SOLSIKKE SPIRER

Helianthus annuus
 
__ Økologiske solsikkefrø





______
Spirede solsikkekerner
 
 
 
 

______
Økologiske Solsikkespirer
 
 
 
 

______
Køb økologiske solsikkefrø ____

  FRØ     

  4 DAGE

  8 DAGE

KØB FRØ

SMAG  •  SPISELIGE DELE

Solsikkespirer smager af friske solsikkekerner
med et salatagtigt strejf. De har en lidt skarp
kant i smagen, når spirerne er helt små og lige
har fået blade. Når planten har haft tid til at
omdanne sukkerstofferne i blade og stængel
i løbet af 1-2 dage efter de har fået blade, er
solsikkespirer derimod søde og bløde i smagen.
 
Du bemærker hurtigt, at Solsikkespirer danner
rodhår - ekstra små rødder på hovedroden. Når
rødderne er små, ligner de mug til forveksling.
Som spiren bliver større, bliver rødderne
kraftigere og længere.

Du kan spise hele spiren inklusiv de hvide
rødder. De tykke sorte skaller kan ikke spises.
 
Nogle gange spørger spiredyrkere, om de kan
bruge solsikkefrø i fuglefoder til spirer. Det
anbefaler jeg ikke, for fuglefrø er ofte sprøjtet og
sprøjtegifte går ind i spirerne. Vælg i stedet
økologiske solsikkekerner med skaller. De giver
gode, sunde spirer.
 

NÆRING

Vitaminer A, B1, B2, B3, B5, B6, B9, E  
 
Mineraler Jern, Kalcium, Fosfor, Selen,
Magnesium, Zink, Kobber, Mangan
 
Protein 3% - fordi solsikkespirer består af 75% vand
 

STØRRELSE  •  UDSEENDE

For at få flotte solsikkespirer, skal de dyrkes
af solsikkekerner med skaller. Solsikkekerner
uden skaller rådner typisk. Solsikkespirerne
bliver høje med op til 17 cm stængel. Deres
blade er 1-1,5 cm lange og tykke.
 
Stænglen er oftest helt hvid og bliver grønnere
længere oppe ad stænglen. Bladene er mørkt
grønne på over- og undersiden. Hvis dine spirer
er lyse/hvide, skal de have lidt mere lys, så de
kan danne klorofyl.
 
Nogle gange bliver spirerne smukt lyserøde i
stænglen. Det er helt normalt og skyldes, at
spirerne er lidt stressede fx grundet varme, for
lidt fugt eller skift mellem varme og kulde.
 

OPSKRIFTER MED SOLSIKKE SPIRER

Solsikkespirers søde smag minder om helt friske
solsikkekerner. Deres smag er let og lækker i rå
salater og grønne smoothies.
 
Hvis jeg serverer salat med solsikkespirer for
gæster, skærer jeg gerne rødderne fra. De lange,
kraftige rødder er smukke fra en botanisk
synsvinkel, men ikke altid fra et gourmet synspunkt.
I stedet gemmer jeg rødderne og bruger dem i
grønne smoothies eller blender dem ind i dips.
 
Spirernes stængler og toppe er smukt grønne
og pynter i sandwich, salater eller wraps.
 

     DYRK DINE SPIRER

     Indtast koden fra dine Friske Spirer frø

  på den lukkede kundeside og læs

  de gode tips til dyrkningen  

 
PIL
Spirefans

KØB SPIREFRØ

Find dine økologiske

solsikkefrø til spirer

i shoppen

Spirepil
 
                             Videoer                           SHOP                                                                                          Kontakt                          English
                             Bøger                              Blog                                        Facebook    Pinterest Friske Spirer    LinkedIn                          PR                                 SpireKlub