fyld i lune retter, dips eller hummus.

Du finder en nem oversigt over alle spirerne i SpireNøglen >

SHOP

Økologiske Pinkkålfrø til Spirer

Økologiske
Pinkkålfrø

Økologiske Ærteskud

Økologiske
Ærteskud

Spireperle spirebakke

SpirePerle
spirekasse

Økologiske Broccolifrø til spirer

Økologiske
Broccolifrø

Økologiske Violetradise til Spirer

Økologiske
Radisefrø

Mere om Spirer og grøn Livsstil

På min shop Spirefroe.dk finder du endnu flere artikler om spirer, mikrogrønt og sund livsstil.

Undrer du dig over, at jeg har to sites? Det skyldes, at en shop trækker meget på en server. Det samme gør videoer. Da jeg nyder at dele spændende viden med dig, og du skal kunne loade indholdet hurtigt, var det nødvendigt med to sites.

Derfor måtte jeg skabe to universer til dig:

FriskeSpirer.dk med videoer og blog.
Spirefroe.dk med shop, opskrifter og blog.

Jeg håber, du nyder at rejse rundt i mit grønne univers.

FRISKE SPIRER logo

NYHEDSBREV

Tips, Opskrifter & Inspiration til dine friske Spirer og Mikrogrønt.