RENE SPIRER I MADEN 

Forrige spiretrinTRIN 8Næste spiretrin

 Spire citronbad

BAKTERIEFRI SPIREFRØ

Alle certificerede spirefrø skal i dag være testet for de
skadelige bakterier E. Coli, Listeria og Salmonella.
Det er et EU krav siden 2011.
 
EU's krav er din sikkerhed for rene frø, men du skal
stadig sørge for at holde en høj hygiejne i din egen
spirebakke hver dag under hele dyrkningen.
 
Det gør du nemt ved at vaske bakken efter hver brug,
holde den nederste vandbakken tom, skylle spirerne
med rent vand og vaske dine hænder, inden du arbejder
med spirerne. Det kræver ikke mere end det.
 
Gør du det, vil den smule naturlige og harmløse bakterier
fra luften, som finder vej til din spirebakke, hverken være
til gene for spirerne eller dig.


HELE SPIRER = SUNDE SPIRER

Spirer som er dyrket af sunde frø, bliver ikke generet
af den smule bakterier, som er overalt omkring os.
 
Det eneste, du skal gøre for at støtte planternes sundhed
er at holde dem let fugtige og være forsigtig, at spirerne ikke
bliver mast af hårde vandstråler eller nysgerrige fingre.
 
Så du må godt beundre dine spirer på nært hold,
bare du er lidt forsigtig med de sarte, små planter. 
 

HØST AF SPIRER

Dine spirer holder sig bedst i spirebakken, så lad dem
gerne blive stående i spirebakken, indtil de skal spises.
 
Når du er klar til at spise dem, tager du ganske enkelt
den mængde spirer fra, som du kan spise lige nu.
 
Skyl gerne bakken med resten af spirerne
og stil den tilbage i beholderen.
 
 

NEM SKYLNING

De 'høstede' spirer er nemme at rense for frøkapsler.
Jeg bruger metoden med at lægger dem i en stor skål
med rent vand og rode lidt rundt i spirerne med fingrene.
Skift vandet flere gange, til spirerne er rene. 
 
 

FJERN BAKTERIER MED CITRON

Når spirerne er rene for frøkapsler, fylder jeg vand i
skålen igen. Denne gang kun så vandet lige dækker
spirerne. Derpå blander jeg citronsaft i vandet i
forholdet 1 del saft til 6 dele vand.
 
Jeg bruger selv koncentreret citronsaft, for det er den
lave pH, som renser de sidste bakterier af spirerne.
 
Skyl efter med friskt vand og spirerne er helt rene
og klar til dine grønne opskrifter. 
 

VIGTIGT TIP

Lad kun dine spirer ligge i citronvandet i ca 10
minutter - Citronsyren er nemlig også hård ved spirer.
Derfor bør du heller ikke rense dine spirer med citron,
imens de vokser løs i din spirebakke. Imens du dyrker
spirerne, skal de kun skylles med rent, køligt vand.
 

FLERE GODE TIPS

  Vil du have flere tips til dine spirer?

Bogen Friske Spirer - en guide til spiring

  lærer dig alt til vellykkede spirer året rundt.

PIL
 

     ALT TIL DINE SPIRER

     Du kan finde 22 økologiske frø,

spirekasser og spirebøger
             i shoppen

Spirepil
 
                             Videoer                           SHOP                                                                                          Kontakt                          English
                             Bøger                              Blog                                        Facebook    Pinterest Friske Spirer    LinkedIn                          PR                                 SpireKlub