Jeg har altid vidst, at jeg ville være forfatter en dag.
Hvem skulle have vidst, at jeg ville starte ud med en bog om spiring? Men de små skud har altid fascineret mig og givet mig glæde fra den allerførste gang, de blev en del af mit liv.
Så det er kun naturligt, at jeg deler min passion for spiring i håbet om, at du måtte finde min viden inspirerende.
Navn
Miriam Sasha Sommer
Fødselsdato
4. oktober 1977
Fødested
København, Danmark
Uddannelse
Cand. mag. i dansk på Københavns Universitet i 2008
Professionel baggrund
• Ansat på et dansk forlag.
• Indehaver af kommunikationsfirmaet, Verbis siden 2008.
• Frigivelse af www.FriskeSpirer.dk.
• Workshops og foredrag om spiring.
• Forfatter af den danske titel, Friske Spirer - en guide to the spiring i 2010.
• Forfatter af artikler om spiring i danske aviser og magasiner siden 2010.
• Frigivelse af www.FreshSprouts.dk i 2011.
• Udgivelse af Friske Spirers bog som e-bog på dansk og engelsk i 2012.
• Udgivelse af børnebogen Spirens store Ønske i 2012.
• Oplægning af videoer om spiring på YouTube siden 2012.

Hvorfor lige en bog om spirer?
"Jeg voksede op i et hus med have 10 kilometer fra København centrum. Vi havde grøntsager i baghaven, vindueskarme fulde af planter og spirer på middagsbordet. Så da jeg altid har været naturligt nysgerrig, udviklede jeg snart grønne fingre.
Da jeg flyttede for at studere på Københavns Universitet, blev jeg vegetar og søgte billig, sund og grøn mad. Jeg huskede på spirerne og begyndte snart at dyrke mange spirer igen til min egen og mine bofællers store fornøjelse.
Mens jeg skrev speciale på universitetet, var jeg studentermedarbejder på et mindre forlag. Da jeg endelig kunne skrive kandidat på mit C.V. blev jeg fastansat og lærte endnu mere om bøgernes spændende verden.
To år senere havde jeg lært alt, hvad jeg havde brug for at vide om forlagsbranchen til at kunne udgive en bog selv. Jeg savnede nye udfordringer, og så kom ideen med spirerne.
Jeg oprettede derfor det online opslagsværk om spiring, www.FriskeSpirer.dk. Jeg syntes, vi manglede sådan en side her Skandinavien.
Jeg savnede også kvalitetsviden på området, så jeg opsøgte snart folk, som dagligt forsker og arbejder med planter for at spørge ind til deres viden om spirernes behov og udvikling.
Min voksende viden kom ind på hjemmesiden, og besøgstallet steg hurtigt.
Da hjemmesiden var oppe og køre, besluttede jeg at give de mange besøgende en mulighed for at få alle de grundlæggende oplysninger og mange forskellige tips til spiring i én bog. Derfor blev den danske udgave af bogen, Friske Spirer - en guide til spiring udgivet i sommeren 2010.
Projektet var en succes, så i forsommeren 2012 besluttede jeg at oversætte hjemmesiden, så udenlandske læserne fik de samme oplysninger af høj kvalitet som de danske brugere
I samme omgang oversatte jeg bogen og udgav den som e-bog. Den ligger nu på dansk og engelsk i alle regioner på iTunes.
Så nu kan min viden nydes af folk over hele verden. Jeg håber, du får glæde af mit arbejde. Jeg har i hvert fald haft det sjovt med at skabe Friske Spirer. "
|
Mange friske smil
Miriam Sasha Sommer