Høst friske Spirer til din mad
Du kan dyrke friske, økologiske spirer i dit køkken hele året. De er modne efter kun 2-6 dage. Nu er det tid til høst og rens, inden de kommer i din mad.
Indhold i artiklen
I denne artikel får du tips til din høst af friske spirer:
Hvornår er Spirer klar til maden?
Fugtighed er essentiel for spirer
Høst dine friske spirer skånsomt
Sådan gemmer du spirer efter høst
Sådan dyrker du Spirer
Guide til at dyrke Spirer på 2-6 dage. Den viste beholder er en SpirePerle.
Du finder en manual i hver spirebeholder, du køber i FRISKE SPIRER shop med frømængde til bakken + gode tips.
Trin 1
Vælg en Spirebeholder der passer dig og dine frø.
Trin 2
Afmål en mængde spirefrø som passer til din beholder.
Trin 3
Læg frøene i blød i køligt vand i glas som vist på frøposen.
Trin 4
Hæld våde frø op i SpirePerle og skyl med køligt vand i 10 sek.
Trin 5
Skyl spirer morgen og aften med køligt vand fra hanen.
Trin 6
Høst modne spirer efter 2-6 dage afhængig af frøets sort.
Fugtighed er essentiel for spirer
Det er essentielt for dine spirer at du holder dem let fugtige. Hvis spirer tørrer ud, visner de. Visne spirer kan ikke revitaliseres. Derimod vil tørkeskaderne gøre de små planter sårbare overfor bakterier. Det får spirerne til at blive hurtigt dårlige.
Heldigvis er der en nem løsning: Husk at skylle dine spirer morgen og aften. Stil desuden spirebakken i skygge.
Hvis det er meget varmt i dit køkken, kan du skylle dine spirer en ekstra gang i løbet af dagen, eller du kan stille spirebakken på en tallerken med vand. Vandet vil fordampe op om din spirebakke og bremse fordampningen af fugt om spirerne inde i spirebakken.
Hvornår er spirer klar til maden?
Du kan høste dine friske spirer, når de er modne. Spiretiden til den rette størrelse afhænger af det frø, linse, bønne, ært eller kerne, du har valgt at dyrke til spirer.
Linser, Mungbønner og Kikærter er klar, når roden er ½-2 cm lang. De høstes inden de får blade.
Frø som Radise, Broccoli, Lucerne, Kløver, Rucola, Karse, Solsikke m.m. er klar til høst, når de har foldet deres første sæt små blade ud, og bladene har fået klare farver.
Ærter og Bukkehorn kan du høste, enten når de har fået en lille rod, eller de har farverige blade.
Høst dine friske spirer skånsomt
Spirer er skrøbelige, små planter. Derfor har de brug for, at du håndterer dem med rolige bevægelser og kærlige hænder. Når du høster dine friske spirer forsigtigt, opnår du flere fordele:
- Du får hele spiren med op af bakken.
- Du bliver rolig af det stille arbejde.
- Dine spirer holder sig friske længere.
- De resterende planter i bakken trives.
Så omtanke i din høst gavner dig på alle måder.
Gem spirer i SpirePerlen
Hvis du ikke kan spise alle de modne spirer i et enkelt måltid, kan du gemme resten.
Hvordan gemmer du bedst resten af dine friske spirer?
Det gør du ved kun at høste de spirer, du kan spise straks. De resterende spirer skal du bare skylle i din SpirePerle som normalt og lade dem gro videre. For det bedste sted en spire kan holde sig er i sin spirebeholder. Her kan planterne gro videre lige så stille, indtil du er klar til at spise resten af dem.
Gem høstede friske spirer
Hvad hvis du gerne vil gemme høstede friske spirer? Det er også muligt, bare de er intakte. Med det mener jeg, at du ikke har hakket, most eller knækket planterne.
Så du skal høste spirerne skånsomt og gerne få hele roden med op af bakken for at planterne kan holde sig. Hvis du høster dem så blidt, kan du lægge dem i en beholder og stille dem i køleskabet.
Husk fortsat at skylle en gang hver dag og dræn al overskydende vand fra. Sådan kan høstede spirer holde op til en uge på køl.
Rens de høstede spirer
Når du har høstet de spirer, du har planer om at spise straks, skal de renses.
Det er nemt at rense de høstede spirer. De skal bare lægges i en skål med rent, koldt vand i nogle minutter. Vandet får de tomme frøkapsler til at løsne sig, så du kan sortere den fra planterne.
I princippet kan du godt spise frøkapslerne – undtagen de hårde frøskaller på Solsikke – men de smager ikke så godt.
Efter et par minutter, kan du rode lidt rundt i vandet og skifte det. Sådan sejler frøkapslerne ud med vandet, og dine spirer er rene. Nu er dine friske spirer klar til din mad.
Hvordan bruger du spirer i mad?
Du kan bruge dine Spirer og Mikrogrønt i maden ligesom du normalt bruger frisk salat og grøntsager.
Spirer af Kløver, Broccoli, Lucerne, Rucola, Solsikke, Ært, Mungbønne, Linse og Kikært er specielt lækre som basis eller fyld i juice, smoothies, salater, wraps og sandwich.
Ærter, Mungbønne ogLinse er gode til dips, spreads eller blendet ind i dagens proteinsmoothie.
De stærke Sennep, Radise, Mizuna, Rucola og Karse er smukke og giver god smag som pynt på smørrebrød, tapas eller andre appetizere.
De kraftige spirer af Ært, Mungbønne, Linse og Kikært holder deres sprødhed og giver god fylde i wokretter, lune supper eller varme retter.
Mere om Spirer og grøn Livsstil
På min shop Spirefroe.dk finder du endnu flere artikler om spirer, mikrogrønt og sund livsstil.
Undrer du dig over, at jeg har to sites? Det skyldes, at en shop trækker meget på en server. Det samme gør videoer. Da jeg nyder at dele spændende viden med dig, og du skal kunne loade indholdet hurtigt, var det nødvendigt med to sites.
Derfor måtte jeg skabe to universer til dig:
FriskeSpirer.dk med videoer og blog.
Spirefroe.dk med shop, opskrifter og blog.
Jeg håber, du nyder at rejse rundt i mit grønne univers.
NYHEDSBREV
Tips, Opskrifter & Inspiration til dine friske Spirer og Mikrogrønt.