Stueplanter gør indeklimaet sundere i din Bolig

Stueplanter gavner dig og indeklimaet i din bolig. Lær om de mange fordele ved stueplanter, og hvordan du skaber harmonisk indretning med levende planter din bolig.

Prydplanter, Stueplanter & Blomster

I denne artikel skriver jeg om fordelene ved indendørs prydplanter i alle afskygninger. Det vil sige alt fra løvplanter med blade i alverdens former, tykkelser og farver til sukkulenter, kaktusser og blomstrende planter.

Dine stueplanter er så forskellige, fordi hver art har tilpasset sig deres opringelige klima. Kaktusser kommer eksempelvis fra tørre, varme klimaer. Sumpplanter kommer fra våde eller meget fugtige klimaer og så videre. Det er fascinerende at lære om planternes oprindelige levesteder. Din indsigt kan hjælpe dig til at opfylde dine planters behov for lys, fugt og temperatur, så planterne trives i din bolig.

Når planterne trives hos dig, får du endnu mere glæde af dit tætte samarbejde med dine grønne venner.

Hvilke stueplanter skal du vælge?

Har du svært ved at beslutte, hvilke planter du skal vælge til din bolig? Om det skal være helt grønne planter eller blomstrende planter? Måske er du bekymret for, om du kan holde liv i planterne over tid?

Jeg anbefaler, at du i så fald besøger en rigtig blomsterbutik med faguddannet personale. De kan hjælpe dig med at vælge planter, der passer til forholdene i din bolig. For nogle planter elsker meget lys, imens andre foretrækker skygge. På samme måde skal nogle planter ofte have vand, imens andre planter foretrækker det mere tørt.

Alt det kan en uddannet blomsterhandler tage højde for, når de anbefaler forskellige planter til dig. De kan også forklare pasningen, så dine planter trives i din bolig. De kan desuden give dig det latinske navn på din plante, så du kan lære mere om den, hvis du er nysgerrig.

Myten om grønne fingre

Jeg kendte engang en fyr, der mente, at han absolut ikke havde grønne fingre. Han blev dog smittet af min store kærlighed til planter. Derfor begyndte han at overveje at få en plante selv, men han var nervøs for, at den ville gå ud for ham.

Jeg tog ham derfor med ud i et stort plantecenter og lod ham udvælge nogle planter, han syntes var pæne. Derpå fortalte jeg, hvordan hver af dem skulle passes, og hvilke der var gode begynderplanter. Han besluttede sig for en stor fredslilje. Den er særdeles hårdfør og byder hele tiden på overraskelser i form af skud, blomster og nye blade. Han har den stadig og hygger sig med at pusle om den hver uge.

Så ‘grønne fingre’? Det handler bare om at finde den rette plante til dig.

Stueplanter og myten om grønne fingre

8 fordele af Stueplanter i boligen

1. Stueplanter forbedrer luftkvaliteten, fordi de absorberer skadelige stoffer. Det kan være formaldehyd, benzen og organiske forbindelser, som frigives fra møbler, rengøringsmidler og elektronik.

2. Specielt løvplanter fra de tropiske egne øger luftfugtigheden, fordi de frigiver en del vanddamp gennem processen med transpiration. Det kan være særligt gavnligt i om vinteren, hvor kunstig varme tørrer luften ud.

3. Det er videnskabeligt bevist, at levende planter kan skabe en følelse af ro og forbindelse til naturen. Det giver mental velvære og kan ligefrem føles terapeutisk og give en følelse af formål at at pleje sine planter.

4. Stueplanter tilføjer en naturlig skønhed og æstetisk liv til ethvert rum. Du kan også bruge planter som dekorative elementer, der understreger bestemte elementer i dit rum eller skaber en følelse af varme og hygge.

5. Stueplanter med tæt vækst som eksempelvis Guldpalmer kan absorbere lyd og reducere ekko i rummet. På den måde kan planterne forbedre akustikken og skabe en mere behagelig atmosfære og øget velvære.

6. Studier har vist, at levende planter på arbejdspladsen kan øge produktiviteten og kreativiteten hos medarbejderne fordi planter giver mentalt velvære. Planter bidrager til at øge kreativitet, forbedre fokus og koncentration.

7. Integrering af stueplanter i hele din bolig og på altanen giver mulighed for at skabe en naturbaseret indretningsstil. Det er både smukt og kan bidrage til at skabe et mere afbalanceret og harmonisk miljø i alle rum.

8. Planter er dejlige i ethvert rum. I dit køkken kan du vælge planter som både pynter og er lækre i maden. Du kan finde krydderurter i de fleste supermarkeder og så kan du naturligvis dyrke dine egne Spirer.

Stueplanter i boligindretningen

Stueplanter i boligindretning

Hvis du aldrig har haft planter i boligen før, er mit bedste tip, at du tegner en plan over rummene i din bolig. Derpå tager du ud i en plantehandel med fagpersonale og går på opdagelse. Fordelen ved at vælge et sted med uddannet personale er, at planterne bliver passet godt hver dag. Sådan får du sunde planter med hjem.

Når du har kigget dig omkring, kan du vise din plantegning til en fra butikken. De kan derpå hjælpe dig med at vælge den/de bedste planter til hvert rum ud fra lys og temperatur i rummet i løbet af året. Du kan også få hjælp til at vælge planter, der passer til din erfaring og ønsker til pasning.

Som et ekstra plus kan butikken hjælpe dig med at vælge potter og den bedste gødning til dine planter. Sådan får du den bedst tænkelige start på dit grønne eventyr.

8 tips til harmonisk indretning med Stueplanter

Du kan skabe harmonisk indretning med stueplanter i din bolig med flere aspekter:

1 Skala & Proportioner
Du opnår et harmonisk indtryk ved at dine planter passe til rummets størrelse. Hvis en plante er for stor til rummet, forstyrrer den i stedet for at skabe ro i rummet. Mål fx området til planten op, inden du tager på indkøb.

2 Farver & Helhed
Du kan med fordel vælge planter med blade eller blomster, der komplimenterer farverne i din bolig. Hvis du har mange planter, er det ekstra vigtigt med en overordnet helhed i farver, art, højde eller bladtekstur mellem planterne.

3 Sammensætning
Stil planterne sammen, før du køber dem. Sådan kan du se, hvordan de harmonerer i forhold til højde, farve og struktur i bladene. Udvælg gerne en del. Så kan du tage nogle fra efter råd fra personalet, hvis planten ikke matcher rummets lys.

4 Potter & Beholdere
Potternes stil og farve påvirker oplevelsen af planterne for dit øje. Potterne bør passer til din indretningsstil og stå godt til farverne i dine planter for at opnå et harmonisk udtryk.

5 Placering
Tænk over, hvor du vil placere dine planter for at opnå den bedste effekt. Store planter kan fungere som fokuspunkter i større rum, mens mindre planter kan tilføje subtile accenter i mindre rum på hylder og borde.

6 Lagdelt indretning
Du kan stille dine planter på forskellige niveauer i rummet med gulvplanter, bordplanter og hængende planter. Det fører øjet rundt i rummet og skaber en lagdelt og dynamisk indretning.

7 Lysforhold
Du bør vælge planter med tanke for lyset i dine rum. Nogle planter elsker lys, imens andre foretrækker skygge. Det uddannede personale i en plantebutik vil med glæde rådgive dig om de bedste planter til dit formål.

8 Overfyldning
Det kan være fristende at overfylde rummet med en masse forskellige planter, men det skaber hurtigt et rodet og kaotisk indtryk. Det er desuden vigtigt, at luften kan cirkulere frit mellem planterne og de har plads til at gro.

4 nemme Stueplanter i boligen

Nem stueplante Fredslilje

Fredslilje

spathiphyllum wallisii

Fredsliljen er en spændende plante, fordi den gror hurtigt og desuden udvikler blomster nærmest hver uge.

Nem stueplante Violinfigen

Violinfigen

ficus lyrata

Violinfigen er en flot plante med blade i form som en violin. Den er hårdfør og gror forholdvis hurtigt.

Nem stueplante Paradistræ

Paradistræ

crassula ovata

Paradistræ er en sukkulent. Den lagrer væske i sine tykke blade og kan derfor klare sig med perioder helt uden vand.

Nem stueplante Guldpalme

Guldpalme

dypsis lutescens

Guldpalmen vokser hurtigt. Den kræver en smule vanding hver uge og foretrækker at stå i skygge.

Hvordan øger jeg luftfugtigheden med Stueplanter?

Der er tre elementer i at øge luftfugtigheden med stueplanter:

For det første bør du vælge planter med tynde og gerne store blade. De frigiver mere vanddamp gennem transpiration fra deres blade end planter med små og tykke blade. Planter med tynde blade er fredsliljer, bregner og pileaer.

For det andet har mængden af planter en betydning for, hvor meget de kan påvirke luftfugtigheden. Der skal rigtig mange planter til at gøre en reel forskel specielt om vinteren.

For det tredje har også rummets mure, ventilation, varme og indretning stor betydning for rummets evne til at støtte en sund luftfugtigheden. Tal med en fagmand om dine forhold, og hvordan du kan opnå en optimal luftfugtighed i din bolig.

Hvor køber man økologiske Stueplanter?

Findes der økologiske og bæredygtige stueplanter? Ja, det gør der rent faktisk. Jeg vidste det heller ikke, men nogle få butikker rundt omkring i Danmark sælger økologiske, miljøvenlige eller biodynamiske stueplanter, krydderurter og haveplanter:

Flower Space på Amager Tlf: 71 79 23 00

Urtegartneriet.dk i Silkeborg tlf: 86 86 74 30

Potteplanten.dk i Frederica tlf: 70 60 31 21

Okologienshave.dk i Odder tlf: 24 96 30 15

Hvis du kender til en økologisk godkendt butik, der sælger økologiske stueplanter, må du gerne skrive til mig. Så sætter jeg dem straks på denne liste.
Send mig en mail >

 

 

 

 

 

Hvad er bæredygtige Stueplanter?

Dine stueplanter kan være bæredygtige på flere måder:

Dansk Planterne er dyrket på danske gartnerier, så transportvejen er kortere end for importerede stueplanter.

Økologisk Gartnerierne dyrker med fastlagte, økologiske metoder og er statscertificeret økologiske.

Biodynamisk Planterne er købt af gartnerier der dyrker 100% økologiske OG biodymaniske planter.

Eltransport Gartneriet leverer til butikken og butikken leverer planterne til dig med eltransport.

Genbrug Planterne er dyrket i potter af bionedbrydeligt plantemateriale eller af genbrugsplast.

CO2 rensning Gartnerierne og måske endda også butikken donerer et beløb til CO2 rensning af atmosfæren.

Du finder butikker der lever op til flere af disse elementer her >

 

 

 

Er spirer stueplanter?

Spirer er ikke stueplanter i den forstand at de gror uge efter uge og kun dyrkes for at pryde boligen. Spirer er derimod er økologiske frø, som du dyrker i 2-6 dage til de får en lille rod eller deres første blade. Derpå høster du dem og spiser dem i din mad.

Du kan dyrke cirka 45 udvalgte sorter af økologiske frø, korn, kerner og bælgfrugter til spirer. Dine spirer gror i små beholdere, som står på dit køkkenbord. Spirer skal kun bruge rent vand for at gro – ingen jord eller gødning. Det skyldes, at de små planter lever af næringen i deres frø.

Spirer er rige på vitaminer, mineraler, antioxidanter, plantefibre og proteiner. Ideen med spirer er derfor, at du får frisk, næringsrigt grønt lige ved hånden.

SpirePerle spirebakke i køkken

Sådan dyrker du Spirer

Guide til at dyrke Spirer på 2-6 dage. Den viste beholder er en SpirePerle.

1 Vælg din spirebeholder

Trin 1
Vælg en Spirebeholder der passer dig og dine frø.

2 Afmål frø til spirebeholderen

Trin 2
Afmål en mængde spirefrø som passer til din beholder.

3 Læg frøene i blød i vand

Trin 3
Læg frøene i blød i køligt vand i glas som vist på frøposen.

4 Hæld frøene op i spirekasse

Trin 4
Hæld våde frø op i SpirePerle og skyl med køligt vand i 10 sek.

5 Skyl spirer morgen og aften

Trin 5
Skyl spirer morgen og aften med køligt vand fra hanen.

6 Høst modne spirer efter 2-6 dage

Trin 6
Høst modne spirer efter 2-6 dage afhængig af frøets sort.

Spirer i salat til børn

Blomster og spirer i din mad

Vidste du, at du kan spise nogle udvalgte blomster? Det lyder måske ret utroligt, men Roser, Syrener og Stedmoderblomster er spiselige for mennesker. Det samme gælder over 30 andre sorter af blomster. Du kan finde en liste her >

Hvis du ikke lige kan skaffe spiselige blomster til at pynte din mad, kan du bruge spirer i stedet. Spirer findes i alt fra violet, rosa, pink, orange og til alle nuancer af grøn. De er naturens egne miniature kunstværker og så er de endda rige på vitaminer, mineraler, antioxidanter og protein. Nogle er klar til din mad efter kun 2 dages dyrkning. Andre tager 6 dage. Alle kan nydes i salater, wraps, sandwich og som grøn pynt.

SHOP

Økologiske Pinkkålfrø til Spirer

Økologiske
Pinkkålfrø

Økologiske Røde linser til Spirer

Økologiske
Røde linser

Spireperle spirebakke

SpirePerle
spirekasse

Økologiske Solsikkefrø til Spirer

Økologiske
Solsikkefrø

Økologiske Broccolifrø til spirer

Økologiske
Broccolifrø

Mere om Spirer og grøn Livsstil

På min shop Spirefroe.dk finder du endnu flere artikler om spirer, mikrogrønt og sund livsstil.

Undrer du dig over, at jeg har to sites? Det skyldes, at en shop trækker meget på en server. Det samme gør videoer. Da jeg nyder at dele spændende viden med dig, og du skal kunne loade indholdet hurtigt, var det nødvendigt med to sites.

Derfor måtte jeg skabe to universer til dig:

FriskeSpirer.dk med videoer og blog.
Spirefroe.dk med shop, opskrifter og blog.

Jeg håber, du nyder at rejse rundt i mit grønne univers.

FRISKE SPIRER logo

NYHEDSBREV

Tips, Opskrifter & Inspiration til dine friske Spirer og Mikrogrønt.

Spørgsmål fra andre Læsere

Hvad er fordelene ved at have stueplanter i mit hjem?

Stueplanter kan forbedre luftkvaliteten, øge luftfugtigheden, reducere stress og tilføre æstetisk appel til dit hjem.

Hvordan vælger jeg de bedste stueplanter til mit hjem?

Du bør vælge planter, der passer til lysforholdene i dine rum og som matcher dit forventede niveau af vanding og pasning.

Hvordan undgår jeg, at mine stueplanter dør?

Du kan give dine stueplanter et langt liv ved at give dine planter den rette mængde lys, vand og luftfugtighed og huske at give dem gødning når planterne trænger til næring.

Hvilke stueplanter er nemme og kræver minimal pasning?

De nemmeste stueplanter er Sukkulenter, kaktusser, Sansevieriaer og Pothos. De er stueplanter, der kræver minimal pleje og er ideelle for travle mennesker.

Er nogle stueplanter giftige for børn og kæledyr?

Ja, nogle stueplanter er giftige i større eller mindre grad for mennesker og kæledyr. Personalet i en plantebutik kan guide dig i dine valg af sikre planter.

Er alle stueplanter giftige for kæledyr?

Nej det er íkke alle stueplanter, der er giftige for kæledyr men eksempelvis liljer og nogle arter af ficus kan være giftige for kæledyr og børn. Personalet i en plantebutik kan guide dig til ugiftige stueplanter.

Hvordan kan jeg dekorere mit hjem harmonisk med stueplanter?

I artiken af FriskeSpirer.dk får du 8 tips til harmonisk indretning med stueplanter ud fra overvejelser om planternes størrelse, farve, tekstur, højde og art.

Hvordan kan jeg holde mine stueplanter sunde?

Køb kun sunde, friske planter, så de har god modstandsdygtighed. Gerne fra en plantebutik, så planterne er blevet passet godt. Hjemme hos dig skal placeringen, lys, luftfugtighed, vanding og gødning matche planternes naturlige behov. Det giver de bedste muligheder for at bevare planterne sunde.

Hvordan kan jeg forhindre skadedyr og sygdom i mine stueplanter?

Du bør holde øje med tegn på skadedyrsangreb som f.eks. mug i jorden, visne blade, gule blade eller pletter. Du kan bruge ikke-giftige metoder som insektsæbe eller at skylle planterne med vand. Tag eventuelt et billede og spørg til råds i din plantebutik.

Kan stueplanter hjælpe med at reducere allergi symptomer?

Ja, visse stueplanter kan absorbere allergener fra luften og reducere allergisymptomer, men effekten afhænger af dine specifikke allergier og planternes egenskaber.

Hvordan øger jeg luftfugtigheden i mit hjem med stueplanter?

For at opnå mere luftfugtighed med stueplanter, bør du vælge planter med tynde blade. De frigiver mere vanddamp gennem transpiration fra deres blade end planter med tykke blade. Planter med tynde blade er fredsliljer, bregner og pileaer.

Hvordan kan jeg holde mine stueplanter sunde og lykkelige?

Du holder dine planter sunde ved at give dem den rette mængde lys, vand og gødning. Tjek dem desuden ofte for skadedyr eller tegn på sygdom, så du hurtigt kan rette op om nødvendigt.