Hvad kan man dyrke til Spirer?

Du kan dyrke over 40 sorter af frø, korn, kerner, bønner ærter og linser til friske spirer. Du dyrker dine spirer i køkkenet i små bakker uden jord. Dyrkningen er sjov for alle og efter 2-6 dage kan du høste modne spirer til din mad. Så nemt er det!

Afmål dine spirefrø til spirer og mikrogrønt

Hvad er Spirer til maden?

Spirer til din mad er det første stadie af en plante. Nogle spirer dyrker du, til de kun har en kort rod. Andre høster du, når de har udviklet små kimblade.

Du kan dyrke 40 forskellige sorter af frø, korn, kerner, linser, ærter og bønner til spirer. Det er vigtigt, du ved, at du ikke kan dyrke spirer af hvad som helst i dit køkkenskab. Mange bønner indeholder eksempelvis så mange lektiner, at de er uegnede til spiredyrkning.

Heldigvis giver de 40 egnede sorter et bredt spektrum indenfor både farver, smag og næring. Så du vil opdage, at der er en eller flere perfekte spirer til din ønskede opskrift.

Sådan dyrker du Spirer

Guide til at dyrke Spirer på 2-6 dage. Den viste beholder er en SpirePerle.
Du finder en manual i hver spirebeholder, du køber i FRISKE SPIRER shop.

1 Vælg din spirebeholder

Trin 1
Vælg en Spirebeholder der passer dig og dine frø.

2 Afmål frø til spirebeholderen

Trin 2
Afmål en mængde spirefrø som passer til din beholder.

3 Læg frøene i blød i vand

Trin 3
Læg frøene i blød i køligt vand i glas som vist på frøposen.

4 Hæld frøene op i spirekasse

Trin 4
Hæld våde frø op i SpirePerle og skyl med køligt vand i 10 sek.

5 Skyl spirer morgen og aften

Trin 5
Skyl spirer morgen og aften med køligt vand fra hanen.

6 Høst modne spirer efter 2-6 dage

Trin 6
Høst modne spirer efter 2-6 dage afhængig af frøets sort.

SHOP

Økologiske Solsikkefrø til Spirer

Økologiske
Solsikkefrø

Økologiske Ærter til Spirer og Mikrogrønt

Økologiske
Grønne ærter

Økologiske Radisefrø til Spirer

Økologiske
Radisefrø

Økologiske Broccolifrø til Spirer

Økologiske
Broccolifrø

Økologiske Mungbønner til Spirer

Økologiske
Mungbønner

Hvad kan man spire?

Du kan dyrke spirer af 40 sorter af frø, bønner, ærter, linser, korn og kerner.
Listen herunder viser de egnede sorter til spirer.

Lucerne

Frø

Mange frø af salat, grøntsager og krydderurter er egnede til spirer. De skal vokse, indtil de folder deres første små kimblade ud. Bladene bliver grønne, pink, rosa eller violette.

Karse

Gelfrø

Nogle frø af salat og krydderurter danner naturligt en slimet gelhinde, når de bliver våde. Gelen forsvinder når de får rødder og stængler. Du kender tendensen fra Karse.

Mungbønne

Bælgfrugter

Bælgfrugter til spirer er en lille gruppe af 6 sorter bønner, ærter og linser. De kaldes samlet for Bælgfrugter og dyrkes, til de får en lille hvid rod på ½-2 cm. De er rige på proteiner.

Solsikke

Kerner

Kerner med skaller til spirer er en lille gruppe af Solsikke, Boghvede og Græskar. De får lange, kraftige spirer med tykke blade. De kan kun dyrkes af uafskallede kerner.

Korn

Korn

Korn og pseudokorn er en gruppe med ca 10 egnede sorter. Spirer i denne gruppe skal kun dyrkes i 1-2 dage, indtil de får en lille hvid rod på ½ – 1 cm. Du kan spise kornspirer rå.

oekologiske Lucernefroe

FRØ

Farverige spirer med lækker smag

Frø af grøntsager, krydderurter og salater er nemme at dyrke til spirer. De giver smukke, farverige spirer. Nogle får kraftig smag. Andre er meget milde.
Frøspirer dyrkes, til de folder deres charmerende og yderst elegante små blade ud. På nogle spirer er bladene grønne og hvide. På andre er de violette, rosa eller pink.

Frø til spirer er:
Broccoli – Bukkehorn – Endive – Fennikel – Kløver – Lucerne – Majs – Pinkkål – Radise – Raps – Rabarber – Rødbede.

Frø trives i alle spirebeholdere. Det vil sige SpireSkål, SpirePerle, SpireGlas, Hampmåtte og Vat. De fleste frøspirer er klar til maden efter 6 dage i spirebakken. De bliver typisk 10-15 cm lange.

karsefroe til oekologiske spirer

GELFRØ

Krydrede spirer med smag og farver

Nogle spirefrø danner gel eller slim omkring frøet ved kontakt med vand. Derfor kaldes de gelfrø eller geldannende frø. Frøene udvikler gelen, så snart frøet bliver fugtigt. Gelen forsvinder efterhånden som spiren bliver større.  Gelspirer dyrkes til de folder deres blade ud og spirerne har smukke farver af violet, hvid og grøn.
Disse spirer er lækkert krydrede i smagen.

Gelfrø til spirer er:
Chia – Karse – Mizuna – Sennep – Rucola – Tatsoi.

Gelfrø trives ikke i et spireglas eller andre beholdere, hvor frøene ligger på en lukket overflade. Spirer af gelfrø vil i stedet trives i en Spireskål med rist, på Hampmåtte eller økologisk vat. Spirer af gelfrø er klar til høst efter 6 dages dyrkning. De bliver cirka 10 cm lange.

oekologiske Mungboenner

BÆLGFRUGTER

Grønne proteiner på 2-3 dage

Af de mange sorter af bønner, ærter og linser er kun nogle få egnet til spirer. Kun de udvalgte bælgfrugter har et tilpas lavt indhold af lektiner til, at de kan spises rå efter spiring. Dyrk derfor altid kun spirecertificerede bælgfrugter til bælgfrugtspirer.

Bælgfrugter til spirer er:
Linse – Kikært – Soyabønne – Mungbønne – Adzukibønne – Uridbønne – Ært.

Bælgfrugter er den nemmeste gruppe at dyrke. De vokser hurtigt og trives bedst i SpireGlas og SpirePerle.
Bælgfrugter dyrkes, til de får en lille rod på ½-2 cm. Det tager typisk kun 2-4 dage. Kun ærter kan også dyrkes til de får blade, hvis du skulle ønske dine egne økologiske ærteskud.

oekologiske Solsikkefroe til spirer

KERNER

Store spirer med blade og rund smag

Kerner med skaller betyder, at de bløde kerner ligger inde i deres beskyttende skaller, når du lægger dem i blød inden dyrkning. Spirerne kaster først skallerne, når de folder deres kraftige blade ud.

Kerner med skaller er spirernes giganter. De bliver op til 20 cm lange og ligner en kæmpeudgave af de små frøspirer. De smager som en saftig udgave af deres kerner. Disse store Spirer af kerner med skaller trives i horisontale spirekasser som en SpirePerle og på hampmåtte. De er klar til maden efter 7 til 9 dages dyrkning.

Disse sorter er Kerner med skaller:
Boghvede – Græskar – Solsikke

oekologiske Bukkehornfroe

KORN

En svær og stivelsesholdig gruppe af spirer

Korn og pseudokorn er kendetegnet ved, at de er meget stivelsesholdige. Stivelsen gør gruppen svær at spire, men efter dyrkning kan du ofte spise kornspirerne rå. Hvis du koger eller bager dem efter spiring, vil du bemærke, at tilberedningstiden er væsentlig kortere.

Korn og pseudokorn til spirer er:
Amaranth – Byg – Emmer – Hirse – Hvede – Quinoa – Rug – Spelt.

Kornspirer dyrkes bedst i en terrakottabakke eller en spirebeholder med dræningshuller i bunden, da korn har brug for meget ilt og dræning.
Korn kan dyrkes, til de får en lille hvid rod på 1-3 mm i løbet af et enkelt døgn.

SHOP

Økologiske Solsikkefrø til Spirer

Økologiske
Solsikkefrø

Økologiske Ærter til Spirer og Mikrogrønt

Økologiske
Grønne ærter

Økologiske Radisefrø til Spirer

Økologiske
Radisefrø

Økologiske Broccolifrø til Spirer

Økologiske
Broccolifrø

Økologiske Mungbønner til Spirer

Økologiske
Mungbønner

Hvilken spirekasse passer til frøet?

Dine spirer vokser bedst, når du vælger en spirebeholder, der matcher frøets behov for ilt, dræn og fugt.

Jeg har nævnt de bedste typer af spirebeholdere under hver af de fem spiregrupper ovenfor. Sådan kan du nemt finde de beholdere, der passer dit ønskede frø.

Du kan finde alle de nævnte spirebeholdere og underlag i FRISKE SPIRER shop. Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte mig.

Spireperle med kløverspirer
Agurkeruller med Spirer og Hummus Avocadofyld

Hvordan bruger du Spirer i mad?

Du kan bruge dine Spirer i maden på samme vis, som du ville bruge salat og grøntsager.

Spirer med blade egner sig specielt godt som fyld eller smuk, smagfuld pynt i salater, smørrebrød, wraps, appetizere og sandwich.

Spirer af linser, ærter, bønner og kikærter er robuste og giver god fylde i salater og lune supper eller du kan blende dem ind i dips, spreads og smoothies.

De store spirer med blade af kerner egner sig godt i juice, smoothie og som fyld i salater og wraps.

Kornspirer er gode i rå grød, smoothies og salater.

Mere om Spirer og grøn Livsstil

På min shop Spirefroe.dk finder du endnu flere artikler om spirer, mikrogrønt og sund livsstil.

Undrer du dig over, at jeg har to sites? Det skyldes, at en shop trækker meget på en server. Det samme gør videoer. Da jeg nyder at dele spændende viden med dig, og du skal kunne loade indholdet hurtigt, var det nødvendigt med to sites.

Derfor måtte jeg skabe to universer til dig:

FriskeSpirer.dk med videoer og blog.
Spirefroe.dk med shop, opskrifter og blog.

Jeg håber, du nyder at rejse rundt i mit grønne univers.

FRISKE SPIRER logo

NYHEDSBREV

Tips, Opskrifter & Inspiration til dine friske Spirer og Mikrogrønt.