Lys til Spirer & Mikrogrønt

Denne side giver tips til trin 8 i guiden til Mikrogrønt.

Trin 1-5 til mikrogrønt

Dyrk som spirer til dag 4

Trin 6 til mikrogrønt

Færre frø end til spirer

Trin 7 til mikrogrønt

Skyl fortsat 2 x daglig

Trin 8 til mikrogrønt

Lys op til 16 timer pr døgn

Trin 9 til mikrogrønt

Mild gødning hver morgen

Trin 10 til mikrogrønt

Høst efter ca 12 dage

Hvorfor vækstlys til mikrogrønt?

Mikrogrønt skal have kunstigt lys i 8-16 timer hvert døgn fra dag 3-4 af dyrkningen og til høst for at gro optimalt. Vækstlys til mikrogrønt er nødvendigt, fordi planter har brug for lys til deres fotosyntese. Uden tilstrækkeligt lys bliver planterne spinkle, langsomt voksende og mindre næringsrige.

Mikrogrønt tåler ikke direkte sol, og det almindelige dagslys i danske køkkener er ofte for svagt eller ubalanceret i bølgelængder til at sikre ensartet, hurtig vækst.

Når du derimod giver dit mikrogrønt kunstigt vækstlys fra en god vækstpære, får planterne konstant energi til deres sunde udvikling. Det resulterer i stærke, tætte planter med fyldig farve og høj næringsværdi.

Skal Spirer også have vækstlys?

Nej, spirer har ikke brug for kunstigt vækstlys for at gro til høstmodne spirer.

Det skyldes at spirer af bønner, linser, ærter og kikærter høstes, når de kun har 1 cm rod. De har derfor ingen blade til at optage lyset.

Spirer af frø som kløver, broccoli o.a. der dyrkes til blade, har ikke behov for kunstigt lys for at gro. Det skyldes, at de lever af næringsstofferne i selve frøet. De vil derfor vokse fint i det almindelige lys i dit køkken.

Hvis du ønsker at dine spirer med blade modner hurtigere og udvikler lidt stærkere kimblade, kan du vælge at give dem kunstigt lys fra en vækstpære fra dag tre. På den måde vil du kunne høste spirerne allerede dag 5. Det kan være interessant, hvis du vil spise mange spirer hver uge.

Økologiske Radisefrø til Spirer

Økologiske
Radisefrø

Mikrogrønt LED hvidt vækstlys

Vækstpære til
Mikrogrønt

Økologiske ærter til Ærteskud

Økologiske
Ærteskud ært

SpirePerle spirebakke

SpirePerle
spirebakke

Økologiske Bukkehornsfrø til Spirer

Økologiske
Bukkehornfrø

Placering af spirer og mikrogrønt i køkkenet

Kan Mikrogrønt gro uden lys?

Nej, mikrogrønt kan ikke gro optimalt uden kunstigt lys, fordi planter har brug for kraftigt lys til deres fotosyntese. I fotosyntesen omdannes vand og kuldioxid til sukkerstoffer og ilt, som er afgørende for plantevækst, celleopbygning og næringsindhold.

Uden lys stopper planternes fotosyntese. Planterne bliver i så fald afhængige af allerede lagret energi, hvilket kun rækker kort og resulterer i svag, næringsfattig mikrogrønt.

Det kan være fristende bare at stille mikrogrønt lyst, men direkte sol svider de unge planter. Desuden er lysintensiteten fra dagslys ofte for lav og ubalanceret i bølgelængde – hvilket giver langsom vækst, spinkle stængler og lavere næringsværdi.

Kunstigt vækstlys fra en god vækstpære sikrer derimod en konstant og målrettet energitilførsel til sund vækst.

Mørke er vigtigt for mikrogrønt

Mikrogrønt har brug for vækstlys i mindst 8 timer og max 16 timer pr døgn.

Mikrogrønt må ikke få lys døgnet rundt, da det stresser planterne unødigt. Eftersom du dyrker dit mikrogrønt for at få sunde, velsmagende planter rige på næring, bør du slukke lyset over dine planter 8 timer pr. døgn.

Ligesom for menneskekroppen er hviletiden ikke inaktiv. Om natten stopper planternes fotosyntese, fordi den kræver lys, men planterne fortsætter respirationen. Planterne bruger tiden i mørke til at nedbryde de sukkerstoffer, som blev dannet i løbet af dagen. Den frigivne energi bruges til celleopbygning, rodvækst og reparation. Ofte vil du se, at planterne har groet lidt i løbet af natten.

Mørket er derfor ikke en pause, men en aktiv, metabolisk fase, som er nødvendig for sund vækst og høj næringsværdi.

Ventilation er essentielt for Mikrogrønt

God ventilation er essentielt for dit sunde mikrogrønt. Det skyldes, at mikrogrønt har langt højere respiration end spirer – det vil sige, at planterne ‘ånder’ mere. Respiration skaber CO₂ og fugt omkring planterne. Hvis du ikke tillader fugten at fordampe, kan det give grobund for skimmel og svampe.

Løsningen er heldigvis nem: Sørg for god ventilation omkring planterne og udluftning af rummet. Det er ikke kun vigtigt for dine planter men for din bolig generelt. Hvis du dyrker en enkelt bakke eller to med mikrogrønt er det dog nok bare at lufte ud i køkkenet et par gange om dagen – ligesom du normalt.

Bemærk at selvom fotosyntesen stopper i mørke, fortsætter planternes respiration. Så dæk aldrig dit mikrogrønt med tætsluttende poser. Dine planter har brug for at kunne ånde døgnet rundt.

Flydende gødning til mikrogrønt

Mikrogrønt
gødning

Økologiske Broccolifrø til Spirer

Økologiske
Broccolifrø

SpirePerle spirebakke

SpirePerle
spirebakke

Vækstlys til Spirer og Mikrogrønt

Økologiske
Hvidkløverfrø

Hampmåtte til spirer og mikrogrønt

Økologiske
Røde linser

Sådan bruger du mikrogrønt i mad

Dit mikrogrønt er modent, når det har fået dybe farver i det første sæt ægte blade. Det vil sige bladene efter de små kimblade på bladspirer. Når du høster mikrogrønt, spiser du ikke rødderne – kun stængler og blade. Derpå skyller du i rent vand og planterne er klar til din mad.

Du kan bruge Mikrogrønt i maden ligesom du normalt bruger frisk salat og grøntsager.

Spirer af Kløver, Broccoli, Lucerne og Solsikke i smoothies, salater, wraps og sandwich.

De stærke Sennep, Radise, Mizuna, Rucola og Karse giver god smag som pynt på smørrebrød, tapas eller andre appetizere. Du kan også vælge at blende dit mikrogrønt og bruge mosen i dips.
Se opskrifter med Spirer og Mikrogrønt >

Grøn smoothie med mungbønnespirer

NYHEDSBREV

Tips, Opskrifter & Inspiration til dine friske Spirer og Mikrogrønt.