Bælgplanter i form af linser, ærter og bønner er meget nemme at spire.
De alle er fulde af aminosyrer, som din krop kan bruge til opbygningen af muskler.
Med andre ord: En god erstatning for kød!
En nem gruppe
Gruppen af linser, bønner og ærter er en af de nemmeste at spire. Derfor er denne gruppe god at starte ud med, hvis du er ny i spirernes verden. Dog er det vigtigt, at du tilegner dig en grundlæggende forståelse af planterne, når du spirer bælgfrugter. Du kan nemlig ikke spire alle typer bønner og ærter!
Årsagen er, at nogle bælgfrugter har et højt indhold af naturlige toksiner. I nogle bælgfrugter bliver stofferne tilstrækkeligt neutraliseret i løbet af spiringen. Andre bør du derimod ikke eksperimentere med at dyrke.
Børn eller sarte maver
Hvis du serverer spirer af bælgfrugter for små børn eller andre med nedsat immunforsvar, så kan du give de færdigdyrkede spirer et hurtigt opkog i 2-3 minutes.
Så er du helt sikker på, at spirerne ikke indeholder nogen former for bakterier og at selv det lave indhold af lektiner i de anbefalede spirer er helt neutraliserede.
Voksne med velfungerende immunforsvar behøver ikke at koge spirerne, når de dyrkes som anbefalet.