Kroppens fire smertetyper
Hvad prøver din krop at fortæller dig, når den er glad, har smerter, er trist eller oppustet? Lær at finde svarene her i artiklen.
Indhold i artiklen


Hvad er de fire smertetyper?
I podcastepisoden med Martin B Mogensen kan du høre hans forklaring af kroppens fire stress-/smertetyper.
De fire stresstyper er: Fysisk, Psykisk, Mental og Kemisk. Du finder en forklaring af dem i næste afsnit. Princippet er, at hver af de fire opstår i og påvirker kroppen på hver deres måde. Det interessante er, at kroppens smertesymptomer kan stamme fra en anden stresstype end den umiddelbart synlige.
Det betyder, at fx nakkesmerter ikke behøver at komme af en skabe eller overbelastning. I stedet kan årsagen være fx psykisk eller mentale stressfaktorer. Derfor arbejder en god fysioterapeut ud fra et holistisk syn på kroppen og dens stressfaktorer.
Forklaring af de fire smertetyper
Fysisk
Fysisk smerte er en følge af fysiske belastninger, såsom skader, overbelastning, dårlig kropsholdning eller mentale tilstande.
Psykisk
Psykisk smerte er følelsesmæssig sorg, angst, vrede, irritation m.m. der kan sætte sig som spændinger i kroppen.
Mental
Mental stress eller overbelastning opstår, når tankerne kører rundt i hjernen, uden man slipper dem eller løser deres årsag.
Kemisk
Kemisk stress i kroppen kan opstå, hvis du ikke passer din søvn, ikke spiser sundt og varieret eller ikke får vand nok hver dag.
Mange årsager til smerte
Hvis du eksempelvis er oppustet eller har fysiske smerter, kan det ud fra denne tilgang skyldes flere årsager. Som Martin forklarer i episode #49 kan det skyldes, at du:
- ikke drikker vand nok hver dag.
- udelader de sunde, rene madvarer.
- glemmer at passe din søvn.
- springer den daglig motion over
- undertrykker dine følelser.
- trækker vejret forkert.
- m.m.
På samme måde med andre smertesymptomer i din krop. Derfor kan du med fordel se på din krop, vaner og udefrakommende påvirkninger som helhed, når du søger årsager til fysiske og/eller psykiske smerter.

Forstå din krops smertesprog
Det kan være en interessant rejse, når du vil lære at forstå din krops sprog. Ikke kun smertesproget men alt hvad din krop kommunikerer til dig.
For din krop sender konstant signaler til dig. De fleste af os har bare aldrig lært at forstå kroppens sprog. Det fascinerende er, at når du lærer at lytte, vil du i langt højere grad kunne leve i harmoni med din krops behov. Det fører til, at du kan passe bedre på dig selv og dit sind.
Resultatet? Forhåbentlig fører det til, at du bliver mere lykkelig. For en krop i sund balance + balance med dig selv og andre + fortsat udvikling = Et godt grundlag for fysisk og mental lykke.
Sådan finder du løsninger
Hvis du er nysgerrig på selv at lære mere om din krop, findes der en lang række bøger om kroppens sprog, smerteforståelse og løsningsforslag. Alternativt kan du finde et hav af podcasts, videoer og blogindlæg til din inspiration overalt.
Husk dog altid at tjekke skribenternes professionelle baggrund, inden du tager deres råd til dig. Så du kan føle dig i gode hænder.
Hvis du har smerter og søger en behandler, kan du kontakte Martin Bonde Mogensen fra Kropsinstituttet. Hvis han eller en af hans ansatte ikke selv kan hjælpe dig, hjælper de dig videre til andre dygtige behandlere.
Vælg levende & naturlig mad
Martin forklarer i sin podcastepisode, at sund kost skaber et godt grundlag for en krop i balance.
Han er fortaler for at spise ‘levende mad uden en masse snask’. Det vil sige, mad der er så tæt på sin originale form som muligt. Altså mad hvor du kan genkende ingredienserne. En god tommelfingerregel er, at det er mad uden en masse E-numre og ukendte ingredienser, som du ikke klart kan genkende på labelen.
Hvis du har svært ved at tage dig sammen til at få grøntsager nok i løbet af din dag, kan en smoothie hver dag være en god løsning. Der kan nemt være 2-300 gram grønt i en smoothie.
Det kan kræve lidt tilvænning at nyde greenies. Det vil sige smoothies uden en masse frugt. I min opskriftsamling finder du smoothies og greenies med minimal brug af frugt. I stedet bruger jeg en smule bær og plantemælk. Se alle mine opskrifter >

Spirer gør grøn mad sjov
Hvis du søger en lækker kilde til grønt, er økologiske Spirer et naturligt valg. Alle spirer er rige på naturlige vitaminer, mineraler, protein og antioxidanter. Og så indeholder de plantefibre – ligesom alt andet grønt.
Det er nemt at dyrke Spirer selv. Nogle spirer tager kun 2 dage om at blive høstklar. Andre tager 5-6 dage. Du skal hverken bruge jord eller gødning for at dyrke spirer. Bare økologiske spirefrø, rent vand og en spirebeholder. Du kan se metoden nedenfor.
Dyrk selv Spirer giver dig et ekstra plus: Fornøjelsen ved at være din egen gartner. I dit eget køkken hele året rundt. For spirer gror lige villigt bare de får lidt dagslys og bliver skyllet morgen + aften med rent vand fra hanen. Når de er modne, kan du høste dem og bruge dem i dine salater, smoothies, wraps, supper og andre retter.
Udover at være rige naturlig næring, er dine hjemmedyrkede spirer også rige på livsenergi og dejlig smag.

Trin 1
Vælg en Spirebeholder der passer dig og dine frø.

Trin 2
Afmål en mængde spirefrø som passer til din beholder.

Trin 3
Læg frøene i blød i køligt vand i glas som vist på frøposen.

Trin 4
Hæld våde frø op i SpirePerle og skyl med køligt vand i 10 sek.

Trin 5
Skyl spirer morgen og aften med køligt vand fra hanen.

Trin 6
Høst modne spirer efter 2-6 dage afhængig af frøets sort.
Spirer i alle dine opskrifter
Når du begynder at dyrke dine egne spirer, opdager du hurtigt, at de har mange forskellige smage.
Nogle som Radise, Sennep og Rucola er stærke i smagen. Det gør dem egnede som pynt på dine salater, dips og appetizere.
Andre som Kløver, Broccoli, Solsikke og Lucerne er milde i smagen. Det gør dem nemme at bruge i større mængder i salater, wraps, sandwich og smoothies.
Og så er der Linser, Ært, Mungbønne og Kikært som er milde i smagen men rige på protein og fibre. Det gør dem gode som ekstra fyld i lune retter, dips eller hummus.
Du finder en nem oversigt over alle spirerne i SpireNøglen >
Mere om Spirer og grøn Livsstil
På min shop Spirefroe.dk finder du endnu flere artikler om spirer, mikrogrønt og sund livsstil.
Undrer du dig over, at jeg har to sites? Det skyldes, at en shop trækker meget på en server. Det samme gør videoer. Da jeg nyder at dele spændende viden med dig, og du skal kunne loade indholdet hurtigt, var det nødvendigt med to sites.
Derfor måtte jeg skabe to universer til dig:
FriskeSpirer.dk med videoer og blog.
Spirefroe.dk med shop, opskrifter og blog.
Jeg håber, du nyder at rejse rundt i mit grønne univers.

NYHEDSBREV
Tips, Opskrifter & Inspiration til dine friske Spirer og Mikrogrønt.







