Lektiner i bælgfrugter
Bælgfrugter og nogle frø indeholder helt naturligt plantelektiner. Nogle lektiner er gavnlige for dig. Andre er skadelige i større mængde. Emnet er komplekst og derfor mere udførligt forklaret under
Lektiner.
Lathyrogen i ærter
Lathyrogen findes i nogle ærter af Lathyrus familien, men kun i disse sorter: L. sativus, L. cicera and L. clymenun. Denne naturlige gift betyder, at visse ærtesorter ikke må spires og indtages!
Ærter i følgende familier indeholder ikke Lathyrogen og er anvendelige til spirer: Pisum sativum & Pisum arvense.
Trypsininhibitorer i kikært
Kikært kan give mavekneb for nogle trods tilstrækkelig spiring.
Det skyldes, at sorten udover lektiner også indeholder trypsininhibitorer.
Dette er proteiner, som hæmmer fordøjelsesenzymet trypsin i at arbejde i vores fordøjelseskanal. Det kan betyde mavekneb, fordi trypsin normalt nedbryder proteinet i ærterne.
Trypsininhibitorer kan nedbrydes ved at give de dyrkede spirer af kikærter et kort opkog i 3-5 minutter - hvilket anbefales.
Proteinrige og spirevenlige alternativer er Mungbønne, Adzukibønne, Grøn linse og Belugalinse.
Cyanogene glykosider i hørfrø
Den danske Fødevarestyrelse fraråder, at man indtager både spiret og knuste hørfrø i store mængder.
Årsagen er, at hørfrø indeholder det naturlige giftstof, cyanogene glykosider. Disse stoffer kan spaltes til hydrogencyanid (blåsyre) af enzymer, der frigives, når hørfrøet knuses eller spires.
Friske Spirer tilslutter sig naturligvis Fødevarestyrelsens anbefalinger og advarer mod indtagelse af hørfrøspirer i store mængder.
Cadmium i hørfrø og solsikke
Hørfrø og
solsikkefrø har et vist indhold af tungmetallet cadmium, som kan opkoncentreres i kroppen med skadelige virkninger ved
stor indtagelse af disse to sorter.
Bemærk dog, at
spirede solsikkekerner ikke indeholder mere cadmium end der er i de afskallede solsikkefrø, som du normalt køber i supermarkedet.
Fagopyrin i boghvede
Boghvedens yderskal indeholder det naturlige giftstof, Fagopyrin. Stoffet udvikles også i spirerne og er derfor tilstede i boghvedespirer.
Indholdet af fagopyrin falder ikke i spirerne ved at dyrke dem i længere tid.
Intolerance overfor fagopyrin giver udslag i, at huden bliver overfølsom overfor sollys. Andre symptomer er kløe og rødme af huden.
Problemet opstår specielt i tilfælde, hvor store mængder spiret boghvede indtages i juicet eller blendet form over længere tid. Nogle mennesker kan dog være så følsomme, at mindre mængder giver allerdiske reaktioner.
Det skulle ikke gøre ingen forskel at dyrke spirer på boghvede uden skaller.
Ifølge oplysninger fra lægeskrevne artikler forsvinder symptomerne, når indtagelse af boghvedespirer ophører.
Canavanine i lucerne
Indholdet af stoffet er koncentreret i de tørre frø, men neutraliseres efterhånden som spiren vokser.
Lucerne skal derfor altid dyrkes, til de sætter blade.
For at koncentrationen af
L. Canavanine i spiret
Lucerne udgør et problem for langt de fleste mennesker, kræves indtagelse af flere kilo lucernespirer på daglig basis. Stor indtagelse kan for eksempel ske ved at bruge
Spirer i juice. 
En del planter indeholder naturlige toxiner, som i større mængder kan være skadelige for mennesker.