Spirepose

Dyrk selv spirer i spirepose af stof

Spirepose i hør- eller hampstof er nem til at dyrke spirer.

Du kan sy din egen spirepose af økologisk, ufarvet stof og spire frø og bælgfrugter i den.

Spirepose i hampstof

Hvad er en spirepose?

En spirepose af hampstof eller hørstof er en dyrkningsmetode, man brugte, før der kom de mange flotte spirebeholdere på markedet. Men en spirepose er stadig fint egnet til at dyrke 1 – 2 håndfulde spirer ad gangen. Med god pleje kan den bruges igen og igen i mange år.

Dyrk spirer i en spirepose

Hvad kan du dyrke i stof spireposen?

Spireposen er skabt til at dyrke en type af spirer ad gangen. Til gengæld er kan du dyrke en del rskellige spirer i den:

  • Kikært
  • Ært
  • Linse
  • Mungbønne
  • Bukkehorn
  • Radise
  • Broccoli
  • Pinkkål
  • Endivie
  • Kløver

Rødbede tørrer ud i posen.

Gelfrø som Karse, Rucola og Sennep vil typisk rådne i posen.

Ærteskud + mikrogrønt fylder for meget og gror til en tæt klump i posen.

Friske kløverspirer mellem fingre
Økologiske Kikærter til Spirer

Økologiske
Kikærter

Økologiske Røde linser til spirer

Økologiske
Røde Linser

Økologiske Ærter til Spirer

Økologiske
Grønne ærter

Økologiske Radisefrø til spirer

Økologiske
Radisefrø

Økologiske Mungbønner til Spirer

Økologiske
Mungbønner

Økologiske Bukkehornsfrø til Spirer

Økologiske
Bukkehornfrø

Geldannende frø

Frøene falder typisk til bunds i en spirepose, så frøene klumper sammen. Slimet fra frøene sætter sig desuden i stoffet og gør ventilation i posen svær. Du kan med ekstra omhu få gelfrø til at lykkes i en frøpose men det er svært, og posen skal koges for at rense den efter brug.

I stedet kan du dyrke dine gelfrø på Vat, på Hampmåtte eller i en SpireSkål.

Ærteskud & Solsikke

Spireposen er ikke egnet til Ærteskud og Solsikke, fordi stængler og rødder vikler sig ind i hinanden. Resultatet bliver en tæt klump af planter, som du må pille fra hinanden, da du ikke spiser ærten på ærteskud og frøskaller på solsikke.

Hvis du gerne vil dyrke ærteskud og solsikke er en Hampmåtte eller en SpirePerle i stedet optimal til disse større planter.

Mikrogrønt

Mikrogrønt er spirer du dyrker i 12-14 dage. Den lange væksttid betyder, at planterne har brug for gødning fra dag 7 og til høst. Mikrogrønt har også brug for kraftigt lys i op til 16 timer hver dag fra dag 4 og til høst for at udvikle sig optimalt.

Hvis du gerne vil dyrke mikrogrønt er en Hampmåtte eller en SpirePerle i stedet optimal til disse større planter.

Keramik Spireskål til spirer

Keramik
SpireSkål

SpireGlas til dyrkning af Spirer

Stort
SpireGlas

SpirePerle 1 spirebakke

SpirePerle
1 frøbakke

SpirePerle 2 frøbakker

SpirePerle
2 frøbakker

SpirePerle 3 frøbakker

SpirePerle
3 frøbakker

Hampmåtte til spirer og mikrogrønt

Mikrogrønt
Hampmåtte

Sy din egen spirepose

Lav din egen spirepose af hør- eller hampstof

Du kan ret nemt sy din egen spirepose. Det bedste stof til posen er ufarvet, økologisk hørstof eller hampstof. Den stofkvalitet tåler lang tids fugt uden at rådne og skimle så længe du hænger posen frit under dyrkning.

En optimal posestørrelse er 15 x 27 cm. Den størrelse tillader, at selv spirerne i midten af posen kan få ilt nok under dyrkningen. Holdbarheden af din spirepose afhænger af stoffets kvalitet og styrken af syningerne. God kvalitet kan derfor godt betale sig.

Spireposen tager farve af frøene. Det er specielt tydeligt, hvis du ikke dyrker mørke frø i den. Et trick er at du lægger frøene i blød inden du hælder dem over i posen. Det skåner stoffet for en del af farven. En del af posens organiske charme er dog, at man kan se, at den bliver brugt flittigt.

Spiredyrkning på vandreture og sejlads

Frisk grønt på lange rejser

En spirepose kan give dig mulighed for at dyrke frisk grønt, når du er på vandretur eller lang sejlads. Hvis du bruger den på ture, er det bare vigtigt at du stadig holder en høj hygiejne i spireposen:

  • Skyl spirerne med helt rent – gerne kogt – vand.
  • Hæld ikke vand fra drikkeflasker i spireposen, da munden er fyldt med bakterier.
  • Hold også posen væk fra jord og dyr.
  • Kog posen mellem hver rundt spirer, så den er renset til næste runde planter.

Desuden kan du med fordel give de færdigdyrkede spirer et kort opkog, inden du spiser dem. Fx ved at bruge dem i sammenkogte retter. Så er du helt sikker på at dine spirer er fri fra bakterier.

Nyd dine spirer i maden

Sådan tilbereder du friske spirer

Hvis du dyrker dine spirer i en spirepose, fordi du er på vandring eller sejlads, kan du med stor fordel give dine spirer et kort opkog efter høst og inden du spiser dem. Det er for at sikre de høstede spirer er helt bakteriefrie.

Min anbefaling skyldes, at hygiejnen på vandring eller sejlads er anderledes end i køkkenet i en bolig. Når dine høstede spirer bliver brugt i suppe og gryderetter, får de naturligt et kort opkog – så de er helt rene for eventuelle bakterier.

Se Opskrifter med dine spirer >

Klassisk kartoffel porre suppe med ærtespirer
Miriam Sommer FRISKE SPIRER

Rådgivning

Jeg rådgiver gerne om dine spirer, så du får glæde af din dyrkning.
Kontakt >