Formål giver dit liv Mening og Glæde

Savner dit liv formål? Løsningen kan være at realisere et større mål, der er til gavn for både dig selv og andre. Denne guide viser, hvordan du vælger et mål, der giver dig glæde, formål og mening i dit liv.

Hvad er Formål og Livsmål?

Når du lever med formål, har du besluttet dig for at opnå et stort mål, der gavner både dig selv og andre. Nogle kalder det livsmål, men da målet kan ændre sig gennem livet, eller du kan vælge et nyt mål, kalder jeg det hellere bare Formål. Dit formålet er unikt for dig, da det udspringer af din kombination af evner, passioner og karakteristika.

Nogle vælger at centrere deres formål omkring deres egen personlige vækst og udvikling. I det tilfælde har andre gavn af, at de bliver mere selvbevidste og hensynsfulde i deres interaktion med andre. De tager aktivt ansvar for, at man altid har et smil på læben, når man har mødt dem.

Andre vælger, at stille deres tid, produkter eller services til rådighed på en unik måde, som kan bidrage til andres glæde. De udvikler deres faglige og – forhåbentlig også – personlige evner, så de og deres brands gavner alle.

En tredje gruppe ønsker at forandre menneskers måder at tænke på og handle i stor skala. Det er forgangsfolk, som bliver legender. De lader til at være gjort af et andet stof, men i realiteten er de også ‘bare’ mennesker. Mennesker, der har besluttet at sætte alle deres evner og talenter ind på at gøre verden til et bedre sted.

Jeg tror på, at hvis vi gør vores yderste for konstant at udleve den bedste udgave af os selv, så bidrager vi alle lige meget. Vi bidrager bare på hver vores måde.

Hvilke fordele giver et Formål?

Balance er vigtigt. Det bør ikke kun glæde andre, at du lever med formål. Det bør gavne dig selv lige så meget. Enten ved at give dig lykkefølelse, økonomisk indtægt eller personlig og faglig udvikling. Hvis du ikke sikrer, at de to sider af ligningen er i balance, udlever du dit formål på bekostning af dig selv. Det er ikke sundt.

Når ligningen er i balance, vil du opleve at du:

  • med glæde søger konstant at være den bedste udgave af dig selv, og det giver selvrespekt.
  • har tydelig retning i dit liv, hvilket hjælper dig med at træffe beslutninger for alt i dit liv.
  • føler en dybere mening med din eksistens, hvilket giver en følelse af fred i sindet.
  • er motiveret og engageret i dine aktiviteter, hvilket gør dig gladere i din hverdag.
  • ikke længere ønsker at bruge din tid på ligegyldig underholdning, men hellere vil mærke livet.
  • konstant er i personlig vækst, hvilket gør dig lykkeligere, fordi hjernen elsker ny viden.
  • føler dig tættere forbundet med andre mennesker, hvilket giver en oplevelse af samhørighed.

Så det giver dig stor glæde at leve et liv med formål, fordi det bidrager til din personlige vækst, gavner dit selvværd og forhold til andre.

Podcast om Formål

Episode 8 i Dyrk din Sundhed podcast giver dig 5 tips til at finde dit formål.
Du kan lytte til episoden herunder, eller du kan finde den + alle øvrige episoder på:
Spotify eller på Apple Podcast under navnet Dyrk din Sundhed – FRISKE SPIRER.

Formål giver personlig udvikling

Ansvar optimerer dit Formål

En stor del af at leve med formål handler om at tage ansvar for dig selv, dine handlinger og udvikling. Det betyder:

  • et liv i konstant vækst og udvikling, hvor du søger ny viden gennem podcasts, bøger, foredrag og kurser.
  • at du sørger for at passe på din krop med sund kost, gavnlig træning, gode vaner og tilpas med søvn, så din krop er stærk.
  • et sundt, socialt liv i balance med kærlige venner, bekendte og andre relationer, der glæder og støtter dig.
  • at du udvikler et løsningsorienteret mindset, så du lærer din hjerne at finde veje frem, når det bliver svært.
  • træning af dit sind med meditation, visualisering og andre teknikker, der kan bevare dit fokus på formålet.
  • at du skriver dagbog og aktivt analyserer dig selv og din adfærd, så du kan rette ind, hvor det er gavnligt.
  • at du bevidst flytter dine grænser og ikke lader frygten for det ukendte stoppe dig i din fremdrift.

Det er krævende at tage ansvar på alle områder af dit liv og udvikling. Du vælger selv i hvor høj grad, du tager ansvar. Du vil dog opleve, at glæden ved at realisere den bedste udgave af dig selv, er det hele værd. Det giver en følelse af selvrespekt, lykke, bidrag og tilfredshed over at bruge dine dage godt.

Formål giver lyst til udvikling

Det fascinerende er, at når du finder et formål, der føles helt rigtigt for dig, får du naturligt lyst til at blive den bedste udgave af dig selv. Det betyder, at du ønsker at lære de faglige og mentale egenskaber, der skal til for at du kan realisere formålet optimalt.

Lad os tage mit formål: Da jeg startede FRISKE SPIRER i 2010, var jeg raw food veganer, og der var begrænsede muligheder for lækker, frisk og økologisk mad på markedet. Jeg dyrkede allerede spirer, men udvalget i Danmark bestod af fire frø fra den lokale helsekost. Der var slet ikke det store udvalg af spirefrø, som der var i USA.  Jeg startede FRISKE SPIRER, for med tiden at kunne give grønt elskende en ekstra kilde til frisk, økologisk grønt.

Det var et stort plus, at jeg er passioneret om branding, markedsføring og kommunikation. Med FRISKE SPIRER fik jeg en både en mulighed for at udvikle min faglige evner hver dag. Desuden fik læserne viden om, hvordan man kan dyrke sine egne spirer. Da jeg åbnede shoppen med økologiske spirefrø i 2014, fik læserne desuden det samme store udvalg af frø, som man havde i USA.
Mit formål gavnede alle.

SpirePerle spirekasse

6 trin til dit Formål

Du kan finde dit formål ved at gennemtænke de 6 viste trin. Det kan tage tid at finde dit formål, så vær tålmodig med dig selv. Du kan holde dit fokus på at afdække dit formål ved at du skriver dagbog hver dag. Du kan også vælge at skabe et Vision Board >

Refleksion

Tag dig tid til at reflektere over dine interesser, værdier og passioner. Hvad giver dig glæde og energi i din fritid og dit erhverv?

Styrker

Brug noget tid på at analysere dig selv. Hvad er dine unikke styrker og talenter. Hvad er du god til, og hvad kommer naturligt for dig?

Intuition

Lyt til din intuition ved at skrive dagbog eller meditere. Hvad ønsker du virkelig at bidrage med? Hvad føles meningsfuldt for dig?

Mønstre

Undersøg mønstre og gentagende temaer i dit liv. Hvad er de situationer eller aktiviteter, der får dig til at føle dig mest opfyldt?

Muligheder

Vær åben for nye oplevelser og muligheder. Hvilke formål dukker op hvis du er villig til at ‘sprænge’ dine grænser.

Balance

 Tænk over hvordan dit formål kan tjene både dig selv og andre. Husk den vigtige balance mellem at give og modtage.

Læg en handlingsplan for dit formål

Læg en plan for dit Formål

Nu er det tid til at lægge en handlingsplan. Du kan finde tips til planen i min artikel om Vision Boards >

Hvis du finder det svært at udtænke trinnene til at realisere dit formål, har Brian Tracy et smart teknik ved navn ‘Back from the Future Thinking’. Den er smart, fordi hjernen kan have svært ved at forstå trinnene frem til et ukendt mål. Den kan derimod godt finde ud af at tænke baglæns fra målet og til din nutid. Sådan gør du:

  1. Skriv dit besluttede formål i den ene ende af en tidslinje.
  2. Skriv de praktiske trin i rækkefølge fra det realiserede formål og baglæns til din nutid.
  3. Definér derpå alle de praktiske opgaver for hvert trin.
  4. Beskriv evnerne der er nødvendige for at løse opgaverne.
  5. Overvej hvordan du kan realisere hvert trin ved at udvikle dig.
  6. Gennemskriv til sidst en handlingsplan fra nutid til fremtid.
  7. Sæt planen i værk straks og løs opgaver i din plan hver dag.

Teknikker til motivation

Føles processen med at lægge en handlingsplan tung? Det skyldes, at hjernen ikke bryder sig om det ukendte. Det er helt naturligt og en del af din rejse at overvinde din mentale modstand. Det spændende er, at det netop er din overvindelse af indre og ydre barrierer, der giver dig en fantastisk tilfredsstillelse ved at realisere dit formål. Desuden udvikler du dig som menneske hver gang du lærer noget nyt.

Hvis du ligefrem begynder at lave overspringshandlinger på dine opgaver, kan du læse flere tips til at forstå og arbejde med din hjerne i min artikel om Vision boards > 

Et ekstra trick til at genvinde glæden ved dit projekt er, at du visualiserer at have opnået dit formål. Du kan kombinere den øvelse med at skrive  dagbog. Zenmestre mener, at dagbogsskrivning er en givende praksis for selvrefleksion og bevidsthedsudvikling. Jeg kan selv bekræfte, at det giver klarhed over sindet og sætter dine tanker i perspektiv.

Hvis du mangler motivation i hverdagens opgaver, så er tricket bare at gå i gang. Motivation kommer sjældent før arbejdet. Det kommer af at lade sindet finde glæden ved at udføre arbejdet.

Sådan holder du energien oppe

Du kan opnå dine mål enten med glæde eller selvdisciplin. Den bedste måde er naturligvis glæde. Du vil dog opdage, at en kombination af de to er realiteten og mental udvikling er et must.

Her får du nogle tips til at holde energien oppe på din rejse:

  • Visualisér daglig ved at se dit formål realiseret for dig.
  • Skab et Vision Board med billeder af dit nye liv – Se mere > 
  • Inddel din plan i så små delmål, at hver af dem ser nemme ud.
  • Beløn dig selv for alle sejre – også de små – så du nyder rejsen.
  • Søg sparringspartnere der er på samme rejse som dig selv.
  • Pas din daglige søvn og træning, så du har styrke og overskud.
  • Spis sundt og lyt til din krops behov for at bevare din energi.

Jeg taler af erfaring, når jeg skriver, at det er fristende at køre max på, fordi dit projekt giver dig så meget glæde. Det booster hjernen at være i flow, og du glemmer nemt at passe på din krop i den tilstand. Men du er et fysisk væsen. Hvis du ikke plejer din krop med daglig træning, sund mad og tilpas med søvn, bliver rejsen på et tidspunkt usigeligt hård. Det sker typisk, når du står overfor en ekstra svær opgave. Så slår krop og hjerne bak, fordi du mangler energi. Så plej din krop hver dag.

Giv din krop naturlig Energi

Alt er nemmere i livet, når du giver din krop sund mad, god søvn og daglig træning. Min egen erfaring er, at mine tidsplaner konstant skrider med uventede opgaver. Et er dog konstant: Jeg spiser store mængder frisk grønt, træner og får 7 timers søvn hver dag. Det giver min krop og hjerne energi.

Søger du grønt, der er i top på livsenergi, vitaminer, mineraler, antioxidanter og grønne proteiner? Så kan du dyrke friske, økologiske Spirer i dit køkken hele året. Du skal hverken bruge jord, gødning eller vækstlys. Spirer gror af næringen i deres frø.

Det eneste, du skal gøre er at skylle dine spirer morgen og aften med vand fra køkkenhanen. Naturen klarer resten. En del spirer er høstklar efter 2-3 dage. Andre tager 5-6 dage.

Du kan spise de modne spirer rå i salater, smoothies, wraps, dips, supper og andre lune retter. Se Opskrifter >

SpirePerle spirebakke i køkken

Sådan dyrker du Spirer

Guide til at dyrke Spirer på 2-6 dage. Den viste beholder er en SpirePerle.

1 Vælg din spirebeholder

Trin 1
Vælg en Spirebeholder der passer dig og dine frø.

2 Afmål frø til spirebeholderen

Trin 2
Afmål en mængde spirefrø som passer til din beholder.

3 Læg frøene i blød i vand

Trin 3
Læg frøene i blød i køligt vand i glas som vist på frøposen.

4 Hæld frøene op i spirekasse

Trin 4
Hæld våde frø op i SpirePerle og skyl med køligt vand i 10 sek.

5 Skyl spirer morgen og aften

Trin 5
Skyl spirer morgen og aften med køligt vand fra hanen.

6 Høst modne spirer efter 2-6 dage

Trin 6
Høst modne spirer efter 2-6 dage afhængig af frøets sort.

Hvad er spirer til maden?

Spirer i alle dine opskrifter

Når du begynder at dyrke dine egne spirer, opdager du hurtigt, at de har mange forskellige smage.

Nogle som Radise, Sennep og Rucola er stærke i smagen. Det gør dem egnede som pynt på dine salater, dips og appetizere.

Andre som Kløver, Broccoli, Solsikke og Lucerne er milde i smagen. Det gør dem nemme at bruge i større mængder i salater, wraps, sandwich og smoothies.

Og så er der Linser, Ært, Mungbønne og Kikært som er milde i smagen men rige på protein og fibre. Det gør dem gode som ekstra fyld i lune retter, dips eller hummus.

Du finder en nem oversigt over alle spirerne i SpireNøglen >

SHOP

Økologiske Pinkkålfrø til Spirer

Økologiske
Pinkkålfrø

Økologiske Ærteskud

Økologiske
Ærteskud

Spireperle spirebakke

SpirePerle
spirekasse

Økologiske Broccolifrø til spirer

Økologiske
Broccolifrø

Økologiske Violetradise til Spirer

Økologiske
Radisefrø

Støtte til grønne organisationer

Hver 10. af mine episoder på podcasten Dyrk din Sundhed er med klimavenlige organisationer. Formålet med de episoder er at hjælpe organisationerne med at sprede deres miljøvenlige budskab.

Jeg får ingen betaling for at skabe disse episoder, selvom der er 5-6 timers arbejde i hver af dem. I stedet hjælper vi hinanden, ved at jeg gør dem mere synlige overfor dig og andre lyttere af podcasten. Organisationerne hjælper mig, ved at de deler episoden – og dermed podcasten – med deres følgere på de sociale medier. 

Mit håb er, at disse interviews kan bidrage til, at flere lærer organisationerne at kende. Måske får man lyst til at støtte dem med bidrag eller blive frivillig hos dem. Din hjælp gør en stor forskel for deres arbejde for en grønnere planet.

Du kan finde disse episoder ved, at de er markeret med et ♥ i titlen. Den første af disse episoder er med Verdens Skove.

Grønne organisationer i Dyrk din Sundhed podcast

Mere om Spirer og grøn Livsstil

På min shop Spirefroe.dk finder du endnu flere artikler om spirer, mikrogrønt og sund livsstil.

Undrer du dig over, at jeg har to sites? Det skyldes, at en shop trækker meget på en server. Det samme gør videoer. Da jeg nyder at dele spændende viden med dig, og du skal kunne loade indholdet hurtigt, var det nødvendigt med to sites.

Derfor måtte jeg skabe to universer til dig:

FriskeSpirer.dk med videoer og blog.
Spirefroe.dk med shop, opskrifter og blog.

Jeg håber, du nyder at rejse rundt i mit grønne univers.

FRISKE SPIRER logo

NYHEDSBREV

Tips, Opskrifter & Inspiration til dine friske Spirer og Mikrogrønt.

Spørgsmål fra andre Læsere

Hvordan finder jeg mit livsformål?

Find dit livsformål ved at reflektere over dine interesser, værdier og styrker og identificere, hvad der giver dig mening og glæde.

Hvad er forskellen mellem livsformål og mål?

Livsformål er en overordnet intention, der giver dit liv mening, mens mål er specifikke resultater, du ønsker at opnå på vejen mod dit formål.

Hvordan kan jeg identificere mine styrker og talenter?

Identificer dine styrker og talenter ved at reflektere over, hvad du gør godt, og hvad der kommer naturligt for dig, samt ved at bede om feedback fra andre.

Er det normalt at føle sig forvirret omkring sit livsformål?

Ja, det er normalt at føle sig forvirret eller usikker på sit livsformål. Det er en proces, der kræver selvrefleksion og udforskning.

Hvordan kan jeg leve i overensstemmelse med mit formål?

Du kan leve i overensstemmelse med dit formål ved at træffe valg og træffe handlinger, der er i overensstemmelse med dine dybeste værdier og intentioner.

Hvordan kan jeg finde motivation til at forfølge mit livsformål?

Find motivation til at forfølge dit livsformål ved at fokusere på de positive resultater, du kan opnå, og ved at huske på den dybere mening og glæde, det vil bringe til dit liv og andre.