GRØN LINSE 
SPIRER

Dyrk selv økologiske Grønne linser til spirer i dit køkken. Det er nemt og sjovt selv for nybegyndere. Du kan høste sprøde spirer efter 2 dages dyrkning når de hvide rødder er 1 cm lange.

Her får du tips og teknikker til din indendørs ‘have’.

Økologiske grønne linser

Økologiske spirefrø

Økologiske grønne linser

Grøn linse spirefrø

Grøn linsespirer

Modne linsespirer

NÆRING I LINSESPIRER

Grøn linse spirer indeholder vitaminerne A, B2, B3, B5, B6, B9, C og mineralerne Kalium, Jern, Fosfor.

SMAG • SPISELIGE DELE

Grøn linse har det latinske navn Lens culinaris.
Grønne linsespirer har en let smag af friske ærter med et strejf af grøn icebergsalat. Smagen er mest lækker, når de små hvide haler på linserne er max 1-1,5 cm. Du kan spise hele spiren inkl den grønligt, brune frøkapsel. Frøkapslen er fuld af fibre, men de er lidt fade i smagen.

Hvis du vil spise spirerne uden de tynde frøkapsler, kan du skylle de færdigdyrkede spirer i en stor skål vand – så falder kapslerne selv af spirerne. Fjern ikke kapslerne i løbet af dyrkningen, da den holder sammen på spirerne.

STØRRELSE  •  UDSEENDE

Grønne linser findes i både en lille udgave, hvor linsen er kun 5 mm bred og lang. De større varianter er 7-8 mm brede og lange. Linser er tyndere end de er brede. Frøkapslen er enten tydeligt grønlig eller brungrøn. Under frøkapslen er linsespiren lysegrøn eller hvidgrøn.

Den lille hvide spire er helt hvid den første dag, men får en lille grøn spids efter 2-3 dage. Den grønne spids er tegn på at den lille plante snart udvikler sit blad. Jeg anbefaler, du spiser spirerne, inden linserne får blade. Når linsespirer får blade bliver deres smag bitter og fad. Uden blade er smagen derimod let ærteagtig.

GRØN LINSE SPIRER I DIN MAD

Linsespirer er meget lette i smagen, så de påvirker ikke dine retters smag synderligt. Det betyder, at du nemt kan bruge dem i grønne retter, hvor du kun ønsker mere fylde og protein.

Bruger du dem i gryderetter, anbefaler jeg, at du først rører dem i retten lige inden servering. På den måde bevarer Linsespirer deres sprødhed og næringsstoffer.

Den lette smag gør også linsespirer gode i vegetariske proteindrikke. Jeg bruger dem ofte selv på den måde. Blandet med agurk, kiwi og andre syrlige frugter får du en lækker, mættende og naturlig proteinsmoothie.

ALT TIL DIN DYRKNING

Du finder alt til dine Linse spirer i shoppen.