ENGLISH    Tip en ven     Sitemap      

VTEC i spirer

AviserKan du huske sagen med VTEC i tyske spirer i sommeren 2011?

Medierne kørte sagen stort op, men efter kun to uger havde EU's samlede fødevarestyrelser ryddet op i sagen, og vi kunne trygt spire løs igen.

Her kan du læse, hvad der skete.

 
 

Opsummering af sagen

I starten af juni 2011 blev nogle mennesker i Tyskland smittet med den sygdomsfremkaldende E. Coli-bakterie, VTEC, efter at have spist spirer.
 
EFSA, European Food Safety Authority, blev sat på sagen om at finde årsagen til udbruddet, så yderligere spredning kunne standses.
 
I slutningen af juni 2011 fandt EFSA, at kilden til udbruddet af VTEC, var bukkehornsfrø fra Ægypten. Frøene var blevet opbevaret imod de ellers strikse reglementer på området.
 
Spredningen af bakterien var sket ved at de ægyptiske frø havde været i kontakt med de tyske spirefrø. Derfra kunne man så spore smitten tilbage til både agurker og salat. Eftersøgningsarbejdet kunne erklæres for vellykket.
 
Kun to uger efter mistanken mod mungbønnerne i Tyskland var kilden fundet, alle poser med enhver mulig bakterie fra de inficerede bukkehornsfrø var trukket tilbage og brændt.
 
Problemet var løst, og vi kunne trygt spire løs igen....og spise grønt fra både Tyskland og Spanien.
 
 

Fødevarestyrelsens varsel

Som det er dens opgave, udsendte den danske Fødevarestyrelse en advarsel mod at man indtog rå spirer og dyrkede dem selv, indtil smittekilden var fundet og bakterien var under kontrol. Denne procedure er helt normal.
 
Læs Fødevarestyrelsens beskrivelse af VTEC-bakterien.
Læs Fødevarestyrelsens advarsel mod rå spirer i 2011.
 
 

Tak til medierne

Desværre var det agurketid - lavsæson for nyheder - for medierne. Derfor kørte medierne historien stort op med det resultat, at du nu kan finde skræmmehistorier rundt om på nettet med venlig hilsen fra B.T., TV2 News og andre ofte seriøse medier.
 
Du kan bare ikke finde nogle omtaler af at Fødevarestyrelsen kun to uger efter advarslen informerede om, at man nu kunne dyrke spirer igen.
 
 
 

Fakta bag advarslen

Du skal naturligvis have mulighed for at danne din egen mening om forløbet. Derfor har Friske Spirer samlet alle links til omtaler fra medier og offentlige instanser, så du nemt kan danne dig overblik over sagen.
Ærtespire
 

Spiresagen i perspektiv

Det er jo ærgerligt, at spirer har fået et dårligt ry på grund af sagen i 2011.
 
Sandheden er, at mennesker over hele verden har dyrket spirer i over 50 år. Spiredyrkning var ikke blevet så populært, hvis de udgjorde en fare. Du kan tværtimod finde hundredevis af artikler på internettet, som netop priser spirernes sunde egenskaber.
 
 

100% bakteriefri

Friske Spirer linker til frø hos Plantefrø.dk. De lader alle deres frø teste mod skadelige bakterier på danske laboratorier.
Er det ikke nok til, at du vil nyde dine hjemmedyrkede spirer? Du kan altid give de færdigdyrkede spirer et kort opkog i 1-3 minutter. Det dræber alle bakterier.
Alt materiale © Friske Spirer