BÆLGFRUGTER TIL SPIRER

Du kan dyrke 6 sorter af bælgfrugter til spirer på kun 1-4 dage.

Dyrk selv bælgfrugt spirer

Lær om de 6 sorter af bælgfrugter du kan spire.

Lær alt om at spire bønner, ærter, linser og kikærter til lækre, sprøde spirer. Du lærer om:

Bælgfrugter er hurtige og nemme spirer

Bælgfrugt spirer er rige på protein

Kun 6 bælgfrugter til spirer[/fusion_one_page_text_link

Hvor længe skal bælgfrugter spire?

Hvorfor er der lektiner i bælgfrugter?

Sådan finder du bælgfrugter til spirer

Hvordan lægger du bælgfrugter i blød?[/fusion_one_page_text_link

Bælgfrugt spirer i maden

Proteiner i aertespirer
mungboennespirer

Bælgfrugter er hurtige og nemme spirer

Bønner, Ærter, Linser og Kikærter kaldes Bælgfrugter.

Denne gruppe af frø er hurtige spirer i den forstand, at de gror til høstmodne spirer på kun 2-4 dage. Om sommeren kan de endda tage så lidt som 1 dag om at modne. Fordi spiretiden bliver påvirket af lys og temperatur, kan du med fordel måle høsttidspunktet ud fra længden af roden – ikke fra spiretiden.

Du ved, at dine ærtespirer og linsespirer er modne, når deres hvide rod er 0,5-1 cm lang. Spirer af bønner og kikærter skal have en rod på 1,5-2,5 cm.
 Du høster og spiser denne gruppe spirer, inden de får blade.

Bælgfrugt spirer er rige på protein

Mange vegetarer og veganere spiser ofte en del
 bælgfrugter. Det skyldes, at bælgfrugter indeholder mange grønne 
proteiner.

På grund af lektiner i specielt Bønner og Kikærter men også Linser er det nødvendigt at koge dem. Desværre nedbryder langvarig varmebehandling aminosyrer i bælgfrugter. For at få større udbytte af proteinerne men også vitaminer og antioxidanter i dem kan du spire dem i stedet for at koge dem.

Du kan ikke spire alle sorter af specielt Bønner,
 men 6 sorter i denne gruppe er egnede til spirer og kan give dig rigeligt med vegetarisk protein. Du finder dem nedenfor.

Mungbonner til spirer i pose

Kun 6 bælgfrugter til spirer

Du kan kun bruge 6 sorter af bælgfrugter til spirer. Det 
skyldes, at alle linser, kikærter, ærter og bønner indeholder naturlige 
lektiner.

Normalt koger du bælgfrugter i mange timer for at neutralisere lektinerne. Det gør bælgfrugterne spiselige for mennesker. Der findes dog 6 sorter af bælgfrugter, som har et meget lavt indhold af lektiner. De seks sorter er:

Linse Lens culinaris
Ært Pisum sativum
Kikært Cicer arietinum
Adzukibønne Vigna angularis
Mungbønne Vigna radiata
Uridbønne Vigna mungo

Hvor længe skal bælgfrugter spire?

Når du dyrker bælgfrugtspirer skal de gro, indtil lektinerne er tilpas neutraliseret.

Nøglen er, at du dyrker bælgfrugterne, indtil roden har en bestemt længde. Det skyldes, at lektinerne bliver neutraliseret / nedbrudt under spireprocessen. På den måde bliver disse bælgfrugtspirer spiselige for mennesker, uden du behøver at koge dem. Rodens længde bør være:

Linser + Ærter til roden er 0,5-1 cm
Kikært til roden er 1,5-2 cm
Adzukibønne til roden er 1-2 cm rod
Mungbønne til roden er 1-2 cm rod
Uridbønne til roden er 1-2 cm rod

Hvorfor er der lektiner i bælgfrugter?

Der er naturlige plantelektiner i alle bælgfrugter. Formålet med lektiner i bælgfrugter er at beskytte frøet og den unge plante.

Lektiner i bælgfrugterne er ud fra plantens vinkel nødvendige, fordi bælgfrugter har til formål at vokse til en plante, der en dag kan fortsætte plantens art ved at formere sig. Hvis bælgfrugterne bliver næring for dyr, mennesker, svampe eller bakterier, kan frøet ikke formere sig. For at beskytte frøet, har bælgfrugtplanter gennem millioner af år udviklet toxiner i deres frø til at beskytte frøet mod at blive spist, fordøjet og nedbrudt.

Så lektinerne er en overlevelsesstrategi. Ganske enkelt.

oekologiske roede linser

ALT TIL SPIRER

Find alle dine økologiske og certificerede bælgfrugter i shoppen.

SHOP
oekologiske roede linser

Sådan finder du Bælgfrugter til spirer

Den bedste måde, du kan være sikker på, at dine bælgfrugter er egnet til spirer, er ved kun at bruge certificerede spirefrø.

Siden 2011 har Fødevarestyrelsen krævet, at alle spirefrø leverandører skal være godkendt til at forhandle denne unikke kategori af frø.

Du kan tjekke leverandørens certificering ved at slå deres navn op i Fødevarestyrelsens oversigter to steder: 1) Fødevarestyrelsens Find Smiley 2) Fødevarestyrelsens Økologi liste.

Der skal ifølge lov være links til begge lister vist i bunden på leverandørens hjemmeside og leverandøren skal fremgå af begge lister – ligesom du ser det i bunden på FRISKESPIRER.dk.

Hvordan lægger du bælgfrugter i blød?

Det første trin i at dyrke dine bælgfrugter til spirer er iblødsætning.

Der vigtigt, at du lægger dine bælgfrugter i blød som anvist på frøpakken. Iblødsætningen giver en god og jævn spiring.

Videoen giver dig gode tips til dette første trin i din dyrkning af bønner, ærter, linser og kikærter.

Chiagroed med aertespirer

Hvordan bruger du bælgfrugt spirer i maden?

Du kan bruge dine spirede ærter, linser, mungbønner og kikærter på flere måder i maden.

Da jeg selv spiser denne gruppe af spirer for at få optimalt udbytte af spirernes høje indhold af proteiner, spiser jeg dem altid rå. Min favorit er at bruge spirerne i store salater med pestodressing.

Nogle gange tilsætter jeg dem også som ekstra fyld til lune retter. Her er tricket at jeg først vender spirerne i maden lige inden servering. Sådan holder de sig sprøde lige til jeg spiser dem.

Du kan finde lækre opskrifter under OPSKRIFTER >

NYSGERRIG?

Du kan finde alt til dine Spirer i shoppen.

SHOP

FORDELE AF SPIRER

Lær mere om de mange fordele af dine spirer.

Protein
sundhed
Naering
Gourmet
Oekologi i spirer

NYHEDSBREV

Tips, Opskrifter & Inspiration til dine friske Spirer og Mikrogrønt.