MIZUNA
SPIRER & MIKROGRØNT

Dyrk selv økologiske Mizunaspirer og Mikrogrønt i dit køkken. Frøene er geldannende, så de skal gro på vat eller hampmåtte. Du kan høste sprøde spirer efter 6 dages dyrkning eller lækker mikrogrønt efter 12 dage.

Her får du tips og teknikker til din indendørs køkkenhave.

Mizunafrø

Økologiske spirefrø

Mizunafrø

Mizuna spirefrø

Mizunaspirer

Modne Mizunaspirer

NÆRING I MIZUNASPIRER

Mizuna mikrogrønt og spirer indeholder vitaminerne A, B, C, E, K og mineralerne Kalium, Jern, Calcium, Magnesium, Zink, Fosfor.

SMAG • SPISELIGE DELE

Mizuna har det latinske navn Brassica juncea var. japonica.

Mizunaspirer spises rå, når bladene er foldet ud og har fået deres smukke violetgrønne farver.

Smagen i Mizunaspirer er lige så spændende som farverne i denne lille, elegante spire. Mizuna har en kraftig smag af Sennep og Peber. Smagen bliver mere rund og fyldig, når spiren har fået lov til at stå med blade og vokser lyst et par dage.

Du kan spise hele spiren inkl rødder.

MIZUNASPIRER MED/UDEN VAT

Mizuna har små frø på størrelse med Broccoli. Nogle typer Mizuna er geldannende mens andre ikke danner gel. Det betyder, at du kan dyrke Mizuna på økologisk vat eller direkte i din spirebakke som en SpirePerle. De kan derimod have svært ved at gro i et SpireGlas, fordi de små frø klumper sammen og kan blive dækket af vand i glasset. I en beholder som SpirePerle, Bergs eller EasySprouter er der dræn i frøbakkerne, så der vil disse små frø stortrives.

STØRRELSE  •  UDSEENDE

Mizunaspirer vokser af ret små frø, men spiren bliver hele 12 cm høj. Selve roden bliver 10 cm lang, så alt i alt får du 22 cm spire ud af et lille frø der er 0,8 mm i diameter. Naturen er virkelig fantastisk, ikke sandt?!

Spiren er lysegrøn i stænglen. Den grønne farver bliver blandet op med dybviolet i den øverste stængel og bladene. En meget smuk lille plante.

MIZUNASPIRER I DIN MAD

Mizunaspirer er mest elegante, når du bruger dem rå i maden. Når du spiser dem rå, får du både glæde af deres sprødhed, deres lækre smag og mange næringsstoffer.

Med deres kraftige smag af Sennep og Peber, er Mizunaspirer bedst egnet som pynt eller ekstra krydderi i salater og dips. Jeg bruger mine Mizunaspirer i opskrifter, hvor der allerede indgår både sennep og peber.

Andre spirer, som står specielt godt til Mizunaspirer, er Sennepsspirer, og de mere neutrale Kløver eller Lucerne.

ALT TIL DIN DYRKNING

Du finder alt til dine Mizunaspirer i shoppen.