Har du hørt om L. Canavanine i forbindelse med spirer?
Det er et helt naturligt stof nogle frø.
I spireegnede sorter findes stoffet kun i Lucerne/Alfalfa.
Og mængden falder til ubetydelige niveauer i løbet af spiringen. Så du kan bare spire løs...
Canavanine - en skrøne?
Nogle gange bliver spirer anklaget for at indeholde 'skadelige stoffer'.
L. Canavanine er et af de stoffer, som der er blevet stillet spørgsmålstegn ved, men anklagen er uden hold i realiteterne. Her kan du læse hvorfor...
L.Canavanine på almindelig dansk
L. Canavanine er en type af aminosyrer, som findes naturligt i nogle bælgfrugtplanter.
Stoffet er specielt koncentreret i plantens afkast (selve bønnerne).
L. Canavanine har overordnet til formål at sikre en ny levedygtig generation af planter. Det sikres ved, at stoffet har tre funktioner i de tørre bønner:
1. Opbevaringsprotein (optimal bevaring af næringsstoffer)
2. Væksthæmmer (sikrer dvaletilstand af bønnen)
3. Forsvar mod naturlige fjender (omfatter både insekter og planteædere)
L. Canavanine er skadelig for mennesker, hvis aminosyrerne bliver indtaget i
meget stor mængde, fordi stoffet kan forstyrre den korrekte funktion af kroppens proteiner.
L. Canavanine ifølge Wikipedia
Forklaret med videnskabelige termer er L. Canavanine en non-proteinogen aminosyre i visse bælgplanter. Det er strukturelt relateret til den proteinogene aminosyre, L. Arginin.
Canavanine er akkumuleret primært i frø, hvor det tjener både som et effektivt forsvar mod planteædere og som en vigtig kilde til kvælstof for den voksende embryo (spiren).
Organismer, der indtager L. Canavanine kan fejlagtigt indarbejde det i deres egne proteiner i stedet for L. Arginin. Dette forårsager strukturelt afvigende proteiner, der muligvis ikke fungerer korrekt.
Nogle specialiserede planteædere tolererer L. Canavanine. Dette enten fordi de kan metabolisere (omsætte) stoffet effektivt, eller de kan undgå, at stoffet indarbejdes i deres egne udviklende proteiner.
Canavanine i spirer
Som det fremgår af ovenstående, så findes L. Canavanine kun i visse
bælgplanter og er koncentreret i disse planters frø.
Af spireegnede bønner, linser og ærter, findes L. Canavanine kun i
Lucerne/Alfalfa.
Mennesker er ikke en af de arter, som kan omsætte canavanine i vores krop, men...
Canavanine i lucerne
Selve de tørre bønner af Lucerne har sandt nok et højt indhold af L. Canavanine.
Efterhånden som bønnerne spirer, og spiren vokser, falder indholdet af disse aminosyren L. Canavanine dog støt.
Når Lucernespirer har sat blade efter ca. 8-10 dages spiring, er indholdet af Canavanin så lavt, at du
skal juice flere kilo lucernespirer for at kunne indtage en skadelig mængde Canavanin.
Lucerne er sikre og sunde spirer
Du kan derfor dyrke lucernespirer i stor stil. Lucerne/Alfalfa er et ekstra godt valg, da de faktisk er nogle af de mest næringsrige spirer, du kan dyrke.
Lær at dyrke Lucerne

Kunne du tænke dig sprøde, smagfulde lucernespirer?
Vil du nyde spirer året rundt?
Vil du lære, hvordan dine spirer indeholder klorofyl?
Du finder det hele i
bogen fra Friske Spirer.
Den beskriver, hvordan du dyrker spirer trin for trin sammen med en liste med over 40 egnede frø, korn, bønner, ærter
og linser. Så har du friskt grønt året rundt!