ÆRTESPIRER
Ærtespirer er lækre i salater, smoothies, wraps og dips. Du kan selv dyrke økologiske Ærtespirer i dit køkken hele året. Det er nemt og sjovt – også for nybegyndere. Du kan høste dine sprøde spirer efter kun 2 til 3 dages dyrkning, når de har fået 0,5 til 1,5 cm lang rod.
Her får du tips og teknikker til at dyrke Ærtespirer og de større Ærteskud.
Hvad er Ærtespirer & Ærteskud?
Ærtespirer
Ærtespirer er det første stadie af ærters vækst. Du høster ærtespirer, når de har udviklet 0,5-1 cm lang hvid rod.
Det tager cirka 2 dage at dyrke Ærtespirer fra tør ært til høstmoden spire. Du kan spise hele spiren – inkl rødderne og den gennemsigtige frøkapsel på spirerne.
Ærtespirer smager bedst, når du spiser dem, før stænglen begynder at blive grøn i spidsen. Afhængig af varme og lys kan det ske allerede på 3. dag. Gror de for hurtigt for dig, kan du stille spirebakken køligere. Hvis du ikke når at spise dem, kan du bare lade dem gro videre til ærteskud.
Hvis du søger en spire, der er proteinrig, er ærtespirer lige sagen for dig. Du kan blende spirerne i smoothies, hvis du har brug for en egentlig proteindrik.
Sådan dyrker du Ærtespirer
Ærteskud
Ærteskud er små ærteplanter. De høstes, når planterne har fået en 15 cm lang stilk med 2-3 sæt blade.
Det tager cirka 14 dage fra tørt frø til modne ærteskud. Du spiser ikke hverken selve ærten eller rødderne på ærteskud. Derimod spiser du de saftige stængler, blade og fine slyngtråde.
Det spændende ved Ærteskud – ært mikrogrønt – er, at du får en helt anden smagsoplevelse af skuddene i forhold til spirerne. Plus du får mere plante ud af hver ært. Ærteskud skal i modsætning til andet mikrogrønt heller ikke have gødning. Det skyldes, at ærteplanter optager kvælstof fra luften, som planterne kan leve af gennem hele dyrkningen.
Du får forresten hurtigere lækre, grønne skud ved at give planterne kunstigt lys i 8-16 timer hvert døgn fra dag 4 af dyrkningen. Du kan finde LED vækstpærer i shoppen >
Sådan dyrker du Ærteskud
Ærtespirer i spirekasse
En rigtig nem beholder til at dyrke Ærtespirer er en SpirePerle spirebakke.
I denne beholder ligger ærterne fordelt i et enkelt lag. Du kan nemt skylle dine spirer to gange hver dag og dræne overskydende vand af med et let vip af bakken. Vandet kan desuden dryppe af gennem rillerne i bunden mellem skylningerne.
Hvis du ikke når at spise dine spirer, før de danner blade, er det intet problem i en SpirePerle. Du lader bare ærterne vokse videre og de gror fint til Ærteskud i en SpirePerle.
Hvis du er nybegynder, vil du typisk opleve, at en spirebakke som en SpirePerle bakke er nemmest. Den kan du også bygge højere og dermed dyrke flere spirer i ad gangen uden ekstra brug af bordplads.
Ærtespirer i spireglas
En anden god beholder til ærtespirer er et Spireglas.
Hvis du dyrker spirerne i et spireglas, skal du bare sørge for, at ærterne ikke ligger op af risten. Det skyldes, at ærter og spirer nemt kan tørre ud, hvis de ligger op ad risten i låget. Hvis ærter og spirer tørrer ud, vil de dels stoppe med at gro og dels nemt blive dårlige.
Du kan hæve luftfugtigheden omkring låget ved at fylde en smule vand i skålen under spireglasset. Sådan fordamper vandet op om åbningen i glasset og udtørringen af ærterne vil gå langsommere. Du kan også undgå udtørring ved at stille glasset køligere, da højere lufttemperatur får vand til at fordampe hurtigere.
Du kan kun dyrke ærterne til spirer i et glas. Det fungerer ikke til ærteskud.
Ærtespirer er rige på grønne proteiner.
8 tips til sunde Ærtespirer
Ærtespirer er en sjov og nem begynderspire. Hvis du skal dyrke spirer sammen med børn, så er Ærtespirer et rigtig godt valg, da der er hurtigt og sikkert resultat. Du kan ligefrem se ærterne spire time for time. Så det er en god spire – selv for ivrige sjæle.
Her får du 8 tips til at dyrke sunde ærtespirer:
#1
Plads
Ærter er sår store, at de helt naturligt laver små lommer af ilt, hvis du dyrker dem i et spireglas. Hvis du dyrker dem i en horisontal spirebakke, skal du bare lægge dem i et enkelt jævnt lag i bakken.
#2
Iblødsætning
Det er vigtigt, at du lader ærterne ligge i vand i minimum 8 timer for at trække vand. Omvendt må de ikke ligge længere end at ærterne er tydeligt vandmættede, da for lang iblødsætning giver dårlig spiring.
#3
Frøkvalitet
Det er vigtigt, at du aldrig bruger havefrø til at dyrke spirer. Det skyldes, at havefrø typisk er bejdset med svampemiddel. Certificerede spirefrø fra FRISKE SPIRER shop er aldrig bejdsede.
#4
Smag
Du vil opdage, at dine ærtespirer ændrer smag i løbet af dyrkningen. Du får de sødeste ærter ved at sikre de har fået fugt nok under dyrkningen, da udtørring gør dine ærtespirer bitre.
#5
Placering
Det bedste sted til din spirebeholder med ærter er i let skygge på dit rene køkkenbord. Ærtespirer høstes inden de får blade. Derfor har de ingen gavn af at få lys under dyrkningen.
#6
Fugt
Mangel på fugt gør ærtespirer bitre, men for meget fugt kan gøre dem dårlige. Sørg derfor at skylle 2 x hver dag og dryp overskydende vand af mellem skylningerne. De skal være let fugtige – ikke våde.
#7
Størrelse
Ærtespirer smager bedst, når de har fået 1-1,5 cm lang stængel. Du vil bemærke, at spirerne bliver flade i smagen, hvis de bliver grønne i spidsen. Så høst dem når stænglen har den ønskede længde for dig.
#8
Hygiejne
Renlighed er essentielt for alle spirer. Du bør altid vaske din spirebakke med en helt ren svamp, du kun bruger til din spirebakke. Sådan undgår du at overføre uønskede bakterier til din spirebeholder.
Du er altid velkommen med spørgsmål til din dyrkning.
Dræning og Lys til
Ærtespirer & Ærteskud
Dræning til Ærtespirer
Ærtespirer har brug for fugt som alle andre spirer. For meget fugt får dog nemt ærtespirer til at rådne.
Løsningen er, at du dyrker dine spirer i en beholder, der tillader en smule afstand mellem ærterne. Sådan kan de slippe af med overskudende fugt og holde sig sunde gennem hele dyrkningen.
En beholder, som gør det nemt for dig at opnå den gode balance omkring dine ærtespirer er en SpirePerle spirekasse. Den gør det både nemt for dig at skylle spirerne morgen og aften. Den holder på fugten men lader stadig overskydende fugt dryppe af og/eller fordampe.
Du kan finde en SpirePerle i FRISKE SPIRER shop.
Lys til Ærtespirer…eller ærteskud
Ærtespirer har ikke noget at bruge lys til, da de ikke har blade.
Hvis du giver dine ærtespirer lys eller stiller dem for lyst, vil du opleve, at de hurtigere begynder at danne blade. Du ønsker ikke, at den grønne spids begynder at danne sig, da det ændrer smagen i ærterne. Fra at smage sødt og være sprøde, bliver ærterne flade i smagen og mere seje i teksturen.
Hvis du ikke når at høste ærtespirerne, før de får grønne spidser på stilkene, er løsningen at dyrke dem videre til ærteskud. I det tilfælde skal du bare give dem godt med lys. Så har du snart saftige ærteskud i din bakke.
Du kan finde LED plantepærer i FRISKE SPIRER shop.
Sådan bruger du Ærtespirer i din mad
Ærtespirer i kolde retter
Ærtespirer er cirka 2 cm i diameter. Trods det er de rige på både plantefibre og proteiner. For at du kan få det fulde udbytte af næringen, anbefaler jeg, at du nyder dine ærtespirer i kolde retter.
Ærtespirer passer godt i opskrifter og kolde retter som salater, dips, hummus, wraps og spreads. Jeg er selv ret glad for at bruge dem i grønne smoothies, hvor de giver god fylde.
En anden mulighed er, at du bruger de knasende spirer som sunde snacks. Hvis du lægger spirerne i koldt vand i 30 minutter inden du spiser dem, er spirerne godt fyldt med væske, hvilket gør dem dejligt sprøde.
Når du lægger spirerne i en skål med vand, opnår du en yderligere fordel: Vandet løsner de gennemsigtige frøkapsler. Du kan sagtens spise disse frøkapsler, men hvis du smutter dem af lige inden du spiser dem, bliver smagen i dine ærtespirer ekstra sød.
Ærtespirer i varme retter
Ærtespirer er en bælgfrugtspire. Det betyder, at du kan spise dem, før de får blade.
Da blade hurtigt bliver bløde i varme retter, er ærtespirer ofte mere lækre i dine varme retter. De holder sig ganske enkelt sprøde i længere tid trods varmen.
Jeg anbefaler, at du starter med at lægge dine spirer i en skål med vand for at rense dem og gøre dem dejligt væskefyldte. Dryp dem godt af og så er de klar.
Når du bruger ærtespirer i lune eller ligefrem varme retter får du den bedste madoplevelse ved at tilsætte spirerne lige inden servering. Sådan holder ærterne sig sprøde, indtil du spiser dem.
En anden fordel af ikke at koge spirerne med i retten gennem længere tid, er at du bevarer proteinerne optimalt i dine spirer, des mindre varme du giver dem.