Hæld spirefrø i beholderen

Denne side forklarer trin 4 i guide til Spirer.

trin 1 spireguide
trin 2 spireguide
trin 3 spireguide
trin 4 spireguide
trin 5 spireguide
trin 6 spireguide

Nyd spiredyrkning med et smil

Det er nemt at dyrke dine egne friske spirer For spirer passer sig selv, når bare du giver dem de nødvendige betingelser for at trives. Det vil sige:

Lys – almindeligt dagslys i dit køkken.
Vand – rent, køligt drikkevand.
Ilt – med fordeling af frø og spirer.

I denne artikel giver jeg derfor tips til at flytte frøene blidt fra iblødsætningsglasset og til din spirebeholder. Derpå giver jeg tips til, hvordan frø og spirer får ilt nok under dyrkningen.

Når du kender de par tricks, vil du snart kunne nyde bare at se dine små planter gro. Hvis du har spørgsmål undervejs, er du velkommen til at kontakte mig >

Flyt spirefrø med vand

Når dine spirefrø har ligget i blød i vand tilpas længe – se næste afsnit – skal de hældes over i din spirebeholder. Det vil sige spireskål, spireglas, hampmåtte eller spirebakke. Mine tips gælder for dem alle.

Tricket er, at du flytter frøene med omsorg. Efter iblødsætningen er spirefrø nemlig sårbare overfor tryk og skader. Derfor anbefaler jeg, at du bruger blide vandstråler til at flytte på frøene i stedet for fingre eller redskaber. Så frem for at bruge en ske til at få de sidste frø fra iblødsætningsglasset, så fyld glasset med vand og lad frøene sejle på bølgen ned i din spirebakke.

Sådan får du hele, sunde spirefrø, der gror nemt og giver lækre spirer.

Økologiske Radisefrø til Spirer

Økologiske
Radisefrø

Økologiske Lucernefrø til Spirer og Mikrogrønt

Økologiske
Lucernefrø

SpirePerle spirebakke

SpirePerle
spirebakke

Økologiske Endiviefrø til Spirer og Mikrogrønt

Økologiske
Endiviefrø

Økologiske Pinkkålfrø til Spirer

Økologiske
Pinkkålfrø

Hvorfor iblødsætning af spirefrø?

Behøver du overhovedet at lægge dine spirefrø i blød i vand, inden de bliver hældt over i spirebeholderen? Måske har du læst ‘et sted’, at det ikke er nødvendigt. Jeg anbefaler altid iblødsætning fordi det giver dig:

  • Hurtigere spiring
  • Mere jævn spiring
  • Optimal start på dyrkning

Så du kan godt udelade iblødsætningen, men du risikerer at dyrkningen bliver unødvendigt lang og svær. Med iblødsætning bliver alt nemmere og dermed sjovere.

For kort eller lang iblødsætningstid

Jeg anbefaler varmt, at du overholder iblødsætningstiden for dine valgte spirefrø. Det skyldes, at korrekt iblødsætning, giver dine spirer og mikrogrønt den bedste start og sund, jævn vækst.

  • For kort iblødsætning betyder, at frøene ikke trækker vand nok til at spire jævnt.
  • For lang iblødsætning kan starte gæring i dine spirefrø, så spirerne bliver dårlige.

Iblødsætningstiden er individuel for hvert frø. Derfor kan du se iblødsætningstid på alle frøposer fra FRISKE SPIRER. Du kan også lære mere her >

Fordel frøene i din beholder

Dine spirefrø og planter har brug for ilt for at trives. Det glæder helt fra frø til høstmodne planter. Det opnår du nemt i enhver spirebeholder med to tricks:

1) Overhold mængden af frø til den pågældende beholder. Se tips til den rette frømængde >

2) Fordel frøene jævnt i beholderen, når du hælder dem over i/på beholderen efter iblødsætningen.

Med fordeling mener jeg, at du bruger blide vandstråler til at fordele frøene jævnt i ét lag på si, i bakke eller hampmåtte.

I spireglas kan du dreje glasset roligt. Det vil få små frø til at ‘klistre’ på indersiden af glasset de første to-tre dage. Derefter vil rødderne sikre, at små spirer ikke danner tætte klumper i et glas. Radise, bukkehorn, linse, ært, kikært og bønne fordeler du bare så godt som muligt i spireglas.

Spireglas 400 ml i hånd for størrelse
Lille spireglas

Lille
Spireglas

Økologiske Broccolifrø til Spirer

Økologiske
Broccolifrø

Hampmåtte til Spirer & Mikrogrønt

Hampmåtte i
flere størrelser

Økologiske Radisefrø til spirer

Økologiske
Radisefrø

Stort 750 ml spireglas

Stort
Spireglas

For mange eller for få spirefrø

Opdager du at der er for få eller for mange frø i din spirebeholder? Det kan nemt ske, hvis du har fået afmålt frømængden lidt hurtigt.

Heldigvis kan du redde begge dele med nemme trick:

  • For få frø kan du redde ved straks at lægge en smule ekstra frø i blød, så beholderen bliver fyldt snart.
  • For mange frø kan du redde ved at hælde de ekstra frø over på økologisk vat og dyrke dem, ligesom du dyrker karse på vat.

Du kan se den optimale mængde af spirefrø til din beholder i den medfølgende manual fra FRISKE SPIRER, hvis du har købt din spirebeholder via shoppen >

Hvor længe kan du flytte frø?

Hvis du har fået hældt for mange spirefrø i din beholder, må du straks flytte den overskydende mængde til vat eller en anden beholder. Det skyldes, at dine frø og spirer danner fine rødder i løbet af 1-2 dage. Når de først har fået rødder, må de have fred til at gro færdigt. Hvis du forsøger at flytte på frø, der har dannet rødder, kan der nemt ske to ting:

  • Rødderne enten knække og få skader, hvilket giver dårlige spirer.
  • Rødderne vender opad efter flytningen, så rødderne tørrer ud.

Du kan løse hele udfordringen ved at afmåle frømængden præcist til din valgte spirebakke. Se tips til frømængde >

Skyl spirer hver dag

Hvordan får du modne spirer?

Ok, så du har nu fordelt dine frø jævnt i dit spireglas, spirebakke eller på måtten. Der er den rette mængde og alt er godt. Hvad sker der så nu?

Nu begynder magien. Snart vil du se, at dine spirer begynder at gro lige så stille. Ofte kan du faktisk se, at der sker forandringer i dine spirefrø allerede efter 12 timer. Derpå går det hurtigere, og du vil se forandringer og vækst time for time. Spirer lever af næringen i selve frøet. Det eneste, du skal gøre, er derfor at skylle dine frø og spirer med rent vand fra hanen morgen + aften. Se tips >

Efter et par dage ligner dine spirer billedet på FRISKE SPIRER frøposen og så er de modne til høst og din mad.

Hvordan bruger du spirer i mad?

Du kan bruge dine Spirer og Mikrogrønt i maden ligesom du normalt bruger frisk salat og grøntsager.

Spirer af Kløver, Broccoli, Lucerne, Rucola, Solsikke, Ært, Mungbønne, Linse og Kikært er specielt lækre som basis eller fyld i juice, smoothies, salater, wraps og sandwich.

Ærter, Mungbønne ogLinse er gode til dips, spreads eller blendet ind i dagens proteinsmoothie.

De stærke Sennep, Radise, Mizuna, Rucola og Karse er smukke og giver god smag som pynt på smørrebrød, tapas eller andre appetizere.

De kraftige spirer af Ært, Mungbønne, Linse og Kikært holder deres sprødhed og giver god fylde i wok, supper eller varme retter.
Opskrifter med Spirer og Mikrogrønt >

Asiatisk Broccolisalat med Ærtespirer

NYHEDSBREV

Tips, Opskrifter & Inspiration til dine friske Spirer og Mikrogrønt.