Hvorfor kan spirer egentlig være så sunde? De vokser jo uden jord eller anden næring!
Svaret er, at spirer har deres egen lille madpakke med i deres frø, korn og kerner.
Dog kan visse typer næring gøre spirerne endnu sundere.
Næringen i frøet...
Spirer lever i den første tid af den komprimerede næring, som de kan hente fra deres frø. Fra naturens side er formålet med denne pakke af blandt andet vitaminer og mineraler i frøet, at spirerne hurtigt kan udvikle sig til sunde planter, der kan begynde at optage næring fra omgivelserne og føre arten videre.
...danner sundhed i spiren...
Spirerne eksploderer nærmest næringsmæssigt. Lige indtil spiren sætter deres første sæt blade, så stiger indholdet af vitaminer, mineraler, antooxidanter, enzymer og plantehormoner.
Spiren behøver altså ikke at få tilført næring i den korte tid, som du dyrker dem.
...og bliver til næring for dig
Selv uden ekstra næring er alle spirer - ud fra et næringsmæssigt synspunkt - så fulde af komprimeret næring, at de i nogle tilfælde vil være mere næringsrige pr. gram i forhold til selv udvoksede grøntsager.
Hvorfor ekstra næring?
Du behøver derfor slet ikke at tilføre spirer ekstra næring. Nogle spireenthusiaster vil dog gerne have endnu sundere spirer. Så derfor deler Friske Spirer naturligvis viden om, hvordan det er muligt.
Principper ved ekstra næring
Hvis du vælger at tilføre dine spirer ekstra næring, så skal du vide:
• Spirer tåler kun meget milde gødninger specielt udviklet til stiklinger.
Det vil sige små/unge planter.
• Spirer kan kun optage en lille smule næring fra omgivelserne, da
deres rødder og blade - som planter optager næring igennem - endnu er
meget svagt udviklede.
• Spirer optager næringen både gennem rødder, den øverste del af
stænglen og bladene.
• Du må under ingen omstændigheder bruge gødning, som indeholder
animalske stoffer! Animalsk gødning vil sige, at det kommer fra dyr, som
kan bære på smitte som fx. salmonella.
Brug kun mineralsk eller 100% vegetabilsk gødning. Dermed kan du
stadig nyde dine spirer rå direkte fra spirebeholderen.
Så dine spirer kan blive endnu sundere med den rette type ekstra næring på det rette tidspunkt.
Hvordan spirerne bliver sundere
Vil du gerne vide:
Hvilken type næring, der er helt rigtig til dine spirer?
Hvordan du giver spirerne næringen?
Hvornår spirerne kan optage næringen?
Hvad du ikke bør gøre, når du giver ekstra næring?
Du finder det hele i
spirebogen fra Friske Spirer.