RENE SPIRER
RENE BAKTERIEFRI SPIREFRØ
I Trin 1 i denne guide kan du læse, at skal alle certificerede spirefrø i dag være testet for de skadelige bakterier E. Coli, Listeria og Salmonella. Det er et EU krav siden 2011.
EU’s krav er din sikkerhed for rene frø, men du skal stadig sørge for at holde en høj hygiejne i din egen spirebakke hver dag under hele dyrkningen. Det gør du nemt ved at vaske bakken efter hver brug, holde den nederste vandbakken tom, skylle spirerne med rent vand og vaske dine hænder, inden du arbejder med spirerne. Det kræver ikke mere end det.
Gør du det, vil den smule naturlige og harmløse bakterier fra luften, som finder vej til din spirebakke, hverken være til gene for spirerne eller dig.
HELE SPIRER = SUNDE SPIRER
Spirer som er dyrket af sunde frø, bliver ikke generet af den smule bakterier, som er overalt omkring os. Det eneste, du skal gøre for at støtte planternes sundhed er at holde dem let fugtige og være forsigtig, at spirerne ikke bliver mast af hårde vandstråler eller nysgerrige fingre. Så du må godt beundre dine spirer på nært hold, bare du er lidt forsigtig med de sarte, små planter.
HØST AF SPIRER
Dine spirer holder sig bedst i spirebakken, så lad dem gerne blive stående i spirebakken, indtil de skal spises. Når du er klar til at spise dem, tager du ganske enkelt den mængde spirer fra, som du kan spise lige nu. Skyl gerne bakken med resten af spirerne og stil den tilbage i beholderen.
NEM SKYLNING AF SPIRER
De ‘høstede’ spirer er nemme at rense for frøkapsler. Jeg bruger metoden med at lægger dem i en stor skål med rent vand og rode lidt rundt i spirerne med fingrene. Skift vandet flere gange, til spirerne er rene.
FJERN BAKTERIER MED CITRON
Når spirerne er rene for frøkapsler, fylder jeg vand i skålen igen. Denne gang kun så vandet lige dækker spirerne. Derpå blander jeg citronsaft i vandet i forholdet 1 del saft til 6 dele vand. Jeg bruger selv koncentreret citronsaft, for det er den lave pH, som renser de sidste bakterier af spirerne.
Skyl efter med friskt vand og dine spirer er helt rene og klar til dine grønne opskrifter.
VIGTIGT TIP TIL CITRONBAD
Lad kun dine spirer ligge i citronvandet i ca 10 minutter – Citronsyren er nemlig også hård ved spirer. Derfor bør du heller ikke rense dine spirer med citron, imens de vokser løs i din spirebakke. Imens du dyrker spirerne, skal de kun skylles med rent, køligt vand.
FLERE GODE TIPS
Vil du have flere tips til dine spirer? Bogen ‘FRISKE SPIRER – En Guide til Spiring’ lærer dig alt til at dyrke vellykkede spirer året rundt.