Tips til smukke Blomster og Blomsterbuketter med lang holdbarhed

Lær at udvælge friske, afskårne blomster, der matcher dine ønsker til duft, holdbarhed og symbolik + gode tips til transport og pasning, der giver din buket lang holdbarhed.

Bæredygtige Blomster og Buketter

Bæredygtige blomster og blomsterbuketter med friske, afskårne blomster har indtil for nylig været ukendt for mange – inklusiv mig.

Udfordringen ud fra et klimaaspekt er, at:

  • mange friske, afskårne blomster dels er dyrket med brug af pesticider og konventionel skadedyrsbekæmpelse.
  • blomster ofte bliver transporteret langvejsfra, hvilket koster meget CO2.
  • der er et stort spild i industrien, da mange afskårne blomster slet ikke bliver solgt videre fra engrosleddet til butikkerne.

Men der findes nogle blomsterbutikker, som har fundet en mere klimavenlig vej til at give dig smukke blomsterbuketter.

Fordele ved økologiske Blomster

Det fascinerende er, at økologiske blomster ikke kun gavner miljøet. Der er også fordele ved økologiske blomster for dig:

  1. Du ved, at blomsterne kun afgiver naturlige stoffer til luften i din bolig.
  2. Du kan nyde blomsterne med god, grøn samvittighed.
  3. Hvis blomsterne er spiselige, behøver du ikke bekymre dig om at spise pesticider.
  4. Blomsterne kan lægges i din kompostbunke, hvor de med tiden bliver til økologisk jord.

Så du støtter både dig selv, miljøet og små firmaer med dine køb af økologiske, danske og/eller bæredygtige blomster. Du kan hjælpe butikkerne ekstra ved at fortælle om dem på de sociale medier og give dem TrustPilot anmeldelser. Det gør en stor forskel i deres Google placering.

Køb friske Økologiske Blomster

Du kan købe økologiske, afskårne blomster hos:

· Flowering.dk · Fridashave.dk · Floranordica.dk · Bredehavekiosk.dk ·
FlowerSpace på Amagerbrogade 7

De nævnte butikker sælger miljøcertificerede, økologiske, danske og/eller lokalt dyrkede blomster til buketter. Hvis du mangler på listen, er du velkommen til at skrive til mig eller ringe på +45 60246203.

Sådan vælger du blomster til din buket

En blomsterbuket skal glæde både dig og din modtager. Så her er et par tips til at vælge blomster i din næste buket:

  • Tjek blomsternes stilke, blade og kroner. De bør altid dufte sundt, være friske, hele og uden pletter.
  • Nogle blomster holder naturligt længere end andre. Roser, Liljer og Alstroemeria har en lang levetid.
  • Overvej at blande forskellige blomsterarter og farvetoner i buketten for at skaber visuel interesse og dybde.
  • ælg blomster med en mild duft, hvis du er usikker på den foretrukne styrke af duften. Liljer, Hyacint og Lavendel dufter meget, mens Pæoner, Orkideer og Gerberaer og visse Roser har mild duft.

Når du køber din blomsterbuket hos en professionel blomsterbinder, kan de vejlede dig om de bedste valg for dig og din glade modtager.

Sådan vælger du blomster til din buket
Syrener er spiselige blomster

Økologiske spiselige Blomster

Vidste du, at du kan spise nogle blomster? Du kan ikke spise alle blomster, men der findes en del arter af blomster, som du kan spise. Nogle af dem er:

Stedmoderblomster, Syren, Fuschia, Roser, Kamille, Lavendel, Morgenfrue, Hibiscus, Violet, Nellike, Kornblomst, Solsikke, Tagetes, Ringblomst, Borage og Erantis.

Disse spiselige blomster har meget varierende smag, farve og duft og kan derfor tilføre din mad og drinks en smuk og aromatisk dimension. Husk dog at blomsterne skal være økologiske, så de er dyrket uden brug af skadelige kemikalier, hvis du planlægger at spise dem.

Hvis du ikke kan finde spiselige blomster til at pynte maden, kan du altid dyrke friske spirer i stedet. Spirer er sjove at dyrke selv. det tager et par dage og de er smukke miniature kunstværker. Læs mere om spirer >

6 Blomster med lang Holdbarhed

Nogle blomster har naturligt lang holdbarhed, der kan give dig længere tids glæde af buketten. Dette er de 6 mest kendte i butikkerne:

rose

Rose

tulipan

Tulipan

Amaryllis

Amaryllis

Pæon pion

Pæon

Dahlia georgine

Georgine

Lilje

Lilje

Sådan får du din buket til at holde længere

Her er 8 tips til at forlænge levetiden af din buket:

1 Transportér buketten med blomsterne nedad, så stænglerne ikke får skader under transporten.

2 Vask vasen godt, skold den og lad den køle af inden brug.

3 Brug buketfriskningsmiddel eller tilføj en tsk sukker og et par dråber eddike til vandet for at forlænge blomsternes levetid.

4 Skær stænglerne på en skrå med en skarp, ren kniv for at øge blomsternes vandoptagelse.

5 Fjern blade under vandlinjen i din vase, da bladene vil rådne og forurene vandet.

6 Vask vasen og udskift med koldt vand hver dag og for at forhindre bakterievækst.

7 Stil din buket et køligt sted væk fra sollys og varmekilder, da varme fremskynder visning.

8 Klip stænglerne en smule hver anden dag og fjern visne blade eller rådne stængler.

Ethylen fra frugt forkorter blomsters holdbarhed

Nogle friske frugter kan få dine blomster til at visne hurtigere. Det skyldes de gasarter, som frugterne udskiller helt naturligt. En af dem er ethylen, som især har en negativ effekt på blomsters holdbarhed.

Der er ikke den store forskel på mængden af ethylen, som bliver udskilt fra økologiske versus konventionelle frugter. Nogle sorter af frugt udskiller dog mere ethylen end andre.

De mest ethylen udledende frugter er Bananer, Æbler, Tomater og Avocadoer. Selvom de nævnte frugter har den højeste udskillelse af ethylen, kan du dog med fordel holde dine friske blomster så langt væk fra alle frugter og andre kilder til ethylen.

Du kan forlænge bukettens holdbarhed ekstra med et par ekstra tips som at stille buketten i et koldt, mørkt og godt ventileret rum om natten. Du bør desuden altid bruge koldt vand i vasen. Det skyldes, at koldt vand nedsætter bakterievækst og bevarer de næringsstoffer, som blomsterne har brug for for at holde sig friske og sunde. Desuden får koldt vand blomsterne til at være længere tid om at springe langsommere ud, modne og til sidst visne.

Du kan se flere tips til lang holdbarhed i din buket i forrige afsnit >

Spirer i Værtindegave

Søger du en grøn vært- eller værtindegave med lang holdbarhed? Så kunne en SpirePerle spirebakke + Frø være en sød gave i stedet for blomster.

Ideen med en spirebakke er, at du selv kan dyrke friske, økologiske spirer i dit køkken hele året. Når dine spirer er modne efter et par dage, høster du dem og bruger dem rå i din salat, smoothie, sandwich eller som grøn pynt.

Du kan dyrke cirka 45 udvalgte sorter af økologiske frø, korn, kerner og bælgfrugter til spirer. Spirebakken står på dit køkkenbord, og du skal kun skylle frø/planter med vand fra hanen 10 sekunder hver morgen og aften. Efter 2-6 dages dyrkning er dine spirer klar til høst.

Spirer er hygiejniske i dit køkken fordi de hverken skal bruge jord eller gødning. Det skyldes, at de små planter lever af næringen i deres frø. Af samme grund er spirer rige på vitaminer, mineraler, antioxidanter, plantefibre og proteiner. Frisk grønt lige ved hånden – Se det er en langtidsholdbar gave!

SpirePerle spirebakke i køkken

Sådan dyrker du Spirer

Guide til at dyrke Spirer på 2-6 dage. Den viste beholder er en SpirePerle.

1 Vælg din spirebeholder

Trin 1
Vælg en Spirebeholder der passer dig og dine frø.

2 Afmål frø til spirebeholderen

Trin 2
Afmål en mængde spirefrø som passer til din beholder.

3 Læg frøene i blød i vand

Trin 3
Læg frøene i blød i køligt vand i glas som vist på frøposen.

4 Hæld frøene op i spirekasse

Trin 4
Hæld våde frø op i SpirePerle og skyl med køligt vand i 10 sek.

5 Skyl spirer morgen og aften

Trin 5
Skyl spirer morgen og aften med køligt vand fra hanen.

6 Høst modne spirer efter 2-6 dage

Trin 6
Høst modne spirer efter 2-6 dage afhængig af frøets sort.

Spirer i salat til børn

Blomster og spirer i din mad

Vidste du, at du kan spise nogle udvalgte blomster? Det lyder måske ret utroligt, men Roser, Syrener og Stedmoderblomster er spiselige for mennesker. Det samme gælder over 30 andre sorter af blomster. Du kan finde en liste her >

Hvis du ikke lige kan skaffe spiselige blomster til at pynte din mad, kan du bruge spirer i stedet. Spirer findes i alt fra violet, rosa, pink, orange og til alle nuancer af grøn. De er naturens egne miniature kunstværker og så er de endda rige på vitaminer, mineraler, antioxidanter og protein. Nogle er klar til din mad efter kun 2 dages dyrkning. Andre tager 6 dage. Alle kan nydes i salater, wraps, sandwich og som grøn pynt.

SHOP

Økologiske Pinkkålfrø til Spirer

Økologiske
Pinkkålfrø

Økologiske Røde linser til Spirer

Økologiske
Røde linser

Spireperle spirebakke

SpirePerle
spirekasse

Økologiske Solsikkefrø til Spirer

Økologiske
Solsikkefrø

Økologiske Broccolifrø til spirer

Økologiske
Broccolifrø

Mere om Spirer og grøn Livsstil

På min shop Spirefroe.dk finder du endnu flere artikler om spirer, mikrogrønt og sund livsstil.

Undrer du dig over, at jeg har to sites? Det skyldes, at en shop trækker meget på en server. Det samme gør videoer. Da jeg nyder at dele spændende viden med dig, og du skal kunne loade indholdet hurtigt, var det nødvendigt med to sites.

Derfor måtte jeg skabe to universer til dig:

FriskeSpirer.dk med videoer og blog.
Spirefroe.dk med shop, opskrifter og blog.

Jeg håber, du nyder at rejse rundt i mit grønne univers.

FRISKE SPIRER logo

NYHEDSBREV

Tips, Opskrifter & Inspiration til dine friske Spirer og Mikrogrønt.

Spørgsmål fra andre Læsere

Hvad er fordelene ved at vælge økologiske blomster til min buket?

Økologiske blomster dyrkes uden brug af skadelige pesticider og kemikalier, hvilket giver en mere miljøvenlig og sundere valgmulighed.