Dyrk selv friske Spirer til alle retter

Spirer er lækre i alle retter og de er nemme at dyrke selv hele året. På kun 2-6 dage har du friske spirer til din smoothie, salat, wrap, sandwich, dip, suppe eller som smuk pynt på appetizeren. Bliv klogere på dine små vitaminbomber her.

Salat med kløverspirer og radisespirer

Hvilke retter er gode til spirer?

Du kan bruge dine friske spirer i alle retter lige fra smoothie, dip, smørrebrød, salat, suppe og wokretter.

Hvis du spiser spirer for deres næring, så opnår du mest næring ved at spise dine spirer rå. Retterne til rå spirer det ville være juice, smoothies, dips, salater, eller som fyld og pynt på sandwich eller i wraps.

Hvis du bruger spirer i juice, smoothies og dip, vil deres antioxidanter og vitaminer ilte hurtigt, så de retter skal du spise kort efter tilberedning.

Du kan også få glæde af spirer i lune supper, wokretter eller gryde og ovnretter. I lune retter er de robuste spirer af Solsikke, Linse, Ært, Kikært og Mungbønne bedst til at holde deres sprødhed. Tricket her er først at tilsætte dine spirer i retten kort inden servering. Du kan også servere spirerne i en skål ved siden af den varme ret til gæsternes egen topping.

Er Spirer lækre i alle retter?

Radise, Karse, Rucola, Endivie og Bukkehorn er kraftige i smagen. Det gør dem lækre som pynt frem for hovedingrediens i en ret.

Lucerne, Ært, Solsikke, Kløver, Linser og Mungbønner er derimod milde i smagen. Det gør dem lækre i smoothies, juice eller som basis i salater. Neutrale spirer er også lækre til at bløde smagen op i ellers stærke salater eller dips.

Hvis du finder smagen af dine ellers milde spirer noget spids, kan det skyldes, at de små planter ikke har fået lys nok. Prøv at stille spirebeholderen lysere efter spirerne har foldet deres blade ud. Så bliver smagen mere rund og blød.

Da spirer ikke tåler varm sol, kan du i stedet stille din spirebakke under en LED vækstpære i op til 16 timer pr døgn. De sidste 8 timer skal planterne hvile for at gro ordentligt.

De bedste retter til Mikrogrønt

Mikrogrønt er lige så lækkert i dine grønne retter som spirer.

Mikrogrønt adskiller sig fra spirer ved at mikrogrønt er det næste stadie af planterne efter spirer. Du dyrker Mikrogrønt gror i 10-14. Spirer dyrker du kun i 2-6 dage. Den ekstra dyrkningstid betyder, at Mikrogrønt skal have gødning for at kunne gro efter dag 7, hvor Spirer udvikler sig alene af næringen i frøet.

Om du foretrækker den ene eller anden størrelse af planter er en smagssag. Spirer er elegante miniatureplanter som er meget rige på smag. De større Mikrogrønt planter er derimod rigtig lækkert som basis i en salat, smoothie eller sandwich i stedet for købesalat.

Du kan se under SPIRER og MIKROGRØNT, hvilke sorter der er egnet til hver af de to kategorier.

Kan du lave salat kun med Spirer?

Du kan godt lave en hel salat kun med spirer. I så fald vil den milde Rødkløver, Hvidkløver, Lucerne, Ært eller Solsikke gøre sig godt som basis i salaten.

Ønsker du ekstra protein i salaten, er Linser, Mungbønne, Kikærter og Ærter specielt rige på planteprotein.

Du kan så mixe salaten op med de smagfulde spirer af Broccoli, Raps eller Pinkkål. Eller du kan vælge de krydrede spirer af Bukkehorn, Rucola, Radise, Karse eller Endive.

Afhængig af din ønskede smagspalet, kan du blande en rolig dressing af valnøddeolie, salt og peber. Sådan får spirernes smagsnuancer stadig plads i retten.

Afmål din spirefrø til din valgte spirebeholder
Friske spirer i alle retter og salater

Hvor længe holder mad med spirer?

Har du lavet for meget mad og tænker: Kan mad med spirer i gemmes?

Den nemmeste måde at forstå spirers holdbarhed i en ret, er at sammenligne spirer med frisk bladsalat. Så mad med spirer bliver ikke hurtigere dårlig end mad med frisk salat. Deres holdbarhed er den samme.

På samme måde vil holdbarheden på retter med spirer blive kortere, des varmere eller mere tilberedt spirerne er til retten. Hvis du har blendet, snittet eller hakket spirerne, vil retten dermed have en kortere holdbarhed end hvis du har lavet en salat med rå spirer.

Hvis du har brugt rå, hele spirer og ladet dem bevare lidt af roden, vil de små planter faktisk ligge og vokse lige så stille videre i retten. Nogle fortæller endda at spirerne giver salaten længere holdbarhed fordi de optager overskydende fugt som ellers ville gøre salaten dårlig. Ret smart, ikk?!

Sådan dyrker du Spirer

Guide til at dyrke Spirer på 2-6 dage. Den viste beholder er en SpirePerle.

1 Vælg din spirebeholder

Trin 1
Vælg en Spirebeholder der passer dig og dine frø.

2 Afmål frø til spirebeholderen

Trin 2
Afmål en mængde spirefrø som passer til din beholder.

3 Læg frøene i blød i vand

Trin 3
Læg frøene i blød i køligt vand i glas som vist på frøposen.

4 Hæld frøene op i spirekasse

Trin 4
Hæld våde frø op i SpirePerle og skyl med køligt vand i 10 sek.

5 Skyl spirer morgen og aften

Trin 5
Skyl spirer morgen og aften med køligt vand fra hanen.

6 Høst modne spirer efter 2-6 dage

Trin 6
Høst modne spirer efter 2-6 dage afhængig af frøets sort.

Flere tips

Du finder en manual i hver spirebeholder, du køber i FRISKE SPIRER shop. Manualen viser frømængde til bakken + Tips til din valgte beholder.

SHOP

Økologiske Solsikkefrø til Spirer

Økologiske
Solsikkefrø

Økologiske Ærter til Spirer og Mikrogrønt

Økologiske
Grønne ærter

Økologiske Radisefrø til Spirer

Økologiske
Radisefrø

Økologiske Broccolifrø til Spirer

Økologiske
Broccolifrø

Økologiske Mungbønner til Spirer

Økologiske
Mungbønner

Mere om Spirer og grøn Livsstil

På min shop Spirefroe.dk finder du endnu flere artikler om spirer, mikrogrønt og sund livsstil.

Undrer du dig over, at jeg har to sites? Det skyldes, at en shop trækker meget på en server. Det samme gør videoer. Da jeg nyder at dele spændende viden med dig, og du skal kunne loade indholdet hurtigt, var det nødvendigt med to sites.

Derfor måtte jeg skabe to universer til dig:

FriskeSpirer.dk med videoer og blog.
Spirefroe.dk med shop, opskrifter og blog.

Jeg håber, du nyder at rejse rundt i mit grønne univers.

FRISKE SPIRER logo

NYHEDSBREV

Tips, Opskrifter & Inspiration til dine friske Spirer og Mikrogrønt.