ENDIVIE
SPIRER & MIKROGRØNT

Dyrk selv økologiske Endiviespirer og Mikrogrønt i dit køkken. Det er nemt og sjovt selv for nybegyndere. Du kan høste sprøde spirer efter 8 dages dyrkning eller lækker mikrogrønt efter 14 dage.

Her får du tips og teknikker til din indendørs køkkenhave.

Endiviefrø

Økologiske spirefrø

Endiviefrø

Endivie spirefrø

Endivie spirer

Endivie spirer

NÆRING I ENDIVIESPIRER

Endivie mikrogrønt og spirer indeholder vitaminerne A, B1, B3, B5, B6, B9, C, E, K og mineralerne Kalium, Jern, Kalcium, Kobber, Zink,
Magnesium, Fosfor, Selen, Natrium.

Det gør Endivie til den mest næringsrige sort til din indendørs minihave.

SMAG • SPISELIGE DELE

Endivie til spirer bærer det latinske navn Cichorium endivia.

Endivespirer  er en lækker, bitter, lille spire. Smagen er som endivesalat men kraftigere, så en enkelt spire ‘fylder’ godt i smagsspektret for en ret.

Frøene er af samme sort som den salat, du finder i supermarkederne, men spirefrø er fremavlet til at gøre dyrkning nem i bakker uden jord. Som spirer er smagen bare lidt mere intens. Intensiteten passer fint med, at denne spire er ret lille og elegant.

Endive danner en fin spire med tynde blade. Du kan spise hele spiren. Kun frøkapslerne skal skylles fra, da de er frønnede og hårde.
Endivespirer kaster selv frøkapslerne, når de folder deres blade ud efter cirka 7 dage. De tomme kapsler er nemme at sortere fra ved den sidste skylning i en stor skål vand.

ENDIVESPIRER VOKSER LANGSOMT

Dette er en spire for de tålmodige – ligesom Rabarber, Fennikel og Rødbede. Endivefrø ligger stille i spirebakken de første 2-3 dage og vokser derpå langsomt frem.

Den langsomme vækst kræver lidt mere tålmodighed af dig end for andre sorter af spirer. Til gengæld har Endivespirer en ekstra fordel i at de små spirer indeholder mange bitterstoffer. De er lækre i alle dips, salater, dressinger og smørrebrød der har brug for intens smag i lille størrelse.

STØRRELSE  •  UDSEENDE

Endivefrø er aflange, lysebrune og 2 mm lange. De virker tørre, selv når de har ligget i blød i 8 timer, og frøene svulmer ikke synligt op som
andre spirefrø.

Den lille hvide spire viser sig efter 3-4 dage, så vær tålmodig med de små. Fuldt udvokset bliver spiren 10 cm inkl de små tynde, hvide rødder. Bladene og den øverste stængel er sart lysegrøn med mørkegrønne årer.

ENDIVESPIRER I DIN MAD

Trods den lille størrelse bærer Endivespirer fint smagen i en salat. Det er en elegant spire med stor smagsintensitet, så du har kun brug for få spirer til en ret. Ønsker du en mere gennemtrængende bitter smag, finder jeg, at de smukke lysegrønne spirer går godt med rucolasalat eller radiccio. Jeg bruger ofte spirerne i appetizere, som pynt på dips eller i dekorative salater.

Deres sarte fremtoning går godt med fx appelsinsalat eller andre retter, hvor deres grønne farver kan stå op imod den røde eller orange skala.

ALT TIL DIN DYRKNING

Du finder alt til dine Endiviespirer i shoppen.