TOXINER I SPIRER

Toxiner i frø betyder, at du ikke kan dyrke alle frø og bønner til Spirer. Her får du en liste over toxiner, som du bør kende, når du dyrker dine Spirer.

TOXINER I SPIRER

Lær om naturlige toxiner i visse spirer

Nogle spirefrø indeholder naturlige toxiner. Derfor kan du læse her, hvilke frø, du kan bruge til dine spirer, og hvordan du undgår toxiner i spirer. Hver linje er et link til overskrifterne:

Hvad er toxiner i et spirefrø?

Hvorfor er der toxiner i spirer?

Hvordan undgår du toxiner i spirer?

Cadmium i Hørfrø og Solsikke

Lathyrogen i Ærter

Fagopyrin i boghvede

Lektiner i bælgfrugter

Canavanine i Lucerne

Naering i Spirer og Mikrogroent
Mungbonner til spirer i pose

Hvad er toxiner i Spirer?

Toxiner i spirer er eksempelvis lektiner i Bønner, Kikærter, Linser og Ærter.

Toxiner som jeg omtaler her på siden, hører til i gruppen af naturlige stoffer i bestemte frø, bønne, linse, korn, kerne eller ært.

Det er på grund af toxiner, at du ikke kan hive en hvilken som helst pose ned fra køkkenhylden og spire indholdet. Når du alligevel kan spire fx mungbønner (lat. vigna radiata), skyldes det, at denne bønnes lave indhold af lektiner falder til et ubetydeligt niveau under spiringen.

Af samme grund er det vigtigt, at du altid dyrker dine spirefrø som vist på frøposer fra FRISKE SPIRER.

Hvorfor er der toxiner i Spirer?

Formålet med toxiner i visse frø, korn, kerner, bønner og linser er at beskytte frøet og den unge plante.

Hvorfor?

Fordi målet med et frø er at blive til en plante, der en dag selv kan sætte frø, som kan fortsætte plantens art. Formålet for et frø er ikke at blive føde for dyr, mennesker, svampe eller bakterier. For at beskytte frøet, har planterne gennem millioner af års udvikling derfor formet forskellige forsvarsmekanismer. Toxiner som beskytter frøet mod svampe og bakterier eller sultne dyr er en overlevelsesstrategi i visse frø. Andre plantesorter satser på, at planterne spreder en masse frø, så arten alligevel overlever, selvom mange af frøene bliver spist.

Det er et spørgsmål om strategi. Ganske enkelt.

Toxiner i dine spirer

Hvordan undgår du toxiner i Spirer?

Det er nemt at undgå skadelige toxiner i spirer

Dyrk kun spirer af certificerede spirefrø

Den primære metode til at undgå skadelige toxiner i spirer er: Brug kun godkendte frø til dine spirer.

Den nemmeste måde at være sikker på, at du kun bruger egnede frø til dine Spirer, er at købe certificerede spirefrø fra en godkendt leverandør. Du kan tjekke leverandørens certificering ved at deres navn vist på frøposen op i Fødevarestyrelsens oversigter.

Du bør tjekke leverandøren to steder: 1) Fødevarestyrelsens Find Smiley 2) Fødevarestyrelsens Økologi liste. Der skal ifølge lov være links til begge lister vist i bunden på leverandørens hjemmeside og leverandøren skal fremgå af begge lister.

Denne advarsel er relevant, da det desværre ikke er alle frøforhandlere, der er registreret. Det skyldes, at man for at sælge økologiske spirefrø skal lave omfattende økologi regnskaber hvert kvartal, man får løbende besøg fra Fødevarestyrelsen, som tjekker lagerets egnethed, certificeringerne på frøene + ens viden om sorterne, og man skal betale en årlig afgift for at være registreret.

Du kan se, hvordan certificeringerne skal se ud ved at klikke på de to links her i bunden på FRISKESPIRER.dk

Dyrk din spirer som anvist

Det næste trin til at undgå toxiner i spirer er: Korrekt dyrkning og høj hygiejne.

Det er vigtigt, at du altid dyrker dine spirer som anvist på frøpakken. Som du kan se nedenfor, kan du godt dyrke udvalgte sorter af bælgfrugter til spirer, selvom de indeholder et vist niveau af toxiner. Nøglen er, at du dyrker bælgfrugterne, indtil roden har en bestemt længde. Det skyldes, at toxinerne bliver neutraliseret under spireprocessen, så disse bælgfrugter bliver spiselige for mennesker.

Et andet lige så vigtigt element er hygiejne. Når du dyrker spirer af godkendte og certificerede spirefrø, er frøene ifølge loven testet for skadelige bakterier som Salmonella, E. Coli og Listeria. Det hjælper dog ikke meget, hvis du selv overfører bakterier fra råt kød eller andet til din spirebakke. Så husk altid at holde bordet omkring din spirebeholder ren. Vask dine hænder, inden du arbejder med dine spirer Brug helt rene glas til iblødsætningen og gør beholderne med helt rene svampe og viskestykker.

Hvis du følger disse tips og retningslinjerne her på siden samt din sunde fornuft, kan du glæde dig til at få fuld glæde af dine spirer.

CYANOGENE GLYKOSIDER I HØRFRØ

Fødevarestyrelsen fraråder, at man indtager spirede eller knuste hørfrø i store mængder.

Årsagen er, at hørfrø indeholder det naturlige toxin, cyanogene glykosider. Stoffet kan spaltes til hydrogencyanid (blåsyre) af enzymer, der frigives, når hørfrøet knuses eller spires.

Bemærk dog, at med ‘stor indtagelse’ skulle der være tale om så mange spirer, at du ville være nødt til at juice dine hørfrøspirer og indtage juicen over flere dage for at kunne få en koncentration, der skulle være skadelig.

CADMIUM I HØRFRØ & SOLSIKKE

Hørfrø og Solsikke har et vist indhold af tungmetallet cadmium. Cadmium kan opkoncentreres i kroppen med skadelige virkninger, hvis du indtager store mængder af de to sorter.

Bemærk dog at selvom cadmium ikke forsvinder ved at du dyrker frøene til spirer, så indeholder spirede Hørfrø og Solsikke ikke mere cadmium, end der er i de Hørfrø eller afskallede solsikkefrø, som du normalt køber i supermarkedet.

Hvis du er meget overfølsom overfor Cadmium er det dog vigtigt, at ikke dyrker store mængder Solsikkespirer og juicer det, som man ofte gør i nogle rawfood fastekure.

LATYROGEN I ÆRTER

Du kan ikke spire en hvilken som helst ært.

Det skyldes, at nogle få ærtesorter indeholder Lathyrogen. Stoffet er skadeligt for mennesker, men findes kun i ærter af Lathyrus familien.

Man bruger kun Lathyrus ærter af  til prydblomster i haven. Hvis du kigger på de tørre ærter, kan det dog være rigtig svært at kende forskel på de to familier. Du kan kende forskel ved at tjekke det latinske navn på frøposen. Det latinske navn bør IKKE være: Lathyrus sativus, L. cicera eller L. clymenun.

Kun ærter med de latinske navne: Pisum sativum eller Pisum arvense indeholder ikke Lathyrogen. De er derfor egnede til spirer.

BRUG IKKE HAVEÆRTER /-FRØ

Det er vigtigt, at du ikke dyrker spirer af almindelige ærter og frø til haven.

For det første er ærter og frø til havedyrkning ikke underlagt de samme strikse krav til hygiejne og bakterietest, som gælder for spirefrø.

For det andet er ærter og frø til haven ofte bejdsede. Det betyder, at frøene er overfladebehandlet med et antisvampemiddel. Bejdse er giftigt for mennesker. Desværre bliver bejdse ikke nedbrudt i løbet af den korte tid i din spirebakke. Derfor kan du ved at spire ærter til havedyrkning risikere at indtage den giftige bejdse.

Certificerede og fødevaregodkendte spirefrø er ALDRIG bejdsede.

FAGOPYRIN I BOGHVEDE

Den ydre skal på uafskallet Boghvede indeholder Fagopyrin. Stoffet kan overføres til spirerne, som vokser ud af skallen. Indholdet af Fagopyrin falder ikke ved at dyrke Boghvedespirer i længere tid.

Nogle mennesker er intolerance overfor Fagopyrin, hvilket giver udslag i, at huden bliver overfølsom overfor sollys. Andre symptomer er kløe og rødme af huden.

Man har registreret, at intolerancen viser sig i tilfælde, hvor man over længere tid dyrker og derpå drikker juicen af store mængder boghvedespirer. Nogle mennesker kan dog være så følsomme overfor stoffet, at mindre mængder Fagopyrin giver allergiske reaktioner.

De allergiske symptomerne skulle ifølge lægeartikler stoppe, når man ikke længere spiser boghvedespirerne.

Toxiner i spirer

LEKTINER I FRØ & BÆLGFRUGTER

Bælgfrugter og korn indeholder helt naturligt plantelektiner. Nogle typer plantelektiner er gavnlige for mennesker. Andre typer er skadelige.

Det er på grund af lektiner, at du kun bør spire de bønner, ærter, linser, frø og korn som bliver solgt til spirer.

Af samme grund bør du IKKE spire og spise rå Sort bønne, Limabønne, Pralbønne, Kidneybønne, Hestebønne eller Havebønner.

TRYPSININHIBITORER I KIKÆRT

Kikært kan give mavekneb for nogle, selvom den hvide rod på spiren er dyrket til den anbefalede længde på 1,5-2 cm. Det skyldes, at kikærter udover lektiner også indeholder trypsininhibitorer. Trypsininhibitorer er proteiner, som hæmmer fordøjelsesenzymet trypsin i at arbejde i vores fordøjelseskanal. Det kan betyde mavekneb, fordi trypsin normalt nedbryder proteinet i kikærterne.

Trypsininhibitorer kan nedbrydes ved at give de spirede kikærter et kort opkog i 3-5 min. efter endt spiring – hvilket anbefales.

Lucernespirer

CANAVANINE I LUCERNE

Lucerne – Alfalfa – indeholder en type af aminosyrer kaldet L. Canavanine.

Indholdet af L. Canavanine er koncentreret i de tørre frø, men det bliver neutraliseret, efterhånden som spiren vokser sig større. Lucerne skal derfor altid dyrkes, til de sætter blade og bladene er flot grønne.

Bemærk dog, at hvis du går på en ren juicekur og juicer flere kilo lucernespirer, så bør du ikke drikke det hver eneste dag. Mix med andre grøntsager eller drik andre juicer i løbet af ugen – bare for at være på den sikre side.

GODKENDTE SPIREFRØ

I FRISKE SPIRER shop finder du kun 100% økologiske og certificerede frø, ærter, kikærter og bønner til dine Spirer og Mikrogrønt.

SHOP

FORDELE AF SPIRER

sundhed
Naering
Gourmet
Protein
Oekologi i spirer

NYHEDSBREV

Tips, Opskrifter & Inspiration til dine friske Spirer og Mikrogrønt.