Bergs Bio Salad – en retro spirebeholder

BergsBioSaladEn Bergs Bio Salad er en klassiker i den danske spireverden. Den grønne spirekasse har været på markedet siden 70’erne.

Så…spirebøtte, spirebakke, spirefirkant, spiretårn, spirekasse, spirehjem. Kært barn har mange navne og dette er et rigtig god spirebeholder for både begynderen og den øvede spiredyrker.

Pris
Bergs Bio Salad med 4 dele koster 60 kr. inkl. Friske Spirers manual i Friske Spirers Shop.

Kapacitet
Hver af de brune bakker kan rumme 3 håndfulde udvoksede linsespirer.

Brugervenlighed
Bergs Bio Salad består af 4 grunddele, som alle er af plast. Det grønne låg og de brunlige spirebakker er alle perforerede i bunden. Den nederste grønne bakke til opsamling af overskudende vand er solid.

Beholderen er nem at sætte sammen og skille ad igen. Den har ingen beslag eller andet som skal vinkles ‘rigtigt’.

Der er godt med huller i bunden af hver bakke, så skylningerne går hurtigt. Det er endda nemt at få spirerne til at ligge jævnt i bakkerne.

De allermindste frø kan finde vej ud gennem hullerne i bunden. Hvis du dog skyller meget forsigtigt de første to dage, så er tabet af frø lille.

Denne beholder er lille, nem at bruge og hver bakke er let. Det gør denne beholder til det bedste valg for børnefamilier, som gerne vil dyrke spirer i lille skala men i en brugervenlig beholder for hænder uden den store styrke men masser af kærlighed til de små skud.

Rengøring
Denne spirebeholder kan rengøres med meget varmt vand, opvaskemiddel og en blød børste eller en svamp, som ikke ridser. Skyl grundigt efter med rent vand.

Hvis beholderen er blevet misfarvet i kanterne, så er det tegn på uønsket bakterievækst. Belægningerne er nemme at fjerne med ekstra grundig rengøring.

I Friske Spirers bog kan du læse en teknik til grundig desinfektion, så du er sikker på at komme til bunds i bakteriebelægningerne uden at skade hverken beholder eller miljøet.

Variation
En BergsBioSalad er velegnet til dyrkning af alle typer af spirer.

Dog kræver dyrkning af geldannende frø i beholderen en vis moderation af beholderen. Du kan læse om teknikken i Friske Spirers bog.

Kvalitet
Beholderen er af høj kvalitet, og den holder mange år ved almindelig brug.
Den tåler endda at blive tabt på et trægulv.

Vægt
Hele beholderen vejer små 800 gram uden spirer.

Størrelse
En fuldt samlet Bergs Bio Salad er 14,5 cm bred og 13,5 cm høj.

Du kan købe ekstra bakker – suppleringsbakker – til beholderen og bygge til i højden på op til 5 bakker.

Udseende
Kalkpletter viser sig hurtigt på beholderen, hvilket får den til at se lidt nusset ud. Dem kan du dog fjerne med mild kalkrens.

På plussiden bevarer alle dele af beholderen farven trods mange års intens brug.

Jeg har stadig dele af min første BergsBioSalad. Den ene af de to brune bakker til spirerne gik til i utallige eksperimenter. Den anden har dog holdt i over 7 år uden at knække eller blive misfarvet til trods for at den også har været underlagt lidt af hvert.

Bergs Bio Salad
Forhandler
Bergs Bio Salad kan købes i Friske Spirers Shop.

I æsken finder du en grundig manual udarbejdet af mig med den vigtigste viden og tips til succes med din nye grønne spirekasse.

Spirerne
Jeg giver Bergs Bio Salad 5 ud af 5 spirer.

Den høje karakter skyldes, at designet er gennemtænkt, spirerne bliver tilpas ventileret men holdes samtidig korrekt fugtige året rundt. Skylningen går hurtigt, og beholderen er nem at bruge.

Video
Se videoen med Bergs Bio Salad >